Aktører: Sådan klarer vi krisen sammen i de københavnske folkeskoler

Af Jesper Christensen (S), Lars Sten Sørensen, Jeanne Jacobsen og Kirsten Birk Lassen
Børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune, formand for Københavns Lærerforening, formand for Skolelederne i Københavns Kommune og formand for Skole og Forældre København

Coronavirus har i den grad udfordret vores hverdag. Før var der en skoleklokke, der ringede, lærere og pædagoger, der stod klar, og forældre, der gik på arbejde.

Nu er der lukket indtil efter påske – og måske noget længere.

Masser af forældre, der ikke går på arbejde, men stadig skal arbejde. Lærere, der gør deres bedste for at undervise godt og varieret på afstand. Og i den mærkelige hverdag er der en hel masse børn, som prøver at fungere i alt det nye og midlertidige.

Det er ikke let for nogen, og derfor er det også vigtigt for os – politikerne, lærerne, skolelederne og forældrene – at sige meget klart, at vi står samme om at finde de bedste løsninger.

Det gør vi også normalt og i den her ekstraordinære situation er det vigtigere end nogensinde, at vi arbejder sammen.

Vi skal især begynde at overveje, hvordan vi samler op på de børn, som desværre vil være sakket længere bagud efter ugerne uden almindelig skolegang.

Jesper Christensen (S), Lars Sten Sørensen, Jeanne Jacobsen og Kirsten Birk Lassen
Børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune, formand for Københavns Lærerforening, formand for Skolelederne i Københavns Kommune og formand for Skole og Forældre København

Udfordringer giver nye muligheder
For det første er det i praksis nærmest umuligt for skolen at varetage det fulde ansvar for undervisningen. Ansvaret er stadig skolens, men når eleverne er hjemme, er det mor eller far, der er de nærmeste til at hjælpe.

Der er ingen tvivl om, at det er nyt og anderledes for alle. Men i det svære er der også en mulighed for at prøve nye måder at lære på.

Det er en chance, som både elever og lærere har grebet med mange gode ideer. Lærerne er i fuld gang med at afprøve nye platforme for at få så meget tid med eleverne som muligt.

Forældrene kæmper en brav kamp for at hjælpe børnene på vej, forstå, hvordan man bruger de digitale platforme, motivere til læring og selv forsøge at lære fra sig, når børnene har brug for hjælp.

Men læringsplatforme gør det ikke alene. Vi ved fra tidligere, at det netop er kontakten, som begge parter savner mest, og selvom det fysiske møde ikke bare kan erstattes af teknik, kan et møde på nettet, en mail eller et opkald gøre en stor forskel.

Pas ekstra godt på udsatte
For det andet er der børn, som ikke kun savner skolen på grund af kammeraterne og det faglige.

Børn, der har brug for pauser fra et hjem, hvor der er konflikt og uro, og hvor der ingen hjælp er, hvis der er knas med Meebook eller en digital læringsplatform. De børn skal vi passe ekstra godt på.

For nogen er nødpasning den rigtige løsning, og det har vi kapacitet til. Og for andre er løsningen den daglige kontakt til skolen med dagens lektier og hjælp til samme samt en ekstra opmærksomhed og omsorg til at holde motivationen og modet oppe.

Det er en opgave, som de professionelle skal have øje for og som kan understøttes af, at klassekammerater og andre husker at invitere alle med i de små virtuelle lærings- og mødefora, der opstår.