Passagerpulsen: Her er kan vi gøre det bedre på transportområdet

DEBAT: Forsinkelser er desværre en del af virkeligheden, men der findes stadig en række tiltag, der ville gøre dem mindre pinefulde, skriver Laura Kirch Kirkegaard, afdelingschef, Passagerpulsen hos Forbrugerrådet Tænk.

Af Laura Kirch Kirkegaard
Afdelingschef, Passagerpulsen hos Forbrugerrådet Tænk

Overskriften for 2017 er, desværre, forsinkelser. Forsinkelse af letbanen i Aarhus, af signalprogrammet og oplevelsen med daglige forsinkelser for rigtig mange passagerer i den kollektive transport. Men der er også sket fremskridt – store og små – for passagererne i 2017.

Passagerpulsen hos Forbrugerrådet Tænk tager blandt andet med to årlige passagertilfredshedsundersøgelser og dialog med passagererne dagligt pulsen på den kollektive transport i Danmark. Her er vores bud på året, der gik.

Letbanen i Aarhus
Aarhus og omegn skulle have nydt godt af den nye letbane 23. september 2017, men helt uventet og med kort varsel blev åbningen udsat. I skrivende stund i december er letbanen stadig ikke åbnet. Forløbet fremstår uskønt, og passagererne betaler prisen.

Men letbanen kommer før eller siden. Passagerpulsen er i dialog med Midttrafik, som står for planlægningen af kørsel, billetter med mere om, at letbanen skal blive en del af de nationale passagertilfredshedsundersøgelser, vi gennemfører.

Undersøgelserne gavner både passagerer og trafikselskaber; passagererne får uafhængige tal på selskabets præstation på alt lige fra forhold på stationen, i toget og overholdelse af køreplaner. Selskaberne får tilsvarende klar besked om, hvor de skal sætte ind for at få flere tilfredse passagerer.

Fortsat mange signalfejl i fremtiden
2017 var året, hvor det stod klart, at den samlede forsinkelse på signalprogrammet, danmarkshistoriens største jernbaneprojekt, bliver på i alt ni år. De nye signaler på jernbanen, som i første omgang var planlagt til at stå færdige i 2021, forventes nu først færdige i 2030.

Banedanmarks forventning er ifølge Ingeniøren, at de nye signaler vil fjerne 80 procent af de forsinkelser på fjernbanen, som skyldes signalfejl, og 50 procent af de forsinkelser, som opstår på grund af signalfejl for S-togene.

Med den yderligere forsinkelse af signalprogrammet må togpassagerer i hele landet vende sig til flere år med velkendte meldinger om ”fejl på signaler” og kigge endnu længere efter en meget tiltrængt forbedring, som kunne gøre det lettere for togselskaberne at køre flere tog til tiden.

Bedre planlægning og information ved sporarbejde
2017 var præget af stort sporarbejde på flere strækninger i landet. Også i 2018 vil sporarbejde sætte sit præg på den kollektive transport.

Men hvis man sætter passagererne i centrum i planlægningen, kan man mindske generne. I Passagerpulsen undersøgte vi i sommeren 2017, hvordan togpassagererne oplevede udskiftningen af signaler på S-togsstrækningen mellem Hillerød og Jægersborg og spurgte, hvordan de helst så sporspærringer og sporarbejde gennemført.

Passagererne efterspurgte først og fremmest bedre information, både når det gælder planlagt arbejde, men også når der opstår noget akut, såsom forlængelser.

Passagererne efterlyste også bedre skiltning af togbusserne samt mere og bedre information på stationerne i form af skiltning og højtalerudkald.

Det er konkrete forbedringer, som i det store billede muligvis kan virke ubetydelige, men som er vigtige for passagererne, fordi det viser, at man tager dem seriøst og anerkender, at de faktisk ikke får, hvad de betaler for.

Endelig ønsker passagererne, at skal arbejdet overstås i ét hug, så der ikke kommer gentagne perioder med lukninger på den samme strækning.

I Passagerpulsen vil vi også i 2018 undersøge, hvordan togdriften i forbindelse med sporarbejde kan tilrettelægges, så den skaber mindst mulig gene for dem, som det handler om – passagererne.

Foretrækker passagererne for eksempel total lukning i en kortere periode eller delvis lukning i en længere periode? Hvad er vigtigst, tog til tiden eller flere afgange?

Forsinkelser koster dyrt og skader tilliden
Passagerpulsen og COWI regnede i efteråret på, hvad forsinkelser alene i togtrafikken koster samfundet: 2,4 milliarder kroner i blandt andet tabt arbejdstid.

Men forsinkelser er ikke kun et problem på grund af et økonomisk tab. De skaber problemer for os alle i hverdagen, når vi kommer for sent på arbejde, til aftaler eller i vuggestuen for at hente børn. Det skader vores tillid til kollektiv transport.

Derfor satte Passagerpulsen i efteråret fokus på forsinkelser i bus, tog og metro. Vi pegede på en række tiltag, som kan være med til at gøre det mere attraktivt at være passager, selvom forsinkelser er en del af virkeligheden:

  • Bedre information om forsinkelsen, som giver passagerne handlemuligheder. Informationen skal være tilgængelig for alle, også mennesker med handicap og dem, som ikke har internetadgang på stationen.
  • En samlet basisrejsetidsgaranti på tværs af selskaber, som dækker for den sammenhængende rejse.
  • Automatisk udbetaling af selskabernes såkaldte basisrejsetidsgarantier, hvor kompensation betales tilbage på Rejsekortet, når der er større driftsforstyrrelser. Passagererne vil opleve at få en fair behandling og få adgang til den kompensation, de har ret til – uden det administrative bøvl med at ansøge selv.

Den automatiske udbetaling af kompensation for større forsinkelser er allerede virkelighed for rejsende i England i Londons metro, med Virgin Trains og Govia ThamesLink, for at nævne nogle.

Det håber vi, at selskaberne herhjemme også vil tilbyde passagerer i Danmark, og Passagerpulsen vil gå i dialog med selskaberne om at gøre det til virkelighed.

Femern Bælt og udvidelse af bane på Vestfyn
Lad os runde af med et par af årets positive nyheder, som på sigt kan give bedre togdrift. Togtrafikken på tværs af Danmark skal i dag igennem en flaskehals på Vestfyns jernbane.

Det gør trafikken sårbar over for nedbrud og fejl. Med Togfondens aftale i sensommeren om en ny højhastighedsbane på Fyn bliver togdriften i fremtiden mindre sårbar og kan bidrage til højere pålidelighed og kortere rejsetid.

Samtidig bevilgede EU i 2017 flere penge til Femern Bælt-projektet, hvormed den samlede støtte kommer op på knap syv milliarder kroner. Projektet bidrager også til at afhjælpe proppen på Vestfyn, da godstog i fremtiden vil kunne køre over Femern Bælt og dermed frigøre plads til passagertrafikken mellem Øst- og Vestdanmark.

Nye billige busruter og takstreformer
For passagererne blev 2017 også året, hvor Flixbus opkøbte Abildskou og besluttede, at busserne skulle køre over Storebæltsbroen i stedet for at sejle med Molslinjen. Det gav grobund for endnu en ny spiller i Kombardo-Ekspressen, ejet af Molslinjen, og en regulær ”buskrig” om kunderne.

De mange mulige rejseformer på tværs af landet er godt nyt for passagererne, som kan sammensætte netop den rejse, som passer dem bedst. I Passagerpulsen savner vi dog, at busselskaberne gør som togselskaberne og offentliggør deres tal for rettidigheden, så passagererne tydeligt kan se, om de får, hvad de betaler for.

Passagerpulsens undersøgelser viser også, at busselskaberne kan blive langt bedre til at oplyse passagererne om deres rettigheder ved forsinkelser. Noget, som vi fortsat vil holde øje med i 2018.

Takst Sjælland, reformen af taksterne på Sjælland, Lolland og Falster, var grundlæggende et tiltrængt fremskridt med fornuftige principper, men den konkrete udformning gav også stor utilfredshed blandt nogle passagergrupper.

Her kunne bedre information utvivlsomt have øget forståelsen for, at en takstomlægning, der fører til, at nogle får det billigere, nødvendigvis også må føre til, at andre får det dyrere, men at det overordnet set er den rigtige vej at gå.

I 2018 indføres Takst Vest, og Passagerpulsen vil følge implementeringen nøje og arbejde for, at erfaringerne fra Takst Sjælland kan hjælpe til den bedst mulige løsning for passagerer vest for Storebælt.

Forrige artikel S gør status: 2017 har været et år uden transportminister S gør status: 2017 har været et år uden transportminister Næste artikel Transportører: Nu skal de nationale politikere bare støtte Kommissionen Transportører: Nu skal de nationale politikere bare støtte Kommissionen
Hans Kristian Skibby: Det er jo ikke kriminelt at have en bil

Hans Kristian Skibby: Det er jo ikke kriminelt at have en bil

INTERVIEW: DF’s nye transportordfører kommer selv fra branchen og vil til enhver tid forsvare retten til at eje og køre en bil, særligt hvis den har tre hjul og en dør foran. Og så er han ikke bange for at give plads til lokalpatriotisme i transportpolitikken.