EL: Målet med Riisagers forfejlede kritik er at skabe et gymnasium for de få

Af Jakob Sølvhøj (EL)
Undervisningsordfører

Det kan umiddelbart være svært at vurdere, hvordan uddannelsers kvalitet udvikler sig over tid.

Den teknologiske og samfundsmæssige udvikling skaber løbende nye udgangspunkter for, hvilke kompetencer og færdigheder børn og unge har behov for at tilegne sig. Den hastige udvikling overflødiggør eller mindsker betydningen af nogle kompetencer, mens behovet for nye opstår.

Forskning i pædagogik og didaktik giver os samtidig ny viden om, hvordan vi kan udvikle uddannelsernes indhold og undervisningsmetoderne, så de skaber det bedst mulige grundlag for børns og unges læring.

Den nyligt udkomne rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut om faglig udvikling i gymnasiet giver et rigtig interessant indblik i den faglige udvikling i gymnasiet gennem de sidste 50 år.

Med det udgangspunkt, at fag og faglighed løbende må udvikle sig for at leve op til de samfundsmæssige krav til uddannelsernes kvalitet, tegner rapporten et billede af en udvikling, hvor gymnasierne har formået at fastholde fagligheden i takt med, at de faglige krav er undergået store forandringer og blevet mere komplekse.  

En varig forøgelse af tilgangen til erhvervsuddannelserne kan ikke opnås ved at skabe barrierer for optaget på gymnasiet, men kun ved at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive for de unge.

Jakob Sølvhøj (EL)

Som lægmand kan det i sagens natur være svært at vurdere, om forfatternes vurderinger holder. De lægger da også selv åbent frem, hvor vanskeligt det kan være at vurdere den faglige udvikling over tid.

Det gøres i rapporten klart, at det er forbundet med betydelige vanskeligheder at undersøge både det, der betegnes som den implementerede og den tilegnede faglighed, hvorfor der argumenteres for, at der i undersøgelsen fokuseres på den intenderede faglighed. Altså det, der ifølge bekendtgørelser og læreplaner er intentionen, at eleverne skal lære.

Med den præmis fremstår det også klart, at rapporten ikke tegner et fuldt billede af udviklingen i fagligheden, men man sidder alligevel efter læsningen tilbage med et indtryk af en seriøs vurdering af udviklingen.

Vil føre gymnasiet i en elitær retning
Samme seriøsitet fornemmer man ikke hos landets undervisningsminister, når hun i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten udtaler, at fordybelsen og dannelsen har lidt under den udvikling, gymnasiet har gennemgået.

Der kan i hvert tilfælde ikke findes belæg for udsagnet i rapporten, og det fremstår ikke, hvad der får ministeren til at konkludere det modsatte af rapportens forfattere. Det er derfor nærliggende at få den tanke, at undervisningsministeren med sine udtalelser ønsker at gøde jorden for forandringer af gymnasiet, og at forandringerne tænkes i en mere elitær retning.

Det vil i hvert tilfælde stemme godt overens med Riisagers synspunkter om, at det i årevis har været alt for let at komme på gymnasiet, hvorfor hun og Liberal Alliance da også advokerede for en kraftig opskruning af karakterkravene til optagelse i forbindelse med gymnasieforhandlingerne for et par år siden.

Gymnasiereformen endte som bekendt med indførelsen af karakterkrav, der vil udelukke flere tusinde unge fra de gymnasiale uddannelser, men mon ikke undervisningsministeren stadig gerne ser, at der bliver skruet yderligere op for kravene.

Gymnasiet udfordret af regeringens egen politik
Det er dybt beklageligt, at ikke bare regeringen, men også flere partier i oppositionen, er nået til den konklusion, at gymnasiet ikke skal være for de mange i samme omfang som i dag.

Hvad enten synspunktet skyldes en elitær uddannelsestænkning eller blot en reel bekymring for, at for få unge vælger en erhvervsuddannelse, er det et uddannelsespolitisk skråplan at ville forhindre unge i at gå gymnasievejen.

En varig forøgelse af tilgangen til erhvervsuddannelserne kan ikke opnås ved at skabe barrierer for optaget på gymnasiet, men kun ved at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive for de unge og i øvrigt gøre det mere legitimt at tage en erhvervsuddannelse efter studentereksamenen.

Rammer Riisagers kritik af fagligheden i gymnasiet ved siden af, er det ikke ensbetydende med, at gymnasiernes faglighed ikke er udfordret. Udfordringen kommer bare i høj grad fra regeringens egen politik over for gymnasierne.

De årlige 2 procents besparelser er gået hårdt ud over området, og en videreførsel af de årlige besparelser de næste tre år vil utvivlsomt gå ud over den faglige kvalitet. Det giver sig selv, at det bliver stadig vanskeligere for gymnasierne at leve op til den intenderede faglighed, når der bliver stadig færre midler og færre lærere til at løfte opgaven.

Det er et problem, som undervisningsministeren passende kunne gøre noget ved.