Center for Undervisningsmiljø: Lysten til læring skal styrkes gennem fællesskaber

DEBAT: Alt for mange elever mister lysten til at lære og glæder sig alt for tidligt til, at 9. klasse er overstået. Derfor er der brug for gøre op med præstationskulturen og i stedet styrke fællesskaberne i skolen, da de nærer lysten til at lære, skriver Jannie Moon Lindskov.

Jannie Moon Lindskov
Direktør i Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM

Hvor skal Pernille Rosenkrantz-Theil (S) lægge sit fokus? Hvad er vigtigt? Hvad er mest presserende? Hvad er politisk muligt? Forslagene står i kø ved Frederiksholms Kanal i disse dage, og der er lige så mange forskellige bud, som der er aktører på grundskoleområdet.

Men tillad mig at starte et andet sted. Tillad mig at starte med forudsætningen for, at vi overhovedet kan lykkes med alle vores velmenende forslag, nemlig med elevernes lyst til at lære. Det kan virke banalt at hævde, at alt det, vi gerne vil opnå med skolen, forudsætter, at skoleeleverne har lyst til at lære.

Gå et spadestik dybere end normalt
Lysten til at lære er i vidt omfang befordret af undervisningsmiljøet, og særligt af de fællesskaber og relationer, skoleeleverne bliver en del af, når de starter i 0. klasse. På den baggrund vil jeg opfordre ministeren til at gå et spadestik dybere og kigge på de helt fundamentale ting og forudsætningerne for læring i skolen.

Med andre ord: at kigge lidt mere på undervisningsmiljø, trivsel og fællesskaber og lidt mindre på test, karakterskalaer og præstationer. Det første er nemlig en forudsætning for succes med det sidste.

Forestil dig, at du som lærer i 5.b møder ind til en flok elever, der har lyst til at lære. Kan man ønske sig mere? Og burde det ikke være en selvfølge, når nu lysten til at lære ikke er noget, der udvikles, men derimod noget, vi fødes med?

Tænk blot på et spædbarns stejle udviklingskurve de første leveår. Udvikling er læring, og heldigvis har vi som mennesker en grundlæggende trang til at udvikle os og dermed en nærmest instinktiv lyst til at lære. Denne følelse møder alle skolebørn med på allerførste skoledag, men efter få år glæder alt for mange sig desværre alt for tidligt til, at 9. klasse er overstået.

Sådan behøver det ikke at være, og et prioriteret fokus på undervisningsmiljøet kan ændre på det. Stærke fællesskaber er afgørende for trivsel, udvikling og læring og derfor et passende sted at starte, hvis vi skal lykkes med folkeskolen.

Mere fællesskab – mindre facit
Jeg er glad for, at ministeren ser præstationskulturen som en barriere for trivsel, mental sundhed og stærke fællesskaber. Elever i grundskolen lærer tidligt at orientere sig mod de test og vurderinger, der afgør, om man kan komme videre på sin ungdomsuddannelse.

Lad os slå fast med det samme, at karakterer og vurderinger er en præmis og et vilkår i vores og andre landes skolesystem, så det er ikke noget, vi hverken kan eller skal af med. Og karakterer og gode testresultater kan også i sig selv virke som motiverende parametre, men vi bør ikke lade test og faglige målinger være bærende i fortællingen om folkeskolen.

Udfordringen er, at når elever præsenteres for en ekstern motivation som karakterer og test, så er der risiko for, at de mister deres naturlige lyst til læring. Og det er fortsat vores medfødte lyst til at lære noget, der skal være drivkraften i et godt skoleliv.

Lysten til at lære næres gennem fællesskaberne. Årsager til mangel på motivation og skoletræthed skal ikke nødvendigvis findes hos den enkelte elev. Når vi hos Dansk Center for Undervisningsmiljø støder ind i demotiverede elever, elever, der mistrives, bliver mobbet og lignende, så ligger der som regel usunde fællesskaber bag.

Vi skal rette opmærksomheden mod undervisningsmiljøet og de fællesskaber, der kendetegner det. De fællesskaber skal gøres tolerante, der skal være plads til at fejle og dermed plads til at lære. Så spirer lysten helt af sig selv.

Der kan ikke være for meget fællesskab
Det korte svar er nej. Men vi skal også anerkende, at det ikke er alle børn, der har lige adgang til fællesskaberne, og ikke alle har de sociale og emotionelle færdigheder, som kræves for at indgå i gode og stærke fællesskaber.

Derfor er en vigtig delopgave for skolen at træne og øve de sociale færdigheder, der er nødvendige for at være sammen med andre mennesker på en hensigtsmæssig måde. Færdigheder og kompetencer, der handler om at opdage, fortolke og respondere konstruktivt på egne og andres følelser. Disse færdigheder kombineret med fællesskabsrettede indsatser er afgørende for et godt undervisningsmiljø.

Mit ønske til ministeren er som sagt at gå et spadestik dybere, end vi plejer, i debatten. At arbejde med den grundlæggende ’lyst til at lære’ gennem undervisningsmiljøet. Børnenes naturlige lyst til at lære er afgørende for alt det, vi gerne vil med skolen. Mit ønske er at gøre folkeskolen til et sted, hvor man har lyst til at lære, helt ind til sidste skoledag i 9. eller 10. klasse. At gøre fortællingen om folkeskolen til en historie om gode undervisningsmiljøer, elevinddragelse og gode fællesskaber i stedet for en historie om test og karakterer.

Så, kære Pernille:

  • Prioritér arbejdet med stærke fællesskaber og sociale færdigheder i skolen
  • Gør arbejdet med sociale og emotionelle færdigheder til en obligatorisk del af læreruddannelsen

… det betaler sig.

Forrige artikel Aktører til regeringen: Invester i ordblindeområdet Aktører til regeringen: Invester i ordblindeområdet Næste artikel DF-ordfører: Skoleelever skal være it-skabende DF-ordfører: Skoleelever skal være it-skabende