Forsker: Selvkørende biler skaber mere trængsel

DEBAT: Selvkørende biler kan skabe bedre plads på vejene. Men bilerne vil være så attraktive, at de i sidste ende skaber væsentligt mere trængsel i byerne, skriver Linda Christensen, seniorforsker emeritus ved DTU.

Af Linda Christensen
Seniorforsker emeritus ved DTU

Begrebet ’selvkørende biler’ dækker reelt over to typer biler.

Den ultimativt selvkørende bil er en helt autonom bil, der ikke har rat og speeder, men klarer alt selv, når blot brugeren har oplyst sit rejsemål. Bilen vælger bl.a. selv en optimal rute ud fra oplysninger om trafikken på vejene til rejsemålet.

Endnu må autonome biler ikke køre på offentlige veje i Europa. Det er imidlertid forventningen, at fra omkring 2030 vil alle nye biler kunne være autonome.

Frem mod 2030 vil nye biler fortsat have rat og speeder med videre, men vil i stadig højere grad kunne det samme som de autonome biler. Indtil de selvkørende biler politisk anses for tilstrækkeligt sikre, vil lovgivningen dog fortsat kræve, at en fører med kørekort skal være opmærksom og skal kunne overtage kørslen.

Plads til flere biler på vejene
Selvkørende bilerne reagerer hurtigere end mennesker på ændringer i trafikken og på uforudsete forhindringer og bløde trafikanter. Bilerne kan derfor køre tættere og behøver kun en smallere kørebane.

Herved bliver der plads til flere biler på vejene, hvilket på motorvejene kan udnyttes til en ekstra vognbane og i byerne til f.eks. en busbane eller nye eller bredere cykelstier. Man kan måske endda afskaffe mange trafiklys, fordi bilerne selv kan styre sig hurtigere igennem krydsene frem for at spilde tid med at vente på, at krydset ryddes for tværgående trafik. Samlet set fører det til mindre trængsel og tidsspilde i byerne.

Nye muligheder
I en selvkørende bil, og specielt en autonom bil, vil føreren kunne foretage sig andet end at føre bilen, f.eks. læse, se video, gå på internettet eller hygge sig med kæresten og lege med børnene, kort sagt alle de daglige ting, blot på mindre plads end derhjemme i stuen.

Dermed vil bilturen for nogle betyde et mindre afsavn fra de hjemlige aktiviteter og derfor føre til, at nogle ikke længere betragter en biltur som en tidsrøver og derfor oftere vil køre en tur, hvad enten det er en ekstra indkøbstur, hente noget, man har glemt, eller oftere gå på besøg.

Nogle vil også køre længere ture, f.eks. til en specialbutik eller besøge fjernereboende venner. Nogle vil benytte anledningen til at nyde en køretur i smukke landskaber, mens andre måske vil sløjfe en køretur, fordi det ikke længere er så sjovt at køre bil. Efterhånden vil det også føre til, at nogle flytter længere væk fra byerne eller tager et arbejde, der ligger længere væk.

Afleverer og henter
Autonome biler vil yderligere betyde, at børn, handicappede og gamle uden kørekort samt folk påvirket af alkohol vil kunne blive kørt uden andres hjælp. Yderligere vil biler selv kunne aflevere og afhente passagerer, når der ikke er plads til at parkere ved målet.

Familiebilen vil f.eks. kunne aflevere børnene i skole og faderen på arbejde og efterfølgende køre hjem og bringe moderen på arbejde. Senere på dagen kan den hente børnene i skole for til sidst at bringe far og mor hjem igen.

Undervejs kan den måske også samle nogle varer op fra et butikscenter, hvor de er pakket og står klar til afhentning.

Mere trængsel i byerne
Kort sagt, alle disse goder vil føre til mere biltrafik. Så selv om der ved det første ræsonnement bliver bedre plads på vejene, kan resultatet i stedet blive mere trængsel. Den samlede effekt kan kun belyses igennem nogle omfattende simulationsstudier.

Et sådant schweizisk studie viser, at for alle distrikter uden for de største byer i Schweitz reduceres trængslen. Men især i Zürich vokser trængslen væsentligt. Overføres resultaterne til Danmark, betyder det, at der i hele Københavnsområdet og måske også i Århus m.fl. bliver væsentlig mere trængsel end i dag.

I et indlæg om to uger vil jeg diskutere, hvad der kan gøres ved det.

Forrige artikel V: Grønt lys til selvkørende biler V: Grønt lys til selvkørende biler Næste artikel Venstre: Nej til forbud mod fossile biler Venstre: Nej til forbud mod fossile biler
  • Anmeld

    Knud Anker Iversen · centerleder

    Selvkørende biler som kollektiv transport

    Hvis selvkørende biler ikke skal forøge trængslen på vejene ved de store byer bør det sikres lovgivningsmæssigt at de udelukkende kan indgå som ikke-privat-ejede transportmidler. Altså at de - når de ikke benyttes - af sig selv søger mod nærmeste opladning.
    Alternativet er udover øget trængsel unødig slid på ressourcerne idet der så vil produceres biler som vil komme til - som i dag - at stå ubenyttede hen det meste af døgnet.

  • Anmeld

    Peter Voss · Dipl.-Ing.

    Hvilke forestillinger om livet iøvrit "kører" med?

    Selv om det lyder fortryllende, at vi kommer alle til at køre: uheldsfrit, lange ture (velsagtens til Kina, Nordkap eller Malaga) og at angstfobier skulde kunne glemmes af alle, der har dem, mangles fortsat svaret på, om konkurrencesamfundet til den tid vil være afskaffet.
    Det vil jo ikke længere være muligt i konkurrenceræsets navn at køre 220 km/h (fordi man som nu kan) for at kunne tjene mere indenfor samme tid!
    Vil vi overhovedet få tid, hvis vore politikeres forestillinger om, at kun arbejdslivet gør os lykkelige og derfor skal binde os til konkurrenceracet fra senest kl. 7:00 til gerne kl 22:00, så vi kan udkonkurrere vore naboer indtil de ikke længere kan få kredit til vor eksport?
    Jeg ved ikke, om jeg skal føle mig glad for, at jeg om 13 år i 2030 skal lade mig køre af en førerløs bil eller af nogle yngre familiemedlemmer til læge eller kuturelle foranstaltninger.
    Selvom jeg som udviklingsingeniør altid har tænkt 10 til 20 år ud i fremtiden, føler jeg mig ikke glad ved en udvikling med førerløse biler, når jeg samtidig tænker på: førerløse fly, busser og lastvogne, når problemerne med hacking ret sikkert altid vil bestå.