Transportforsker: Blå bloks vejinvesteringer skader ikke klimaet

DEBAT: Klimakonsekvenserne af blå bloks infrastrukturplan er reelt set en bagatel, da vejinvesteringer kun i mindre grad påvirker klimaet negativt. Til gengæld skal køretøjerne på vejene omstilles, skriver Niels Buus Kristensen.

Af Niels Buus Kristensen
Forskningsleder, Transportøkonomisk Institutt i Oslo, medlem af Klimarådet

Regeringen og DF har indgået en aftale 'Infrastrukturplan 2030' om investeringer i ny transport­infrastruktur for cirka 50 milliarder kroner. Snarere end en plan er der reelt set tale om en liste med mere end 30 projekter, som aftaleparterne er enige om at gennemføre. Implementeringen vil utvivlsomt forbedre mobiliteten i Danmark til gavn for befolkning og erhvervsliv.

En hovedvinkel i medierne har været bekymring for, hvad det betyder for transportsektorens klimabelastning. Man kan da med rette også kritisere aftalen for, at man ikke har lavet en samlet beregning af konsekvenserne for CO2-udslippet.

Men når det er sagt, er det dog væsentligt at understrege, at hverken størrelsen af investeringerne eller fordeling på mere eller mindre grønne transportformer for alvor batter i forhold til transportsektorens meget store klimaudfordring.

Behov for fuld omstilling
I den norske nationale transportplan 2018-2029 har man estimeret, at vejinvesteringer på godt 300 milliarder NOK i perioden vil føre til en årlig stigning på 0,04 millioner ton CO2, mens jernbaneinvesteringer af næsten samme størrelsesorden vil give et fald på 0,09 millioner ton CO2 per år.

Det udgør 0,5-1 procent af den norske vejtransports udslip på knap ni millioner ton CO2 i 2017, og til sammenligning forventes teknologi- og drivmiddeltiltag at have cirka ti gange så stor effekt som infrastrukturinvesteringerne.

Behovet for mindskelse af CO2-udslippet for at nå Danmarks konkrete reduktionsmålsætninger og opfylde Paris-aftalen er så markant, at det kun kan ske med en praktisk taget fuld omstilling af vejtransporten til nuludslipskøretøjer i løbet af de næste par årtier og på lidt længere sigt noget nær det samme med luftfart og søfart.

Ikke meget mobilitet for pengene
Det burde bekymre offentligheden mere, at man for en tredjedel af projekterne og cirka en fjerdedel af den samlede investeringssum ikke har undersøgt, hvor stort et samfundsøkonomisk afkast man kan forvente.

Eller sagt på en anden måde, så ved man ikke, hvor meget mobilitet man får for pengene. For de projekter, hvor man har undersøgt samfundsøkonomien, svarer det samlede afkast til en intern rente på cirka syv procent, hvilket er ganske fornuftigt. Det illustrerer, at gode infrastruktur­investeringer har stor værdi for samfundet.

Desværre er der også en alvorlig svipser i form af Billund-banen, som er blevet kritiseret af eksperter gentagne gange i medierne − også længe før aftalen blev indgået. Der er også grund til at frygte, at de projekter, der ikke er regnet på som helhed, har et lavere afkast.

En anden svaghed er, at det ikke er transparent, hvilke projekter man alternativt kunne have medtaget, men ikke har prioriteret. Eksempelvis har Vejdirektoratet nogenlunde samtidig med aftalen afsluttet en analyse af en fast forbindelse mellem Fyn og Als. Vejdirektoratet når frem til et afkast på 5,5 procent, hvilket er pænt, og som ville være højere, hvis man ikke forudsatte brugerbetaling.

Pointen er her ikke, om dette projekt burde have været indgået i aftalen, men at det i givet fald vil aflaste motorvejen fra Odense via Kolding og sydpå og dermed også påvirke behovet for udbygning og investeringsafkastet for projekterne i denne korridor.

Transparens
Tilsvarende betragtninger vil gælde for andre meget store projekter, som er i spil. Elefanten i rummet er naturligvis en Kattegatforbindelse. Men også omlægning af bilbeskatningen, som engang i fremtiden formentlig vil betyde tid- og steddifferentierede kørselsafgifter, vil have stor betydning.

Kompleksiteten med gensidig påvirkning mellem projekterne og usikkerhed om fremtidige rammebetingelser kalder på en formaliseret planlægningsproces, hvor man ikke alene analyserer samfundsøkonomien i de enkelte investeringsprojekter under en 'frozen policy'-forudsætning, men også konsekvensvurderer forskellige samlede pakker og belyser robustheden ved at gennem forskellige fremtidsscenarier for rammebetingelserne.

I Sverige og Norge har man gennem mange år opereret med rullende langsigtede transportplaner, som opdateres hvert fjerde år. Det giver uomtvisteligt et mere solidt beslutningsgrundlag med større transparens og forudsigelighed, til gavn for virksomhedernes og borgernes lokaliseringsbeslutninger.

Det giver dog ikke nødvendigvis større lønsomhed, da mange andre politiske hensyn og interesser spiller ind, men det er er en anden historie.

Forrige artikel Lektor: Blå blok parkerer det vigtigste håndtag for fremtidens transport Lektor: Blå blok parkerer det vigtigste håndtag for fremtidens transport
  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Damplokomotiver, forbrændingsmotorer, pesticider, traditionel udviklet ny teknologi og disrespekten over for alle der har ydet en indsats for at begrænse transporten og dennes forventede ødelæggende konsekvenser.

    Det er en ulykke af dimensioner om pesticider, hestevogne, sejlskibe, damplokomotiver, dieselmotorer, luftskibe, flyvemaskiner, lastbiler, hybridbusser, oceanlinere, elbiler, atomkraft og anden traditionel udviklet ny teknologi ikke har bidraget til økologisk mindre uansvarlige landbrugs- og transportsektorer - og til at vi på så kort tid har kunnet få så mange lønforhøjelser, skattelettelser, afgiftsnedsættelser, tilskudsordninger, dyrtidsportioner, slappe finanspolitikker, økonomiske overophedninger, transporterede personkilometre, holismer og personlige friheder med så uventet få ødelæggende konsekvenser for klimaet, naturen, biodiversiteten, folkesundheden, dyrevelfærden, denne verdens fattigste mennesker samt ikke mindst vore efterkommere og den fremtid vi stiller dem i udsigt.

Regeringen opgiver ny havnelov inden valg

Regeringen opgiver ny havnelov inden valg

LUKKETID: Der kommer ikke nogen ny havnelov inden valget, men regeringen forsøger ifølge transportminister Ole Birk Olesen fortsat at få en politisk aftale på plads. Også det bliver svært, vurderer ordfører.