Ole Birk: Tre initiativer, der kan forbedre trafiksikkerheden

Af Ole Birk Olesen (LA)
Transport-, bygnings- og boligminister

Vejtrafikken stiger og stiger. Og på trods af, at vi lever i en tid med øget trafik, viser Vejdirektoratets foreløbige ulykkestal, at antallet af dræbte i trafikken i 2017 var lavere end i 2016. Det er positivt. Men jeg arbejder for, at antallet kommer længere ned.

Regeringen har ikke et fast måltal for antallet af trafikdræbte. Vi mener, at det i stedet for måltal er vigtigere at sætte ind med målrettede tiltag for at forbedre trafiksikkerheden og dermed reducere antallet af dræbte i trafikken.

Jeg vil bruge denne anledning til at opridse nogle af disse initiativer.

Vi skal køre bil, når vi kører bil
En af de væsentligste årsager til ulykker i trafikken er uopmærksomhed. Forskning og undersøgelser af uopmærksomhed og distraktion i trafikken viser nemlig, at risikoen for ulykker øges, når man som fører koncentrerer sig om andre ting end kørselsrelaterede opgaver.

Det er altså enormt farligt for andre trafikanter, hvis man ikke koncentrerer sig om at køre bil, når man kører bil. Det er derfor fantastisk egoistisk at kigge andre steder hen end på vejen, når man kører rundt med halvanden ton metal for enden af speederen.

Fartkontrol skal ske med det formål at forebygge ulykker – og ikke som et redskab til at skovle penge ind i statskassen.

Ole Birk Olesen (LA)
Transport-, bygnings- og boligminister

Dét at anvende håndholdt teleudstyr under kørslen er ifølge DTU noget af det, der øger uheldsrisikoen mest. Det skal derfor have en mere umiddelbar konsekvens for kørekortet end i dag, hvor det koster en bøde på 1.500 kroner at anvende håndholdt mobiltelefon under kørslen.

Samtidig nytter det ikke noget, at vores lovgivning baserer sig på de teknologiske tilbud, der fandtes i år 1997, hvor forbuddet mod håndholdte mobiltelefoner blev indført. Vi skal derfor udvide forbuddet, så vi sikrer os, at alt håndholdt teleudstyr er omfattet af forbuddet.

På den baggrund vil jeg fremsætte et lovforslag, hvor jeg foreslår, at det skal give et klip i kørekortet at bruge håndholdt teleudstyr og andre håndholdte kommunikationsapparater (tablets, gps, laptops, mobiltelefoner med videre), herunder at tale, sms'e, skype, være på sociale medier, bruge andre internetrelaterede funktioner, indstille gps med videre.

Det tror jeg vil få folk til i højere grad at respektere forbuddet.

Teknisk udstyr i bilerne
Samtidig er teknisk udstyr i biler og lastbiler en mulighed for at begrænse antallet af ulykker. Nye teknologier, som kan være med til at øge den generelle trafiksikkerhed, er klar til at blive brugt, og jeg mener, at de hurtigst muligt bør blive implementeret i køretøjerne.

Derfor har jeg i 2017 opfordret Europa-Kommissionen til at tage initiativ til, at de tekniske krav til udstyr i blandt andet biler og lastbiler fremrykkes, så kravene gælder fra 2018 i stedet for fra 2020, som der oprindeligt er lagt op til i EU-reguleringen.

Og så har jeg på længere sigt store forventninger til den førerløse teknologi, som kan fjerne den menneskelige faktor, der udgør langt den største årsag til ulykker.

En analyse fra Vejdirektoratet tyder nemlig på, at mindst 15 og op til 30 procent af de seneste års dødsulykker i trafikken i Danmark sandsynligvis kunne have været undgået, hvis alle biler var selvkørende på det niveau, som de nyeste modeller er i dag.

Det bringer nogle interessante fremtidsperspektiver.

Fartkontrol og fartgrænser tilpasset forholdene
Fartkontrol skal ske med det formål at forebygge ulykker – og ikke som et redskab til at skovle penge ind i statskassen. Udenlandske erfaringer viser, at en kombination af mobil kontrol med fotovogne og stationær kontrol med stærekasser giver den bedste fartkontrol.

En række andre europæiske lande har positive erfaringer med stærekasser, hvor bilister naturligt sætter farten ned på det pågældende sted – også næste gang, de passerer stærekassen.

Derfor har regeringen med opbakning fra Dansk Folkeparti besluttet at igangsætte et pilotprojekt, hvor 20 af kameraerne fra politiets fotovogne bruges til at opsætte stærekasser på farlige vejstrækninger, hvor det kan have betydning for antallet af ulykker, at bilisterne sætter farten ned.

Hvis det viser sig, at disse stærekasser samlet set har den ønskede effekt, kan vi skalere pilotprojektet op og omdanne endnu flere fotovogne til stærekasser.

Ligesom vi skal anvende fartkontrol på en måde, der giver mening for at forebygge ulykker, så skal vi sikre hastighedsgrænser, der i højere grad er tilpasset forholdene. Derfor har jeg lavet nye regler, som vil gøre det nemmere at indføre lavere hastighedsgrænser i byerne, så der skabes bedre rammer for de bløde trafikanter – særligt ved skoler, børnehaver og lignende institutioner.

Samtidig har Vejdirektoratet vurderet, at vi godt kan hæve hastighedsgrænser på udvalgte lande- og motorveje, uden at det forventes at gå ud over trafiksikkerheden. Den vurdering er blandt andet foretaget, fordi vi kombinerer den øgede hastighed med sikkerhedsforbedrende tiltag på vejstrækningerne, herunder rumleriller med videre.

Trafiksikkerhed er altså et område, som har min største bevågenhed. Og jeg glæder mig til at følge debatten her på Altinget, så vi forhåbentlig kan blive klogere og få input til konkrete løsningsforslag, som kan være med til at øge trafiksikkerheden, ikke mindst for de bløde trafikanter.