Rådet for Bæredygtig Trafik: Elbilen er vigtig, men der er bedre klimahåndtag

DEBAT: Regeringen og Socialdemokratiet har kastet deres kærlighed på elbilen, som er et enkelt middel til at opnå klimagasreduktioner på transportområdet, mens de forbigår andre grønne klimatiltag og satsningen på den kollektive transport, skriver Kjeld A. Larsen.

Af Kjeld A. Larsen
Formand for Rådet for Bæredygtig Trafik

Det brede transportforlig fra 29. januar 2009, samme år, som klimakonferencen COP15 blev afholdt i København midt i en finanskrise, blev indledningsvis søsat med syv overordnede principper for en grønnere transportpolitik:

1. Transportens CO2-udledning skal ned, og der skal gennemføres en grøn omlægning af bilskatten
2. Den kollektive transport skal løfte det meste af fremtidens vækst i trafikken
3. Vejkapaciteten skal udbygges dér, hvor behovet er størst
4. Cyklismen skal fremmes
5. Danmark skal være et grønt teknologilaboratorium for transport
6. Broer, veje og jernbaner må ikke ødelægge uerstattelig natur og
7. Støj og luftforurening i byerne skal ned.

I slutningen af 2018 og begyndelsen af 2019 publiceres både flere klimaudspil med visioner for satsning på elbiler og en række landsomfattende trafikudspil fra regeringen, fra Socialdemokraterne og Dansk Industri, som alle kappedes om at give luft til udbygning af stadig flere motorveje og af lufthavne.

Pudsigt nok kom trafikudspillene samtidig med den forstærkede bevidsthed om klimakrisen som resultat af advarselslamperne i kølvandet på COP21 med Parisaftalen i 2015. Det ene efter det andet overbud om satsning på elbiler så dagens lys, mest markant fra regeringens side: en million elbiler i 2030 og stop for salg af nye fossilbiler samme år.

Bristede ambitioner
Så hvorfor svækkedes samtidig handlingerne om de grønne tiltag og satsningen på den kollektive trafik? Sandsynligvis fordi vi samtidig var sluppet ud af finanskrisen, økonomien vækstede, og forbruget, herunder salg af biler, steg igen.

Og regeringen havde en afgørende finger med i spillet ved at reducere afgifterne for køb af biler. Visionen om en satsning på elbiler og de nødvendige midler til opnåelse af målet blev foreløbig i februar 2019 lempet hen i en kommission, 'Kommissionen for grøn omstilling af personbiler', med Anders Eldrup som formand.

Opgaven er at finde erstatning til statskassen for de mistede indtægter fra bilrelaterede afgifter på fossilbilerne på et samlet beløb på cirka 50 milliarder kroner. Imens får den samlede akkumulation af CO2-udslip lov til at fortsætte.

Men i Storbritannien er det anderledes. Her har det britiske parlament enstemmigt vedtaget en klimamæssig nødtilstand. I Danmark formulerer vi derimod en fremtid med forøget motorvejsbyggeri til stadig flere dieselbiler.

Anbefalelsesværdige tiltag
I Rådet for bæredygtig trafiks principper for bæredygtig trafik peger vi på tre overordnede handlingsstrategier til reduktion af transportens klimagasudslip: undgå at rejse, skifte til alternative transportmidler end bil og forbedring/optimering af vaner og teknologier.

I den sammenhæng er vi inspireret af trafikforskere, som tillige tages i anvendelse af EU’s Miljøagentur på Kongens Nytorv.

Til hver strategi anbefales en række tiltag.

Undgå at rejse: stationsnærhedsprincip, bilfri boligområder, miljøzoner, parkeringsnormer, kørselsafgifter, telekonferencer.

Skift til alternative transportformer: fra bil til kollektiv trafik og cykling, fra fly til tog inden for Europa, letbaneudbygning, p-anlæg ved stationer i omegnskommuner, lavere billettakster i den kollektive trafik, forhøjede afgifter på brug af fossilt brændsel.

Forbedring og teknologiændring: satsning på elbiler, større frekvens, regularitet og it-arbejdspladser i kollektiv transport, sænkning af hastighedsgrænser.

Elbiler er således et enkelt, men centralt middel til at opnå grøn omstilling og klimagasreduktioner på transportområdet. Det skal dog erindres, at der bruges megen energislugende produktion af stål og beton til bilproduktion og vejinfrastruktur, at elbiler støjer lige så meget som fossilbiler ved hastigheder over 30-40 kilometer i timen, og at den fortsatte udbygning af vejkapaciteten ikke løser trængselsproblemet, men tværtimod bevirker et øget bilbrug.

Bæredygtighedskrav
Selvfølgelig skal vi udskifte den fossilt drevne bilpark til elbiler så hurtigt som muligt. Men vi skal koncentrere os om, at det ikke alene drejer sig om privatbilen, men også den tunge transport, de tohjulede køretøjer, arbejdsmaskinerne, de kollektive transportmidler og ikke at forglemme de vanskeligst transformerbare transportmidler: fly- og skibstrafikken.

Elbilen og de førerløse bilers forventede indtog tages op i den senest vedtagne version af Rådets arbejdsprogram. Det skal understreges, at RBT ikke opfatter elbilen i sig selv som et teknologisk fix, men alene dens forventede udgave som førerløs bil i det tætte byliv.

Bilerne vil kunne køre mere tæt og kan ekspederes rundt i øget omfang uden at parkere, så bilernes påvirkning af bylivet bliver øget i uoverskueligt omfang. I RBT argumenterer vi for, at ny transportteknologi skal udformes på en sådan måde, at følgende bæredygtighedskrav tilgodeses:

1. Trængslen reduceres, 2. Barriereeffekten over for de øvrige trafikanter og transportformer mindskes, 3. Udledning af klimagasser reduceres, 4. Trafikkens afledte støj- og luftforurening mindskes og 5. Ansatte servicemedarbejdere skal være til stede i kollektive transportmidler.

Forslag til en bæredygtig elbilstrategi
Da trængselsproblemerne uanset biltype har deres udspring i pendlingen ind mod og ud af de store byer, skal en transportstrategi baseret på elbiler tage sit udgangspunkt i at mindske bilpresset mod byerne og tilgodese et byliv med reduceret bildominans. På den baggrund foreslår RBT følgende elementer i en strategi til fremme af elbilen:

1. Elbilen skal fremmes i en kortvarig introduktionsperiode via reduceret bilbeskatning og lettere adgang til parkering, men kun for små elbiler, og det må ikke ske på bekostning af den kollektive trafiks fremkommelighed, eksempelvis via tilladelse til at køre i bustracet.

Vi foreslår, at man samtidig ved fremtidig planlægning af trafik foretager beregning af, hvor mange timer de kollektive trafikanter, cyklister og gående spilder i trafikken, fordi disse trafikantformer hindres i at komme frem som resultat af den omfattende biltrafik. Beregning af tidsspilde er normalt en privilegeret øvelse, som alene foretages for trafikanter i bil.

2. Problemet med statens bortfald at skatteindtægter fra de fossile biler skal primært løses via introduktion af et roadpricing-system omkring de større byer, kombineret med reduktion af p-normer ved højklasset kollektiv transport.

Bilisterne betaler for brug og benyttelse af vej- og gadeareal, gradueret efter trængselsniveauet og adgang til højklasset kollektiv trafik. Det betyder, at elbilens begunstigelse afsluttes efter den korte introduktionsperiode, således som det også er tilfældet i Oslo, hvor politikerne er længst fremme, hvad angår satsning på elbiler.

Kommunal selvstændighed
3. Staten giver kommunerne større selvstændighed til at løse de lokale trafikproblemer, lad os kalde det introduktion af et charter for frihedsrettigheder, som kunne omfatte kørselsafgifter, fastlæggelse af miljøzoner, bestemmelse af grænseværdier for forurening og støj, fastsættelse af hastighedsgrænser, som kan variere efter bydele, indretning af bilfri byområder og superbloks. Iværksættelse af et sådant charter kan bidrage til en demokratisering af beslutningsprocesserne for, hvordan bylivet bør udvikle sig.

4. Fuld fart på elektrificeringen af kommunalt bestilte transportmidler, som udover busser også omfatter arbejdsmaskiner. Området bliver ikke prioriteret højt nok. Nogle kommuner løber dog foran: Roskilde Kommune har købt batteridrevne busser i Kina og tilpasset kommunens behov, som skal indsættes på alle ni linjer i maj 2019.

Frederiksberg kommune var i 2013 den første kommune, der skaffede sig en eldreven skraldebil. Målet er, at alle kommunens skraldebiler skal køre på el i 2023. I april 2019 skrev Frederiksberg Kommune en aftale med Phønix Danmark om leverance af ni eldrevne skraldebiler, som skal indsættes i efteråret 2019.

Men i København kan krydstogtskibe og færger fortsat lægge til kaj i Københavns Havn uden at blive påtvunget landstrøm, således som det er tilfældet i Oslo. Og Københavns Kommune har svært ved at oppe sig, når det gælder udskiftningen af dieseldrevne arbejdsmaskiner.

Forrige artikel ITD: Nedsæt en klima- og miljøkommission for den tunge transport ITD: Nedsæt en klima- og miljøkommission for den tunge transport Næste artikel Det Økologiske Råd: Staten skal være sit ansvar bevidst og købe flere grønne biler Det Økologiske Råd: Staten skal være sit ansvar bevidst og købe flere grønne biler
Enige eksperter: Flyrejser er underbeskattede

Enige eksperter: Flyrejser er underbeskattede

AFGIFTER: Prisen på en flybillet afspejler ifølge eksperter langtfra de negative konsekvenser for klimaet, og i stedet favoriseres fly frem for andre transportformer. Nye afgifter kan gøre en forskel for klimaet.