Dansk Metal-formand: Vi presser de unge ind på gymnasiet

DEBAT: Der gøres for lidt for at vise unge erhvervsuddannelsernes muligheder. Uddannelsessystemet og virksomheder skal gøre det mere attraktivt at vælge en erhvervsfaglig karriere, skriver formand for Dansk Metal Claus Jensen.

Af Claus Jensen
Forbundsformand i Dansk Metal

”Du er god i skolen – du skal på gymnasiet.”

Den sætning lader til at være den fremherskende i de danske familier, når poderne skal tage stilling til, hvilken vej de skal vælge efter folkeskolen.

Gymnasiet ses som mulighedernes uddannelsesretning, og der er et pres fra både folkeskolelærere og forældre til at guide de unge mennesker ind på gymnasiale uddannelser.

Jeg er bange for, der hersker en stor uvidenhed om de mange muligheder, der ligger i at vælge en erhvervsuddannelse. På mit fags vegne er jeg selvfølgelig enormt trist over, at faglærte uddannelser fortsat anses som andenrangsuddannelser.

Det er en kæmpe skam for alle de unge mennesker, der ville trives bedre i et faglært liv end i et bogligt. Det er også et tab for Danmark som produktionsland, fordi vi i fremtiden vil mangle mange tusind mennesker med faglærte uddannelser.

Byg flere broer
I Thisted har man gjort den genistreg, at man har slået det tekniske og det boglige gymnasie sammen, og med et snuptag har kommunen formået at løfte 37,2 procent af de unge ind på en erhvervsuddannelse.

Det burde være en model, som andre kommuner kan kopiere. På landsgennemsnit valgte blot 18,4 procent sidste år en erhvervsuddannelse, hvilket er meget langt fra det politiske mål om 25 procent. Så noget må gøres.

Jeg mener, vi bør indrette brobygningen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelser anderledes. For eksempel ved at placere 10. klasse på erhvervsskolerne, så undervisningen retter sig mod både gymnasiet og erhvervsuddannelserne.

Erhvervsskolerne har bedre forudsætninger for at undervise mod gymnasiet, end de nuværende 10. klasser har for at undervise mod erhvervsuddannelserne.

Da min egen søn Thomas efter endt gymnasietid kom og fortalte os, at han nu ville tage en uddannelse som industritekniker, blev jeg selvfølgelig både stolt og glad. Men det er jo en dårlig ”forretning” for Danmark, hvis de unge mennesker først vælger den faglærte vej efter tre år på skolebænken i gymnasiet.

Derfor bør UU-vejlederne i folkeskolen i højere grad vejlede ”tvivlere” i retning af EUX-uddannelserne og ikke per automatik trække det sikre gymnasie-kort.

Der kan selvfølgelig også være fordele i at have nogle af de naturfaglige kompetencer med ind på en erhvervsuddannelse.

Meritordningerne i dag er ikke stringente og veldefinerede, men vi må forvente, at der fremadrettet kommer flere som Thomas med en gymnasial uddannelse i bagagen. Derfor skal vi indrette en meritordning, så en erhvervsuddannelse i kølvandet på gymnasiet kan gøres kortere.

Gør det attraktivt for de unge
Virksomhederne råber jævnlig højt om, at det er svært at rekruttere lærlinge til industrien – måske de selv skulle gøre noget for at tiltrække de unge? Og det skal vi i øvrigt også blive bedre til i fagbevægelsen.

Mange unge har ingen ide om, hvordan en virksomhed fungerer. Virksomhederne og tillidsrepræsentanter bør gøre sig til over for de unge, tage dem i praktik, vise dem virkeligheden, besøge folkeskoler og præge vores børn og unge til at vælge et liv som faglært.

For eksempel ved at garantere dem en praktikplads allerede inden de unge starter på grundforløbet. Her skal det være muligt for virksomhederne at få dækket langt størstedelen af udgiften via AUB.

Et faglært liv er et godt liv med både karrieremuligheder, god indtjening, gode arbejdsforhold og masser af muligheder for at videreuddanne sig.

Både i fuldtidssystemet på eksempelvis erhvervsakademi- og professionsbachelorniveau – men også gode muligheder for at efter- og videreuddanne sig i VEU-systemet.

Forrige artikel Anni Matthiesen: Uden arbejdskraft – ingen udvikling Anni Matthiesen: Uden arbejdskraft – ingen udvikling Næste artikel Uddannelsesaktører: Mobilitet har stor betydning for uddannelsesvalg Uddannelsesaktører: Mobilitet har stor betydning for uddannelsesvalg
  • Anmeld

    Christian Alnor · Rektor ved Middelfart Gymnasium og HF

    Erhvervsuddannelse efter gymnasiet?

    Det er ikke nødvendigvis "en dårlig forretning" hvis en ung efter endt gymnasial uddannelse vælger at uddanne sig til at være industritekniker. Så metal-formand Claus Jensen kan godt fortsat være glad og stolt over, at hans søn har valgt den vej. Måske kommer der ad åre en ingeniør ud af det. Men en industritekniker med en god dannelsesmæssig ballast og mod på at uddanne sig resten af livet er vel heller ikke så dårligt!
    Når mange unge vælger en af de 4 gymnasiale uddannelser efter grundskolen, er det imidlertid ikke fordi de ikke bliver præsenteret for erhvervsuddannelserne i deres vejledningsproces. Mange af vores elever fortæller om hvordan de igen og igen skal stå til regnskab over for deres UU-vejleder og lærere når de har valgt gymnasiet ved første uddannelsesparathedsvurdering i december i 8. klasse. Brobygning og 10. klasse er i vores kommune i høj grad orienteret mod erhvervsuddannelserne. Lærerne i grundskolen bliver massivt orienteret om erhvervsuddannelserne.
    Opgaven for erhvervsuddannelserne må være at hjælpe med at skaffe den nødvendige kvalificerede arbejdskraft til virksomhederne. Men de unge vil noget andet, når de er 15 eller 16 år gamle. Det har en række erhvervsskoler i Region Syddanmark taget konsekvensen af og har startet et projekt, hvor de søger at tiltrække unge med en gymnasial baggrund til en erhvervsuddannelse. Allerede i dag er der ca. 20% af en årgang med HHX-eksamen, som søger den vej. Tilsvarende er der ca 10% af en HF-årgang, der går mod en erhvervsuddannelse. Den nye HF-uddannelse giver gode veje til uddannelser, der er målrettet industrien.
    Så der er altså ikke nogen sammensværgelse imod erhvervsuddannelserne i grundskolen. De unge vil bare noget andet, når de er i den alder. Og det samme oplever de fra virksomhederne, der fortsat ikke har løst praktikproblemet. En 16-årig lærling kan jo ikke engang hente wienerbrød til svendene længere - for han har ikke noget kørekort. Derfor vil mange virksomheder hellere have dem når de er 18 eller 20 år gamle.

  • Anmeld

    Christian X

    Ja og derfor får vi laveste fællesnævner i undervisningen - i både gymnasier og på erhvervsuddannelser

    Både Stx, Htx og Hhx vrimler med unge, der hverken har evner eller modenhed til at få et rimeligt udbytte. Til gengæld er der masser med diagnoser, diagnoser der ofte dækker over unge med manglende opdragelse, fysisk træning og social dannelse. Men taxametersystemets incitament struktur (forstærket af besparelser) får alle uddannelsessteder til at agere parfumesælgere og vandbærere, når de unge er kommet ind. Det influerer på det faglige niveau:

    https://jyllands-posten.dk/indland/ECE10150986/undersoegelse-danskerne-bliver-dummere/

  • Anmeld

    AGNETE STOVGAARD

    Fint om der kunne gøres noget ved de betingelser, som erhvervsuddannelse med uddannelsesgaranti i dag er underlagt.

    De der har gennemført grundforløbet, men ikke har det netværk, der i dag er så befordrende for ikke at sige nødvendigt, for at kunne komme i lære, kommer så på en overførselsindkomst, der svarer til ca. halvdelen af, hvad en lærlingeløn er i overenskomsterne. Det gælder også ældre, der har erhvervserfaring, og som ser sig nødsaget til at tage anden uddannelse.
    Uddannelsen foregår på en erhvervsskole, hvor arbejdsgivere kan henvende sig, og få lærlinge i praktik over en kort periode, hvor den unges arbejdsindsats er gratis for arbejdsgiveren.

    Fordi lærlinge uden læreplads nu er på overførselsindkomst, skal de være aktivt søgende på de lærepladser, som ikke er der! Og de skal 2 gange om måneden kunne fremvise bevis på jobsøgning, der i sagens natur er et afslag. Denne form for aktiv jobsøgning gælder også, når de er på et teoriforløb, eller hvis er i praktik i en periode, idet det er overførselsindkomsten, der bestemmer, de skal være jobsøgende. Og fordi de er jobsøgende, er de også tilknyttet en mentor, der skal hjælpe dem med at finde en læreplads.
    De der vælger, at tage en erhvervsuddannelse uden at have en læreplads, skal være psykisk ret så stærke, da de under et 3 - 4 års uddannelsesforløb SKAL kunne fungere på mange forskellige arbejdspladser, samtidigt med at de VED, at uanset hvor god deres arbejdsindsats er, så er udsigten til en læreplads stort set ikke eksisterende, i og med, at erhvervsledere til hver en tid kan henvende sig til erhvervsskolerne og efterlyse en ny gratis lærling til praktik, i stedet for at tage den de har i et længerevarende uddannelsesforløb.

    Enhver der er i arbejde kan prøve at forestille sig, hvem deres chef helst vil have til at udføre et arbejdet - for skal det være en, der får penge for det og med overenskomstmæssige rettigheder, eller en der gør det gratis, og kan fyres fra dag til dag?

    Så at tage en erhvervsuddannelse med uddannelsesgaranti kræver ikke kun evner for at kunne klare sig i mange forskellige miljøer, men også et engagement i egen læring der er en ildsjæl værdig - for det nytter ikke at lade sig slå ud af, at de ikke kan få ansættelse som lærlinge, og det nytter ikke at blive vred på en eventuel mentor, der stiller pædagogiske korrekte, men virkelighedsfjerne spørgsmål om, hvad der mon er gået forkert under jobsøgningen.

    Politikere og fagforeninger burde efterse erhvervsuddannelser med uddannelsesgaranti. For hvorfor udløser forløbet ikke en almindelig lærlingeløn?
    Hvorfor skal de være på en overførselsindkomst som udløser en obligatorisk jobsøgning, når de nu er i gang med en uddannelse, og erhvervsledere ved hvor de er, når der er brug for dem i et kortere forløb på en arbejdsplads, så mon ikke samme erhvervsledere også kan finde dem, hvis der er en ledig læreplads?
    Og hvorfor skal deres arbejdsindsats over korte perioder være gratis for en arbejdsgiver?

    Ifølge arbejdsmarkedsforsker John Andersen: ”er det i sig selv et isoleret problem, at der kommer så mange nye virksomhedspraktikker. En del virksomheder har nemlig i store træk gjort flittig brug af virksomhedspraktikker uden at ansætte dem efterfølgende.
    - De mest problematiske arbejdsgiver bruger det som billig arbejdskraft, og det giver et kæmpe gennemtræk af folk der er i praktikforløb uden nogen strategi for at de gerne skulle blive der. Nogle arbejdsgivere vil gerne prøve at udnytte sådan noget her maksimalt, siger han.” (Avisen.dk)

  • Anmeld

    Lars Jørgensen · Vicerektor

    Bedre EUD - flere praktikpladser

    De jyske kommuners succes med erhvervsuddannelserne skyldes først pg fremmest de lokale virksomheders vilje og evne til at tilbyde praktikpladser til de unge. Flere vælger EUD og flere gennemfører. Det er vejen frem mod flere faglærte.

  • Anmeld

    Frank Weber · lektor ved HHX og HTX på EUC Nordvest

    Det er Handelsgymnasiet og Teknisk Gymnasium der er fusioneret i Thisted

    Men tak for betegnelsen "boglige" om Hhx. Det er en fuldt ud kompetent gymnasieuddannelse, på ligefod med den tekniske og den almene.
    På Teknisk gymnasium er der ligeledes mange alment dannelsesfag som f.eks. dansk, engelsk, samfundsfag og Idehistorie/filosofi obligatorisk på alle studieretninger.

    Jeg tror der iøvrigt der i artiklen menes "EUC Nordvest" - en uddannelsesinstitution med både eud-uddannelser, to gymnasieuddannelser, EUX, Kursuscenter, Fiskeriskolen og Nordic Food College.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger, vælger og pens. lærer

    "De stakkels drenge"

    Det er godt, debatten er igang imellem Jer, der kender drengene og som har vidensbanken klar. Gid de ansvarlige politiske ledere vil lytte og lære.
    Når man læser især kommentaren fra Agnete Stovgaard, kommer jeg til at tænke på store drenge, der må hoppe fra isflage til isflage uden rigtigt at vide, om de når ind til fast grund igen !
    Det kan vi ikke være bekendt. Det er simpelthen omsorgssvigt.
    Kan helt bestemt anbefale alle at læse børnepsykiater Gideon Zlotniks bog "De stakkels drenge". I den hurtigt læste bog beskrives meget tankevækkende og med en konkret skarphed, hvordan drenges situation er i det moderne uddannelsessystem og i samfundet. (Findes også som e.bog).
    Det er snart mange år siden, Zlotnik skrev den, men den er desværre stadigvæk alt for aktuel. Forhåbentligt vil også politikerne både på Slotsholmen og ude i kommunerne tage deres ansvar meget alvorligt.... ikke blot for drengenes skyld, men for hele sammenhængskraften i uddannelsessektorens og vores allesammens skyld.
    **PÅ med vanterne og mærk verden.... kære ansvarlige politikere....**
    Lyt til den store faglige vidensbank....Op med bevillingerne....Det koster på kort sigt at uddanne vores unge....men på langt sigt er det en ren overskudsforretning. Både menneskeligt, familiepolitisk og samfundsøkonomisk.

Prognose: Disse undervisningsordførere står til genvalg

Prognose: Disse undervisningsordførere står til genvalg

GEOGRAFISK PROGNOSE: Brigitte Klintskov Jerkel (K) og Carolina Magdalene Maier (ALT) kan få svært ved at opnå genvalg ved det kommende folketingsvalg, viser Altingets seneste mandatprognose. Få hele overblikket over ordførernes chancer for genvalg her.