Debat

S: Øget fokus på faglighed må ikke betyde et comeback til den sorte skole

DEBAT: Det er nødvendigt at løfte fagligheden i gymnasiet. Problemet opstår, hvis faglighed bliver oversat til udenadslære, da de unge senere i livet vil blive mødt med forventninger om at kunne tænke selv, skriver Annette Lind (S).

For Socialdemokratiet er der ikke nogen konflikt mellem at gøre eleverne fagligt dygtige og udvikle dem som mennesker, skriver Annette Lind (S). 
For Socialdemokratiet er der ikke nogen konflikt mellem at gøre eleverne fagligt dygtige og udvikle dem som mennesker, skriver Annette Lind (S). 
Katrine Skov Sørensen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Annette Lind (S)
Undervisningsordfører

Danske unge er nogle af de mest pligtopfyldende, veluddannede og dygtige i verden. Langt de fleste tager en ungdomsuddannelse, klarer sig godt og bidrager til fællesskabet.

Det skyldes ikke mindst de unge selv, men også at vi har et velfungerende uddannelsessystem. Lige fra børnehaveklasse til de videregående uddannelser.

Alligevel hører vi igen og igen, at fagligheden og fliden er i frit fald. Ikke mindst fra landets undervisningsminister.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Jeg vil gerne slå fast, at vi langt fra har et perfekt uddannelsessystem. Der er masser, vi kan gøre bedre. Vi har endnu lang vej igen til at give alle unge lige muligheder. Ikke bare på papiret, men også i praksis.

Samtidig har vi et løbende ansvar for at sikre en høj kvalitet og faglighed, der følger med tiden.

Uligheden, der ikke bare bliver bekræftet, men også forstærket i uddannelsessystemet, skal vi have gjort op med.

Annette Lind (S)
Undervisningsordfører

Debatten om fagligheden på vores gymnasier er fornyeligt blusset op igen på baggrund af en ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA.

Undersøgelsen viser, at de faglige krav i gymnasiet er steget i bredden, blevet mere komplekse og samtidig fastholdt i dybden.

Alt sammen på trods af at timetallet over de seneste årtier er faldet. Derfor kan det også undre, når undervisningsminister Merete Riisager undsiger resultaterne og siger, at fagligheden i gymnasiet er blevet for svag.

De faglige krav er mere komplekse 
Faglighed i dag betyder noget andet end for 50 år siden. Verden er blevet mere kompleks, og derfor er de faglige krav det også. Fundamentet er naturligvis stadig de samme basale kompetencer og evnen til at tilegne sig viden.

Virkeligheden er bare, at unge i dag ikke kan klare sig ret lang tid i den virkelige verden på udenadslære. De bliver mødt med forventninger om at kunne tænke selv og omsætte deres viden til nye løsninger.

Derfor er tværfaglighed, samarbejdsevner og kreativitet heller ikke i modstrid til traditionel faglighed. Tværtimod.

Er der ingen grund til at holde øje med fagligheden i gymnasiet? Jo, absolut. Derfor har et bredt flertal, hvor den nuværende minister i øvrigt selv er med, også indgået en aftale om styrket faglighed og kvalitet på gymnasierne.

Vi har strammet op på antallet af studieretninger, så de bliver mere overskuelige for eleverne. Der er kommet mere undervisningstid. Flere skal have matematik på et højere niveau. Fremmedsprogene skal styrkes.

Alt sammen med henblik på at løfte fagligheden og gøre endnu flere unge klar til at læse videre. Samtidig med at vi har fastholdt fokus på tværfaglighed, almen dannelse og gymnasiernes bidrag til at give unge en chance, uanset social baggrund.

Faglighed er mere end udenadslære 
For Socialdemokratiet er der ikke nogen konflikt mellem at gøre eleverne fagligt dygtige og udvikle dem som mennesker.

Problemet opstår, hvis faglighed bliver oversat til sort skole, udenadslære og forældet pædagogik, eller hvis personlig udvikling, frihed og kreativitet kommer til at skygge for, at ikke alle har de samme forudsætninger og ressourcer til at følge med.

Uligheden, der ikke bare bliver bekræftet, men også forstærket i uddannelsessystemet, skal vi have gjort op med.

Med gymnasiereformen tog vi skridt i den rigtige retning, fordi undervisningen blandt andet skal gøres mere anvendelsesorienteret og relevant for eleverne, der er kommet mere lærer-elevtid og bedre vejledning.

For os er den vigtigste opgave, at sikre os, at øget fokus på faglighed ikke betyder, at flere knækker halsen, men i stedet at flere rent faktisk bliver dygtigere.

Og vi skal hele tiden holde et vågent øje med, at den sociale mobilitet styrkes.

Vi er ikke i mål, men vi skylder lærerne og eleverne på landets gymnasier tillid og tid til at få reformen til at virke.

Der kan sagtens blive behov for justeringer undervejs, men situationen kalder hverken på store omvæltninger eller den mistro, som ministeren giver udtryk for.

Danmark og danske unge har ikke brug for at få reintroduceret den sorte skole. Snævert fokus på det målbare giver hverken dygtigere elever i bredden eller dybden.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Annette Lind

Generalkonsul, Flensborg, fhv. MF (S)
lærer (Nørre Nissum Seminarium 1994)

0:000:00