Henriette Kjær: En by uden biler er ikke nødvendigvis en bedre by

Hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling i Danmark, skal vi som borgere kunne se en idé med det.
Hvis grøn omstilling bare føles dyrt og besværligt for den enkelte borger, ender de grønne tiltag som en negativ top-down-beslutning fra politikere, som borgerne ender med at modsætte sig.
Derfor skal kommunerne tænke sig godt om, når de planlægger den lokale infrastruktur. Det er for eksempel dumt at forbyde biler uden at forbedre den kollektive transport markant. Det vil blot føles som en straf.
Trafik stod faktisk øverst på vælgernes dagsorden i fire kommuner ved det netop overståede kommunalvalg. Og det var ovenikøbet gældende i landets to største kommuner København og Aarhus.
Men også i Hillerød og Dragør stod det øverst på dagsordenen, ligesom det fyldte rigtigt meget i mange andre kommuner, særligt i hovedstadsområdet.
De nyvalgte lokalpolitikere står med nøglen til den kommunale transport – men hvordan finder vi en balance mellem klima, mobilitet og lokal vækst? Altinget Transport spørger derfor i en ny temadebat: Hvordan ser fremtidens kommunale transport ud?
Om Altingets temadebatter:
Altingets temadebatter sætter spot på et aktuelt nicheemne.
Alle indlæg er udelukkende alene udtryk for skribenternes egen holdning.
Vil du deltage i debatten? Så er du velkommen til at henvende dig til Rasmus Lauge Winding på winding@altinget.dk.
Kollektiv transport fylder
Det, borgerne er optaget af, er den tiltagende trængsel samt manglen på parkeringspladser, ligesom der er efterspørgsel efter bedre kollektiv transport.
At folk gerne vil have en bedre kollektiv trafik, er ikke nogen nyhed. Og regeringen har derfor også haft nedsat et ekspertudvalg om kollektiv mobilitet i hele Danmark.
Flere kommuner vil reducere antallet af parkeringspladser, indskrænke biladgang og omdanne veje.
Henriette Kjær
Direktør for mobilitet, Geelmuyden Kiese
Udvalget er kommet med en række anbefalinger, som forhåbentligt snart skal drøftes med Folketingets partier. Om det vil føre til bedre kollektiv transport på sigt, har vi til gode at se. Men nu ligger anbefalingerne der.
Til gengæld kan man ikke lige frem sige, at der er fokus på fremkommeligheden i byerne. På trods af at trængsel og manglen på parkeringspladser fylder meget hos borgerne, gør politikerne ikke noget for at afhjælpe problemerne. Snarere tværtimod.
Flere kommuner vil reducere antallet af parkeringspladser, indskrænke biladgang og omdanne veje, så det bliver markant vanskeligere at komme rundt i byen i bil.
Zonerne vil imidlertid udelukke størstedelen af landets bilister.
Henriette Kjær
Direktør for mobilitet, Geelmuyden Kiese
Tanken er, at byen bliver grønnere og mere attraktiv, hvis bilen fylder mindre. Men bliver byen mere attraktiv, når man gør det stort set umuligt for bilisterne at komme ind til byernes centrum?
Bilerne fylder selvfølgelig i byen, men de udleder markant mindre CO2 end tidligere. Ifølge Danmarks Statistik er CO2-udledningen fra nye biler faldet med 48 procent siden 2018. Det skyldes primært elbiler og plug-in hybrider, der i stigende grad erstatter de fossile biler. Så det går jo den rigtige vej.
Alligevel bevæger kommunerne sig mod mere markante indgreb.
Nye tiltag er risikable
Fra 1. januar 2025 fik alle kommuner nemlig mulighed for at etablere nulemissionszoner, hvor kun el- og brintbiler må køre. Det er en vidtrækkende lovgivning, der potentielt kan ændre mobiliteten i en lang række danske byer.
I Aarhus besluttede et bredt flertal i byrådet i 2024 at indføre en nulemissionszone i store dele af midtbyen, hvor adgangen for fossilbiler begrænses kraftigt, og hvor bilister henvises til parkeringshuse frem for gadeparkering. Hvad de har gjort i Aarhus, er et billede på en bredere national tendens.
Men bilen er mere end det. For danskerne elsker deres bil.
Henriette Kjær
Direktør for mobilitet, Geelmuyden Kiese
Zonerne vil imidlertid udelukke størstedelen af landets bilister, da 88,5 procent af bilparken fortsat kører på benzin eller diesel. Det udelukker immervæk en stor del af befolkningen fra at tage bilen ind til midtbyen.
Og når man ikke kan komme tæt på det, man skal, er det jo oplagt at finde alternativer. Herunder at handle i storcentre uden for byen, vælge tandlægen i forstaden frem for i centrum og så videre.
For debatten handler ikke kun om klima. Den handler også om byernes liv. Alle vil gerne undgå butiksdød i bymidterne, og her er tilgængelighed en forudsætning, hvis man ønsker et stærkt handelsliv.
Byerne har brug for liv
Internationale analyser viser, at detailhandlen i bymidter påvirkes, når biladgang og parkering reduceres markant. Det er ikke den eneste årsag til butiksdød, men det er en faktor, som ikke kan afskrives. Når kunder oplever, at det er besværligt at komme til butikker og restauranter, vælger de andre løsninger.
Det er derfor vigtigt, at kommunerne ikke mister blikket for det liv, som byerne også har brug for, for fortsat at virke attraktive.
Og nu kunne jeg så argumentere for, at der skal være plads til bilen, fordi den er nødvendig og ikke bare et luksusvalg. Det er den for børnefamilier, for pendlere med skæve arbejdstider, for ældre, der ikke kan cykle eller skifte transportmiddel flere gange for at nå ind til centrum, og naturligvis for dem, der bor steder, hvor kollektiv trafik ikke er et reelt alternativ.
Men bilen er mere end det. For danskerne elsker deres bil. Og vi køber flere og flere af dem.
Vi kan lide friheden og uafhængigheden ved at have bil, og når politikerne laver nulemissionszoner, som den der kommer på indre Vesterbro i København fra 2027 – på trods af at klimaeffekten er minimal – bliver den grønne omstilling mere en symbolsk handling, end noget vi synes giver god mening.
Så en by uden biler er ikke automatisk en bedre by.
Vi taler meget om lighed i transport – men det er faktisk ulighed, der opstår, når bilen gøres til et problem, der skal fjernes frem for en mobilitetsform, der skal forbedres og integreres med resten.
Det korte af det lange er, at vi ikke får bedre byer af at gøre hverdagen vanskeligere for dem, der er afhængige af bilen. Vi får bedre byer af at skabe løsninger, der fungerer for alle. Også for dem hvis hverdag ikke kan klares på en ladcykel.
Artiklen var skrevet af


























