Debat

DI: Udskolingen skal række længere end til karamellerne på sidste skoledag

DEBAT: Der er behov for en grundig opdatering af de praktiske fag i folkeskolen. Eleverne skal opleve, at produktion anno 2018 ikke foregår i røg, støj og møg, men i høj grad handler om digitale kompetencer til for eksempel at programmere robotter, skriver Charlotte Rønhof fra Dansk Industri.

Sløjdfaget er truet af manglende faglærere og en skæv fordeling af timer mellem arbejdet med bløde versus hårde materialer i håndværk og design, skriver Charlotte Rønhof, underdirektør i DI.
Sløjdfaget er truet af manglende faglærere og en skæv fordeling af timer mellem arbejdet med bløde versus hårde materialer i håndværk og design, skriver Charlotte Rønhof, underdirektør i DI.
Emil Dyrby
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Charlotte Rønhof
Underdirektør i Dansk Industri

Det handler om at give erhvervspraktikken en renæssance.

Charlotte Rønhof
Underdirektør, Dansk Industri

Når karamellerne er uddelt og afgangsprøven veloverstået, står de 15-årige over for det første store uddannelsesvalg: Gymnasium eller erhvervsuddannelse.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected].

Det er nemt at forestille sig vejen frem mod studentereksamen, for den rummer alt det, man kender fra skolelivet – med fast base på en skole, masser af sjov og med fokus på de boglige fag.

Det kniber straks mere med at visualisere vejen mod at blive faglært. Her skal man jo ikke bare i skole, men også ud på en arbejdsplads.

Og endnu mere kritisk aner de unge ikke, om de har evner og smag for praktiske færdigheder, for skolen i dag er nærmest klinisk renset for muligheden for at møde undervisning, der skal udvikle praksisfaglige færdigheder.

Fokus på fire ting
Forligspartierne bag den ny forberedende grunduddannelse drøfter netop nu, hvordan man kan styrke udskolingen, så flere vælger en erhvervsuddannelse.

Efter DI’s opfattelse bør man fokusere på fire ting: Udskolingslinjer, den obligatorisk praksisfaglige undervisning, elevernes møde med virkeligheden uden for klasselokalet og sidst, men ikke mindst, krav til valgfag. Anbefalingerne bygger på det, vi kan se virker ude i verden.

Schweiz har de seneste år været et yndet rejsemål for danske uddannelsespolitikere. Schweiz adskiller sig sammen med Østrig og Holland ved at have stor søgning til erhvervsuddannelserne.

Fællestrækket mellem disse lande er udskolingslinjer i grundskolen, hvor eleverne vælger linje efter deres evner og interesser.

I Danmark blev der i forbindelse med folkeskolereformen lempet på kravene til udskolingslinjer, så forbuddet imod at opdele klasser på baggrund af elevernes faglige interesse blev fjernet.

Men at fjerne et forbud er bare ikke nok.

Vi behøver jo ikke at gå planken ud
Det er svært at forestille sig en politisk enighed om at følge eksemplet fra Schweiz og dele danske elever i 6. klasse.

Men man kan jo godt gå et stykke ad den del af vejen, som er fornuftig. Hvorfor ikke indskrive i folkeskoleloven, at udskolingslinjer skal oprettes, hvis der er flere end tre spor på en skole, og at udskolingslinjerne skal tage udgangspunkt i faglige områder?

Det kan være tekniske udskolingslinjer, hvor eleverne for eksempel arbejder med gear i matematikundervisningen eller afleverer en skriftlig opgave i dansk i form af en hjemmeside.

Eller måske en sundhedsudskolingslinje, hvor ernæring og motion fylder i alt fra fysik/kemi til fremmedsprog.

Elever på udskolingslinjer skal have undervisning i hele fagrækken, men alle fagene skal tones, så eleverne stadig kan vælge mellem hele viften af ungdomsuddannelser, hvis de vel at mærke opfylder adgangskravene.

Større fokus på praktiske færdigheder
Det er imidlertid også afgørende at se på den praksisfaglige undervisning i folkeskolen.

Madkundskab og faget håndværk og design er, hvad eleverne i dag får af obligatorisk praksisrettet undervisning.

Faget håndværk og design opstod med reformen ved at sammenlægge af fagene sløjd og håndarbejde. Det blev fremlagt som en styrkelse, men erfaringerne er ikke kun positive.

På folkeskolen.dk fortæller sløjdlærere, hvordan faget er truet af manglende faglærere og en skæv fordeling af timer mellem arbejdet med de bløde versus hårde materialer i håndværk og design.

Dertil fylder designelementet rigtig meget. Her ønsker vi større fokus på, at eleverne prøver teknikker og får erfaring med at arbejde håndværksmæssigt.

En grundig opdatering
Vi behøver ikke gå tilbage til min skolegangs massive produktion af støvleknægte.

Ude i virkeligheden sker design og formgivning af produkter i dag på en computerskærm, hvorefter det printes i 3D-printere og ikke, som eleverne lærer det, med en snedkersav og stemmejern.

DI mener derfor, at det vil være en god ide at give faget håndværk og design en grundig opdatering.

Afsæt et antal obligatoriske timer til arbejdet med forskellige materialer, tag computeren ind i sløjdlokalet, og skru ned for design. Det kan komme, når man har lært de grundlæggende færdigheder i arbejdet med materialerne.

En renæssance af erhvervspraktikken
Det er særligt vigtigt i udskolingen, at eleverne kan opleve viften af muligheder, der er på arbejdsmarkedet og i ungdomsuddannelserne, så de får autentiske billeder af, hvordan virkeligheden ser ud uden for klasselokalet.

Her kommer åben skole til sin ret.

Eleverne skal ud af skolen og ind på virksomhederne. De skal opleve, at produktion anno 2018 ikke foregår i røg, støj og møg, men i høj grad handler om digitale kompetencer til at programmere robotter.

Det handler om at give erhvervspraktikken en renæssance, og det handler om at få besøg i fysik/kemi-undervisningen af en procesoperatør, der kan fortælle om at holde driften kørende på den lokale fødevarevirksomhed.

Det kræver, at lærerne i folkeskolen bliver bevidste om, hvor grundskolens enkelte fag bruges i erhvervsuddannelserne.

Og det kræver, at der sættes ressourcer af til samarbejdet mellem erhvervsskoler og folkeskoler.

Et afsæt til videre uddannelse
I undervisningen kan fagpersoner fra den lokale virksomhed være med til at give et fagligt anvendelsesorienteret boost til undervisning.

Det gælder både den almindelige undervisning i eksempelvis matematik eller fysik/kemi, men valgfagene skal også bruges til at styrke praksisfagligheden.

Hvorfor ikke gøre det obligatorisk at vælge mindst et toårigt valgfag, der er praksisrettet? Skolerne har i dag mulighed for at tilbyde valgfag i håndværk og design samt madkundskab, men også i det nye fag teknologiforståelse.

Udskolingen er ikke først og fremmest afslutningen på folkeskolen. Udskolingen er afsættet til elevernes videre uddannelse.

Udskolingen bliver derfor også nødt til at pege videre end til karamelkastningen på sidste skoledag.

Udskolingen skal give eleverne de færdigheder – såvel boglige som praksisfaglige – som gør, at de kan tage stilling til deres egne evner og interesser, når de skal vælge ungdomsuddannelse.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Charlotte Rønhof

Formand, Bornholms Erhvervsfond, Campus Bornholm og ATV Science & Engineering Komité. Bestyrelsesmedlem, Hjerteforeningen, Innovationsfonden, KataFonden, Madkulturen, Seges Innovation og Speak.
cand.lact. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1989), hd i ledelse og organisation (CBS 2004)

0:000:00