Byrådsmedlem: Kommunal kassetænkning vil affolke folkeskolen

DEBAT: Kommunerne lukker mindre skoler og gør store skoler større, selvom undersøgelser viser, at det går ud over elevernes trivsel. Den form for kommunal kassetænkning risikerer at affolke folkeskolen, skriver byrådsmedlem Bo Nygaard Larsen (R).

Af Bo Nygaard Larsen (R)
Byrådsmedlem og spidskandidat i Solrød Kommune

Folkeskolen bløder elever. Siden skoleåret 2012/13 har den nationale skole mistet omkring 15.000 elever fra 563.436 til 548.616 i skoleåret 2016/2017. Omvendt har de frie grundskoler oplevet en fremgang på stort det samme tal.

Og det kan ikke undre. Landets kommuner har haft alt for travlt med at lukke mindre skoler og gøre allerede store skoler endnu større. Ifølge TV 2 var der i 2007 blot 38 folkeskoler med flere end 800 elever. I 2016 var tallet vokset til 92. To af disse skoler ligger i Solrød Kommune, hvor Uglegårdsskolen med 1.219 elever er den største.

Risiko for at miste børn i indlæringen
Selvom en stor del af skolerne kan påvise dygtige elever, undervist af kompetente lærere, er der en fare for, at vi med så store enheder mister mange børn i indlæringen.

Det gælder ikke mindst inklusionsbørn og andre børn, der lider af eksempelvis forskellige former for angst. Som far til en søn med infantil autisme kender jeg netop til den problematik: Han og andre trives ikke i store enheder.

Skal kommunal kassetænkning ramme vores børn?
Af en undersøgelse, som Ugebrevet A4 foretog i 2015, fremgår det, at trivslen generelt er bedre på skoler med under 200 elever, end den er på de langt større skoler. Det er en væsentlig forklaring på, at så mange forældre flytter deres børn over i de private

Omvendt viser undersøgelsen, at skolerne også kan blive for små. Hvis der er for få elever i en klasse, stiger risikoen for ikke at finde nære venner for den enkelte elev. Billedet er altså ikke entydigt, men alligevel rejser det spørgsmålet, om det virkelig kan passe, at det offentlige kun kan tilbyde store skoler. Skal kommunal kassetænkning virkelig ramme vores børn?

Nej, siger jeg, for ellers affolker vi folkeskolen helt.

Brug for en helt ny kultur
Derfor må landets byråd og kommunalbestyrelser begynde at tage problemet alvorligt. Det er ikke nok med undersøgelser og omfordeling af lærertimer. Der skal en helt ny kultur til. En kultur, der baserer sig på, at stort ikke nødvendigvis er godt.

Jeg kan for eksempel godt se for mig, at folkeskolen nedjusterer, så der rundt om i landet bliver bygget skoler med maksimalt 200 elever med en klassekvotient på 18. Ideen kalder jeg Den lille Folkeskole, der vil kunne tage det bedste fra folkeskolen og privatskolerne.

Det vil være en skole i tiden og ikke mindst en skole, der viser, at den har lyttet til de mange frustrerede forældre. Og økonomien? Ja, mener man ikke, at kommunerne har råd til sådanne tiltag, er det spørgsmålet, om det offentlige overhovedet vil have et skolevæsen.

Forrige artikel Peter Rahbæk Juel: Digital dannelse skal på skoleskemaet i Odense Peter Rahbæk Juel: Digital dannelse skal på skoleskemaet i Odense Næste artikel Folketingspolitikere: Lektiehjælp må ikke blive en spareøvelse Folketingspolitikere: Lektiehjælp må ikke blive en spareøvelse