Debat

DA: Unge uden job eller uddannelse skal mødes med målrettede tilbud

Gruppen af unge uden job eller uddannelse er ikke homogen, og skal derfor mødes med målrettede tilbud. Kommuner, uddannelsesinstitutioner og jobcentrene har en forpligtigelse til at samarbejde og tage ansvar for, at de ikke overlades til sig selv, skriver Jannik Bay.

Der er ingen quick-fix-løsninger, men det betyder ikke, at der ikke er redskaber i værktøjskassen, skriver Jannik Bay.
Der er ingen quick-fix-løsninger, men det betyder ikke, at der ikke er redskaber i værktøjskassen, skriver Jannik Bay.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Jannik Bay
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Danske unge er generelt ressourcestærke og veluddannede. Og i modsætning til mange andre europæiske lande har Danmark ikke et stort problem med ungdomsarbejdsløshed. Betyder det, at der ikke er udfordringer? Desværre, nej.

Der er for mange unge, der ikke får en ungdomsuddannelse eller et job. Mange af disse unge forlader grundskolen uden at have de basale forudsætninger i dansk og matematik, og har derfor et svært afsæt til at gennemføre en uddannelse.

Det er et seriøst problem. Både for de unge selv og for virksomhederne, der mangler medarbejdere. Og fordi det er uacceptabelt for et velfærdssamfund, at unge bliver opdelt i et A- og et B-hold, hvor nogle unge bliver efterladt på perronen.

En ny analyse fra DA viser, at kun meget få kommuner har nået den politiske målsætning fra 2017 om, at mindst 90 procent af de 25-årige skal have gennemført en ungdomsuddannelse i 2030.

Men der er store kommunale forskelle, så det handler også om den konkrete indsats – eksempelvis i den kommunale ungeindsats, uddannelsesinstitutionerne og jobcentrene, der har en forpligtigelse til at samarbejde og tage ansvar for, at de unge ikke overlades til sig selv.

Gruppen af unge uden job eller uddannelse er ikke homogen, og skal derfor mødes med målrettede tilbud. Der er ingen quickfix-løsninger. Men det betyder ikke, at der ikke er redskaber i værktøjskassen.

Karakterspændet er steget uafbrudt

Én efterhånden velkendt udfordring er, at folkeskolen i de senere år er blevet mere og mere akademisk og ikke skaber en praktisk sammenhæng til virkeligheden udenfor, så eleverne kan opleve en mening med undervisningen.

Med finansloven for 2022 blev der afsat midler til et særtilskud til FGU. Det var positivt, men desværre er finansieringen af FGU fortsat utilstrækkelig.

Jannik Bay
Uddannelses- og integrationschef, DA

Karakterspændet mellem elever fra ufaglærte familier og elever fra akademikerfamilier er tilsvarende steget uafbrudt de sidste 20 år.

Der er behov for, at folkeskolen styrker den praktiske læring og samarbejdet med lokale virksomheder, så alle elever får en hands on fornemmelse af, hvordan det, de lærer i klasselokalet, kan bruges ude i virkeligheden.

Der er også klart potentiale i at se på 10. klasse, så det ikke blot er en forlængelse af folkeskolen med brædder, men i højere grad retter sig mod virkeligheden på arbejdsmarkedet. Der blev i 2019 nedsat et ekspertudvalg til at se på 10. klasse, men arbejdet er fortsat ikke kommet i gang.

Mulighederne i EUD8/EUD9 bør også anvendes langt mere, da det giver eleverne mulighed for at gennemføre en del af undervisningen som praksisorienterede fag på en erhvervsskole. Trods det store potentiale for at skabe en mere afvekslende undervisning havde kun tre kommuner iværksat forsøg på området i skoleåret 2020/21.

Tilgangen til unge på kontanthjælp bør gentænkes

FGU er et godt tilbud til de unge, der ikke umiddelbart er parat til en ungdomsuddannelse eller et job. Der er bred opbakning til FGU, men der er her og nu et behov for at give FGU de økonomiske rammer, der matcher den opgave, der ligger i at gøre eleverne klar til videre uddannelse eller job.

Temadebat

Hvordan hjælper vi bedst de 50.000 unge uden uddannelse eller job?
Knap 50.000 unge er hverken i gang med en uddannelse, har gennemført en eller er i beskæftigelse.

Statsministeren kalder det "en katastrofe", at gruppen er så stor. Så hvordan får man gjort gruppen mindre? Udfordringerne for de 50.000 individer er åbenlyst meget forskellige.

Altinget Uddannelse spørger i denne temadebat politikere, eksperter og interessenter, hvor og hvordan der bedst kan sættes ind fra et uddannelsesperspektiv.

Om temadebatter:
Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Med finansloven for 2022 blev der afsat midler til et særtilskud til FGU. Det var positivt, men desværre er finansieringen af FGU fortsat utilstrækkelig.

Også tilgangen til unge på kontanthjælp bør gentænkes. I dag kan kommunerne vurdere de unge enten uddannelsesparate eller aktivitetsparate, men de kan ikke erklæres jobparate. Efter dårlige oplevelser i skolesystemet er svaret sjældent "mere skole".

Derimod kan et job give ny selvtillid og mening, og hjælpe den unge til at blive afklaret omkring videre uddannelse. Eller kobles med kompetenceudvikling i AMU, som med tiden – eventuelt som en 'byggeklods-model' – kan danne en fuld uddannelse.

Udfordringen med unge uden uddannelse og job er ikke ny, men det betyder ikke, at vi blot skal acceptere situationen. Der er stadig tiltag, der mangler at blive udfoldet. Arbejdsgiverne bidrager gerne i arbejdet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jannik Bay

Uddannelses- og integrationschef, DA
Cand.polit. (Københavns Uni. 1996)

0:000:00