DA og LO: En styrket udskoling skal sikre fremtidens kloge hænder

DEBAT: Det er nødvendigt at styrke blandt andet folkeskolelærernes viden om erhvervsuddannelser og samarbejdet mellem skoler og virksomheder, hvis vi skal sikre flere faglærte i fremtiden, skriver Jannik Bay fra Dansk Arbejdsgiverforening og LO’s Ejner K. Holst.

Af Jannik Bay og og Ejner K. Holst
Henholdsvis uddannelseschef i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og næstformand i LO

Alt for få unge vælger i dag en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. Med erhvervsskolereformen fra 2014 blev der fastsat en politisk målsætning om, at hver fjerde unge i 2020 skulle søge ind på en erhvervsuddannelse. Men der er lang vej endnu. Sidste år var det kun 18,5 procent, der søgte mod erhvervsskolerne. Det er nogenlunde samme niveau som før reformen.

Den udvikling må og skal vendes. Det kan både arbejdsgivere, lønmodtagere og politikere over en bred kam heldigvis også enes om, da prognoser viser, at vi i 2025 kommer vi til at mangle 60.000 faglærte.

Spørgsmålet er så bare, hvordan vi griber problemet an.

Fokus på folkeskolens udskoling
En god del af både problemet og dets løsninger finder vi i folkeskolens udskoling. Derfor er det også positivt, at regeringen har meldt ud, at den vil komme med et udspil om en styrket udskoling, ligesom der i starten af februar vil være en høring i Folketinget om blandt andet udskoling og vejledning af unge.

Hos både LO og DA følger vi spændt de overvejelser. Og vi vil kraftigt opfordre til, at det politiske udspil bliver ambitiøst.

En række konkrete forslag
Hvis politikerne savner inspiration, har vi her en række konkrete forslag til, hvor de kan starte – alle med udgangspunkt i den grundlæggende opfattelse, at der er behov for øget viden og en mere anvendelses- og praksisorienteret undervisning, så de unge får et bedre blik for de gode muligheder, erhvervsuddannelserne tilbyder i dag.

Der er først og fremmest behov for at styrke samarbejdet mellem skoler og virksomheder. Virksomheder såvel som erhvervsskoler skal være en del af undervisningen i folkeskolen, og alle elever skal i deres skoletid prøve at gennemføre projekter eller dele af fag på eller i samarbejde med en erhvervsskole eller en virksomhed.

Styrke lærernes viden om erhvervsuddannelser
Dernæst er der også behov for at styrke lærernes viden om erhvervsuddannelserne. Vi ved, at lærerne har størst kendskab til gymnasierne, og det smitter naturligvis af på både undervisning og deres drøftelser med eleverne om de forskellige ungdomsuddannelser.

I en undersøgelse gennemført af EVA i 2015 svarer 60 procent af de adspurgte lærere, at deres undervisning i høj grad forbereder eleverne til at starte på en almengymnasial ungdomsuddannelse. Kun 14 procent af lærerne vurderer, at deres undervisning i høj grad forbereder til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Det er et alt, alt for skævt billede.

En del af løsningen ligger i lærernes egen uddannelse og efteruddannelse, hvor vi bør indføre udvekslingsordninger mellem folkeskolelærere og erhvervsskolelærere, ligesom praktik på erhvervsskolerne burde blive en obligatorisk del af læreruddannelsen.

Ny tilgang til 10. klasse
Derudover er der også behov for en grundlæggende ny tilgang til 10. klasse. Som det ser ud i dag, fungerer 10. klasse mest som en forlængelse af folkeskolen. Den tilgang skal vendes på hovedet, så 10. klasse knyttes til ungdomsuddannelserne i stedet for folkeskolen. Det skal ikke være en forlængelse af folkeskolen – det skal være en forberedelse til ungdomsuddannelserne.

I den forbindelse kan man oplagt bruge nogle af de gode erfaringer, vi allerede har fra samarbejdsordninger på området – for eksempel den såkaldte EUD10 og 20/20-ordningen. Og så vil det i mange tilfælde også give god mening at flytte 10. klasserne fysisk væk fra folkeskolemiljøet og over på erhvervsskolen.

Der er kort sagt nok at tage fat på, og Rom blev ikke bygget på en dag. Der er tale om grundlæggende strukturelle og kulturelle ændringer af vores uddannelsesinstitutioner, og den slags tager tid og fordrer grundig dialog med alle parter omkring udskolingen og erhvervsuddannelserne. Men så meget desto mere grund er der også til at komme i gang.

Forrige artikel UU-vejleder: Bedre vejledning er ingen mirakelkur UU-vejleder: Bedre vejledning er ingen mirakelkur Næste artikel Matematikcenter: Privat lektiehjælp skaber ulige uddannelsesmuligheder Matematikcenter: Privat lektiehjælp skaber ulige uddannelsesmuligheder
  • Anmeld

    Søren Elnebo Lau · Centerleder UU Center Syd

    Udskoling med Udsigt

    Kære Jannik og Ejner.
    Set fra UU's synspunkt er vi helt på linje med jer, både hvad angår viden om erhvervsuddannelse og især om samarbejdet med det lokale erhvervsliv.
    I UU Center Syd (Hvidovre, Brøndby og Ishøj) arbejder vi med målrettet erhvervspraktik i et samarbejde med LO-Hovedstaden (projekt "Faglært til Fremtiden) og på alle skoler og i Ungevejledningen arbejdes med Karrierelæring med fokus på viden og læring og ikke kun fokus på valg.
    Vi har netop indgået en aftale med Ishøj kommune om at UU samler og koordinerer arbejdet med at knytte skoler og erhvervsliv bedre sammen, og vi har opbygget virksomhedsnetværk i alle 3 kommuner.
    En udskoling med udsigt til erhvervsliv og erhvervsuddannelse er helt essentielt i arbejdet med at styrke de unges praksiskompetencer og motivation for at vælge en erhvervsuddannelse.
    Vi glæder os til høringen i februar og især til regeringens udspil til en styrket udskoling - selvfølgelig med masser af god vejledning som kerne-element for overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger, vælger og pens. lærer

    Det bliver spændende

    ..for det er rigtigt godt, hvis alle, der har den faglige indsigt og erfaring kan stikke hovederne sammen....og blive hørt og forstået.
    Som "gammel" lærer i udskolingen vil jeg liiiige huske Jer på, at lærerne i deres undervisning pt skal leve op til de faglige prioriteringer, der ligger i Folkeskolelovens Formålsparagraf, hvor de boglige fag er prioriteret. Det er de forøvrigt også på lærerseminarierne.
    Så en succes afhænger også af, at de manuelle, kreative og musiske fag opprioriteres i hele grundskoleforløbet. For det er vigtigt, at alle kompetencer hos eleverne kommer i spil.
    (Jævnfør Howard Gardner har hvert enkelt menneske "Mange intelligenser"...ikke blot boglige. DET er vigtigt at tage med i drøftelserne.)
    Held og lykke med det hele.
    ....Og så forudsætter en god vejledning jo naturligvis, at de rigtige og de nødvendige personaleressourcer i det hele taget, er til rådighed.

  • Anmeld

    Katrine Dalin Diduch · Folkeskolelærer

    Det kræver tid.

    I.R.Bertelsen har en vigtig pointe. Og som det kan læses i mit indlæg herunder, er det præcis pga de faglige mål, tests og andre målinger, at mine lærerkolleger ikke vælger en praktisk tilgang til undervisningen. Praktisk twist kræver tid. Tid der ikke er.
    Et samarbejde med erhvervs skoler og lokale virksomheder er såre vigtigt, men det kræver tid. Tid der ikke er. Ligesom en praktisk tilgang til undervisningen i hele skolen, ikke kun udskolingen, kræver tid. https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/laerer-i-haandvaerk-og-design-vi-taber-mange-elever-i-den-akademiserede-folkeskole