DA: Det skal være lettere og mere tiltrækkende at bruge VEU

Når det kommer til fremtidens voksen- og efteruddannelse (VEU) samt AMU-området er Reformkommissionen inde på mange rigtige overvejelser. Efteruddannelse er meget vigtigt for fremtidens arbejdsmarked, men der er behov for en modernisering af systemet.

'I gamle dage' skulle en skomager blive ved sin læst. Du fik din oplæring som ung, og så skulle den holde resten af livet, som i øvrigt var væsentligt kortere end i dag. De såkaldte gode gamle dage er efterhånden lang tid siden. Men uddannelsessystemet er stadig skruet sammen på en måde, hvor opkvalificering grundlæggende sker efter folkeskolen.

Det er ikke tidssvarende i en tid med hurtige markedsskift og krav til grøn og digital omstilling. Derfor er det meget positivt, at Reformkommissionen sætter spot på behovet for livslang læring fremfor alene at investere i uddannelse i ungdommen.

Ni ud af ti bruger VEU

Kompetenceudvikling er meget vigtigt for virksomhederne, for hvis man ikke har medarbejdere med tidssvarende kompetencer, så mister vi ordrer og job i Danmark. Derfor bruger ni ud af ti arbejdsgivere også VEU i dag.

Reformkommissionens analyser viser dog også, at kun en tredjedel af opkvalificeringsindsatsen foregår i det offentlige system. Virksomhederne søger i stigende grad andre løsninger, fordi det offentlige VEU-system opfattes som ufleksibelt og ikke tilstrækkeligt rettet mod behovet på den enkelte arbejdsplads.

Samtidig sætter Reformkommissionens analyser fingeren på et andet ømt punkt, nemlig at næsten halvdelen af gruppen af ufaglærte og faglærte hverken deltog i eller ønskede at deltage i uddannelsesaktiviteter. Dette er bekræftet af flere analyser, heriblandt en analyse fra Epinion der viser, at 25 procent af medarbejderne mener, at intet kan få dem til at tage efteruddannelse.

Digitale læringsmuligheder

Det skal ikke lede til mudderkastning om, hvem der har ansvaret og hænger i bremsen. Men det er en udfordring, som vi må tage meget alvorligt, og som giver anledning til at overveje, om systemet er godt nok.

Ofte har medarbejdere uden uddannelse uheldige erfaringer med fra skolen – og dermed modvilje mod at vende tilbage til skolebænken. Derfor er der også behov for at gøre det lettere og mere tiltrækkende at bruge VEU.

Reformkommissionen peger på potentialet i øget virksomhedsforlagt undervisning og mere udbredt brug af realkompetencevurderinger, så vi kan få anerkendt de kompetencer, som en stor gruppe af 'superufaglærte' besidder. Det er helt spot on.

Når vi skal gøre VEU mere fleksibelt og tidssvarende skal vi også have langt stærkere fokus på øget brug af de digitale læringsmuligheder. Det kan give mulighed for at målrette undervisningen til den enkelte virksomhed og medarbejder, eksempelvis i forhold til niveau, læringstempo, tid og sted.

Arbejdsgiverne står klar til at komme i gang

Det vil også gøre undervisningen mere attraktiv for den enkelte virksomhed og medarbejder, der motiveres af at kunne se, at undervisningen er rettet mod deres konkrete hverdag.

Uddannelsessystemet er stadig skruet sammen på en måde, hvor opkvalificering grundlæggende sker efter folkeskolen.

Jannik Bay
Uddannelses- og integrationschef, DA

Der er et stort potentiale på AMU-området – men vi hænger i bremsen, og udviklingen hæmmes af, at finansieringen af systemet bygger på de traditionelle læringsformer. Derfor hilser vi også Reformkommissionens anbefaling om en digital strategi på uddannelsesområdet velkommen.

Reformkommissionen giver ikke løsninger på alle udfordringer i VEU-systemet, men kommissionens anbefalinger er et meget relevant afsæt til de kommende trepartsforhandlinger om VEU.

Vi håber, at regeringen snart sender en mødeindkaldelse til arbejdsmarkedets parter. Arbejdsgiverne står klar til at komme i gang, så vi sammen kan sikre et effektivt og moderne VEU-system – også i fremtiden.