Bliv abonnent
Annonce
Kommentar af 
Magnus Herrmann

Danske Skoleelever: Her er vores dom over partiernes skoleudspil. Særligt ét er svært at sige nej til

Uanset, hvem der ender inde i kontoret på Frederiksholmskanal, er det en bunden opgave at inddrage eleverne i sin politik, og det virker alle til at have glemt, skriver Magnus Herrman.
Uanset, hvem der ender inde i kontoret på Frederiksholmskanal, er det en bunden opgave at inddrage eleverne i sin politik, og det virker alle til at have glemt, skriver Magnus Herrman.Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
26. marts 2026 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Valgkampen er slut, og grundskolen var et helt centralt tema for næsten alle Folketingets partier.

Men en ting er hvad politikkerne mener, noget andet er, hvad vi elever faktisk tænker om det.

Vi elever har givet udspillene et grundigt eftersyn og kommer her med en vurdering af dem alle.

Læs også

Socialdemokratiet kravler sig lige nøjagtig op på et 10 tal.

Socialdemokratiet har præsenteret et udspil med mange gode takter, som forsøger at løse nogle reelle problemstillinger, som for eksempel skolevægring og elever, der ikke består dansk og matematik. Ligeledes er der et stort fokus på antallet af elever og lærere i klasseværelset.

Men fokusset er også skævt. Forslaget om "lilleskolen" betyder, at der bruges enormt mange penge på relativt få elever, mens resten tilsyneladende overses.

Derudover har vi elever svært ved at glemme. Og vi glemmer ikke umiddelbart den lov om fysisk indgriben, Socialdemokratiet lagde i støbeskeen sidste skoleår.

Tonen omkring os elever er i den seneste valgperiode blevet mere og mere umyndiggørende.

Magnus Herrman

Venstre lider under 7-talsforbandelsen. De har lavet et godt udspil, der er over middel, men ikke nok til at de kan ses i snittet.

I Venstres udspil er der også lagt op til investeringer i grundskolen, som blandt andet skal gå til to-voksenordninger og bedre fysiske rammer.

Desuden har Venstre et stort ønske om at give mere frihed til skolerne – de nævner bare ikke, at den frihed også skal nå eleverne.

Konservative får sig et udramatisk og stabilt 7-tal.

Hos de Konservative er der også lagt op til investeringer, der blandt andet skal betyde talentindsatser og bedre inklusion.

Desværre er det ikke alle dele af udspillet, der er lige stærke – det store fokus på autoritet og ro kunne måske bruges bedre?

Læs også

Radikale får et flot 10-tal.

Med "Børneløftet" præsenterede Radikale deres bud på et folkeskoleudspil, der på mange måder har gode takter. Gratis skolemad, flere timer med to voksne og et stort fokus på fællesskab er alle stærke tiltag.

Men når karakteren alligevel ikke kan blive højere, skyldes det blandt andet forslag om telefonregler og analog undervisning, som vi elever mener bør være op til den enkelte skole at vurdere i samarbejde med lærer, forældre, leder og selvfølgelig eleverne.

Liberal Alliance er usolidariske i gruppearbejdet og lander på 02

Liberal Alliance vil investere flere penge i folkeskolen og sikre, at almenskole bliver det rette tilbud for langt de fleste elever.

Selvom det lyder fint, bliver det overskygget af partiets ønske om at gøre det lettere at udmelde elever fra skolen.

SF har fremlagt et udspil, der er svært at sige nej til.

Magnus Herrman

SF får 12 stjerner, selvom de ikke vil have det.

SF har fremlagt et udspil, der er svært at sige nej til. Med store investeringer på alle klassetrin – blandt andet til lejrture, sænket klasseloft, bedre indeklima og et styrket PPR – rammer de godt det, vi elever efterspørger.

På en eller anden måde er det imponerende, at de ikke formår at nævne noget om elevinddragelse. Ærgerligt.

Gennemgående for alle partiernes udspil er, at de fokuserer mere på de voksnes oplevelse af og holdning til skolen frem for elevernes. Måske fordi det ikke er os, der stemmer? Det er grundlæggende skuffende, at elevinddragelse ikke er nævnt én eneste gang i samtlige udspil.

Tonen omkring os elever er i den seneste valgperiode blevet mere og mere umyndiggørende. Voksne taler om elever som voldsparate bøller, der ikke har noget ønske om at lære eller trives. Det er ikke sandt.

Derfor bekymrer det os, når partier som Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance foreslår, at det skal være lettere at udskrive børn fra folkeskolen. Eller når den tidligere regering har lagt en udvidelse af lov om fysisk indgriben i støbeskeen. For intet barn skal føle sig uvelkommen i skolens fællesskab.

Heldigvis kan en kommende minister nå at råde bod på deres forseelse. Uanset, hvem der ender inde i kontoret på Frederiksholmskanal, er det nemlig en bunden opgave at inddrage eleverne i sin politik, og det virker alle til at have glemt.

Læs også

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026