Debat

Nordjyllands Trafikselskab: Fleksible transportløsninger gør den kollektive trafik mere attraktiv

Med fleksibel transport kan vi tiltrække flere kunder indenfor samme økonomiske ramme og dermed mindske gabet mellem udgifter og indtægter. Det vil bidrage til, at vi fortsat kan tilbyde god mobilitet til alle, skriver Thomas Eybye Øster.

Kombinationen af Plustur og attraktive knudepunkter giver alle, uanset
bopæl, adgang til hovednettet af busser og tog i Nordjylland - og dermed til
transport fra A til B, skriver Thomas Eybye Øster.
Kombinationen af Plustur og attraktive knudepunkter giver alle, uanset bopæl, adgang til hovednettet af busser og tog i Nordjylland - og dermed til transport fra A til B, skriver Thomas Eybye Øster.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Thomas Eybye Øster
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Rammebetingelserne for den kollektive trafik er mere udfordret end nogensinde før. Omkostningerne er steget stødt gennem en årrække, og samtidig er passagertallet faldet. 

Med færre indtægter og stigende udgifter er der behov for, at vi nytænker den kollektive trafik, så vi også fremover kan tilbyde mest mulig mobilitet og service for pengene. Vi skal med andre ord sikre, at der er mulighed for at benytte kollektiv trafik, uanset hvor i landet man er.

Behovet er ikke blevet mindre aktuelt, når vi ser på eftervirkningerne af Coronapandemien og dens negative effekt på passagertallet.

Temadebat

Hvad skal der til for at løse den kollektive trafiks krise i landdistrikterne?

Det er hovedspørgsmålet i en ny temadebat på Altinget By og Bolig. I de kommende uger har vi inviteret forskellige aktører til at debattere, hvordan man bedst løser krisen for den kollektive transport i landdistrikterne. For hvad er nogle af de største udfordringer, den kollektive transport står overfor her? Hvad er alternativet til nedlæggelse af busruter? Og er det overhovedet et problem, at ruterne nedlægges i tyndtbefolkede området?

Om temadebatter:
I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner. Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler. Har du et vigtigt input til debatten og vil deltage? Kontakt Altingets debatredaktion på [email protected]

Sammen med inflationen og de høje energipriser har det sat en ekstra streg under nødvendigheden af nytænkning af blandt andet struktur og principper, hvis vi skal lykkedes med at vende udviklingen.

I Nordjylland har vi igangsat implementeringen af det, vi kalder ’Fremtidens Kollektive Trafik’ i samarbejde med de nordjyske kommuner og Region Nordjylland. De regionale busforbindelser, der binder Nordjylland sammen, er i fokus, og i fællesskab har vi lagt fundamentet for en mere økonomisk bæredygtig regional kollektiv trafik.

På tværs af alle trafikselskaber i Danmark tilbydes i dag det fleksible produkt Plustur. Det er kort fortalt et kørselstilbud, hvor man kan blive kørt mellem en adresse (for eksempel ens hjem) og et knudepunkt, hvorfra der er forbindelser videre med bus eller tog.

Produktet er tiltænkt de tyndt befolkede områder, hvor der er langt til nærmeste stoppested og dermed til nærmeste bus eller tog.

Trafikale knudepunkter er vigtige
Ved at sætte Plustur mere i spil, forbedre knudepunkter og stoppesteder og indsætte flere expresbusser i den regionale trafik, kan vi tiltrække flere kunder indenfor samme økonomiske ramme og dermed mindske gabet mellem udgifter og indtægter. Det vil give Nordjylland en økonomisk sundere kollektiv trafik og bidrage til, at vi fortsat kan tilbyde god mobilitet til alle i Nordjylland.

De fleksible produkter som for eksempel Plustur gør den kollektive trafik attraktiv og finmasket og bidrager til, at der kun køres, når der er et reelt behov.

Ved at rejseregler, takster og bestillingsmuligheder samtidig forenkles, bliver de fleksible produkter lettere og enklere at benytte, så flere får øjnene op for, hvilke muligheder de giver.

De fleksible produkter som for eksempel Plustur gør den kollektive trafik attraktiv

Thomas Eybye Øster

Knudepunkterne har stor betydning for, hvordan den samlede rejse opleves, og på om folk har lyst til at rejse med os igen. Derfor skal de have et højt, ensartet serviceniveau med indbydende omgivelser, et ensartet udtryk og relevant information. Kunderne skal føle sig trygge, når de færdes på knudepunkterne. Det vil give flere lyst til at benytte den kollektive trafik oftere.

De nordjyske expresbusser kører med få stop, så de kommer hurtigt frem mellem de større byer. Komforten er i højsædet, og der er blandt andet borde, så man kan arbejde eller lave lektier undervejs.

Tilbagemeldinger fra vores kunder og tidligere erfaringer viser, at expresbusser, der kører med få stop og derfor kommer hurtigt frem, kan flytte bilister over i busserne. Ved at indsætte expresbusser flere steder i Nordjylland, vil vi derfor kunne tiltrække flere kunder som igen bidrager til at sikre en mere økonomisk bæredygtig kollektiv trafik.

Kombinationen af Plustur og attraktive knudepunkter giver alle, uanset bopæl, adgang til hovednettet af busser og tog i Nordjylland - og dermed til transport fra A til B.

Ændringerne sikrer, at vi i højere grad er tilgængelige hvor kunderne er, og det er vores bud på, hvordan vi får skabt en kollektiv trafik, hvor der er mest mulig mobilitet og service for pengene.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thomas Eybye Øster

Direktør, Nordjyllands Trafikselskab, fhv. adm. direktør, Arriva Danmark
cand.merc. i international business (CBS 2001)

0:000:00