Debat

Danske Skoleelever: Vi skal have mindre ensartet og kedelig undervisning

Vi motiverer ikke eleverne ved undervise på samme måde i alle timerne året rundt. Det går ud over vores motivation og lyst til læring. I stedet skal der være plads til, at vi laver kreative produkter og kommer mere udenfor, skriver Mille Borgen Mikkelsen.

Vi elever har brug for en mere kreativ og varieret skole, hvis vi skal motiveres og være med til at skabe en bedre skoledag, skriver Mille Borgen Mikkelsen.
Vi elever har brug for en mere kreativ og varieret skole, hvis vi skal motiveres og være med til at skabe en bedre skoledag, skriver Mille Borgen Mikkelsen.Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Mille Borgen Mikkelsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Tilbage i 2013, da skolereformen kom til, var der en masse gode visioner for skolen.

Heriblandt mere åben skole, varieret undervisning og færre vikarer for blot at nævne nogle af de mange visioner man havde for skolen. 

Men sådan endte det ikke, for i dag er der stadig ikke praksisnær eller god varieret undervisning.

En af grundene til at vi får så lidt af det ude på skolerne skyldes at vores lærer ikke har tid, i stedet har de travlt med at skulle undervise os i det meget ambitiøse pensum, der er lavet til os elever.

Det ærgrer mig. For af en eller anden grund er skolen kun ambitiøs når vi arbejder med de meget teoretiske fag, som dansk, matematik og engelsk.

Jeg siger ikke at dansk, matematik og engelsk ikke er vigtigt. Men noget er gået galt, når det fjerner rampelyset for de mange andre fag, der også burde være i fokus, men som ikke er. Heriblandt håndværk og design, madkundskab, billedkunst og musik.

Mindre af de teoretiske fag  

Skolen taber for mange elever. Hver sjette elev dumper folkeskolen ifølge tal fra AE, og over 45.000 unge står uden for uddannelse. Vi fejler i skolesystemet, når vi ikke kan motivere flere unge end dem vi nu kan.

Min anden appel til politikkerne er, at vi skal have mindre af den ensartede og kedelige undervisning.

Mille Borgen Mikkelsen
Formand, Danske Skoleelever

Derfor kommer jeg med en appel i dette debatindlæg til politikkerne om, at vi skal have mindre af de teoretiske fag heriblandt, dansk og matematik.

Jeg tror på at en af grundene til, at der også er så mange elever der vælger en gymnasialuddannelse fremfor en erhvervsuddannelse, skyldes den manglende viden de har om fagene på en erhvervsuddannelse og de erfaringer, som de ikke har haft mulighed for at gøre sig.

Hvorimod ved den gymnasialeuddannelse, er de forberedt meget godt, for hele vores udskoling er en mini-gymnasietid. Sådan skal og må det ikke være.

Min anden appel til politikkerne er, at vi skal have mindre af den ensartede og kedelige undervisning.

Praksisnær undervisning

Vi motiverer heller ikke eleverne ved undervise på samme måde i alle timerne året rundt. Hvad nyt og spændende er der i det? Emnerne kan godt være forskellige, men det vil føles som det samme, når metoderne er ens. Det går ud over vores motivation og lyst til læring.

Temadebat

Hvad bør der være mindre af i uddannelsessystemet?
Altinget Uddannelse spørger i denne debatrække interessenter fra både grundskolerne, ungdomsuddannelserne og voksen-efteruddannelserne, hvad de vil have mindre af.

Hvordan ville de eksempelvis frigøre tid i undervisningen, hvis de kunne bestemme? Er der noget, de vil pille af skoleskemaet?

Er der generelt opgaver, skoler og institutioner klarer i dag, som de ikke burde beskæftige sig med? Og er der noget særligt, lærerne, lederne eller eleverne vil af med?

Om temadebatter:
Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Det går ikke at vi både i dansk, matematik, engelsk og tysk kun bliver undervist gennem gyldendal.dk eller Clio online. I stedet skal netop være plads til at vi laver kreative produkter, projektfremlæggelser og kommer mere udenfor.

Så vi eksempelvis kan lave en podcast i dansk, måle rumfanget af vores skole eller fremlægge vores visioner for en bedre verden. Denne praksisnære undervisning sikrer en større motivation og lyst til læring hos eleverne.

De ting i dag er der ikke plads til, fordi skolen er for ambitiøs, for ensartet og for teoretisk. Vi elever har brug for en mere kreativ og varieret skole, hvis vi skal motiveres og være med til at skabe en bedre skoledag.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mille Borgen Mikkelsen

Fhv. formand, Danske Skoleelever
Alssundgymnasiet Sønderborg

0:000:00