Debat: Vil S efter valget fortsat øge uligheden i uddannelsessystemet?

Af Tim Christensen
Direktør, Køge Handelsskole

Kære kommende regering

Nu er der folketingsvalg inden længe, og jeg kunne godt lide at vide, om den nuværende uddannelsespolitik skal opretholdes – eller står over for en omvæltning.

Af hensyn til solidaritet og for demokratisk lighed håber jeg på det sidste. Jeg skal forklare nærmere.

Karakterkrav har en slagside
Det er lykkes den nuværende regering på flere fronter at skabe store sociale og økonomiske forskelle i vores samfund. Og inden for den sektor, jeg arbejder i, er der især to områder, som skærper uligheden. Det gælder adgangskrav til gymnasierne og taxametersystemet. Lad mig forklare.

Til optagelse 1. marts til ungdomsuddannelserne er de nye karakterkrav til de gymnasiale uddannelser blevet introduceret.

Det er lykkes den nuværende regering på flere fronter at skabe store sociale og økonomiske forskelle i vores samfund. 

Tim Christensen
Direktør, Køge Handelsskole

Det bliver et tiltag med tydelig social slagside: En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 12. marts viser, at det især er elever, hvis forældre står uden for arbejdsmarkedet, og elever, hvis forældre hører til befolkningsgruppen uden højere uddannelse, som bliver ramt af de skærpede karakterkrav.

Taxametersystemet understreger gabet og rammer skævt. Et handelsgymnasium som vores løfter fortsat gymnasieeleverne bedst socioøkonomisk.

Vi er den gymnasieform, der fortsat klækker flest "familiens første student" hver sommer. Og den første student bliver i mange tilfælde også familiens første med papir på en længere videreuddannelse.

At skabe mønsterbrydere på den måde forudser jeg bliver langt vanskeligere efter karakterkravet til gymnasierne er indført. Skulle man alligevel trodse tallene i Arbejderbevægelsens Erhvervsråds analyse, så er man som elev i handelsgymnasiet takseret "mindre værd", end hvis man havde valgt det almene gymnasium. 

Ulige økonomi blandt gymnasieformer
På trods af, at den politiske ambition var at sidestille gymnasieformerne, så er de ikke blevet økonomisk ligestillede.

Hvis vores handelsgymnasium (HHX) reelt var ligestillet med det almene gymnasium (STX), så havde en skole som vores modtaget i omegnen af ti millioner mere gennem tildelingssystemet inden for eksempelvis undervisnings-, færdiggørelses-, fælles- samt bygningstaxameter – og jeg afholder mig i regnskabet fra at se på de forskelle, der er på fagene på tværs af gymnasierne og på undervisernes tid.

Uddannelse er en sær arena at vælge for at føre værdipolitik – det er at spille hasard med fremtiden. Besparelser, karakterkrav og ulighed i taxametersystemet er blevet stopklodser i bestræbelser, vi ellers har været stolte af i Danmark.