Frit Forum: Gymnasierne bør tage ved lære af den sorte skole

Af Mathias Würtzenfeld
Formand, Frit Forum

I disse dage springer omkring 50.000 unge ud som nye studenter på landets gymnasier. Ja, faktisk får rekordmange studenterhuen på hovedet i disse år.

Men er det ikke bare godt? Burde vi ikke tiljuble, at gymnasierne nu endelig er åbnet op, og ikke længere kun er for en snæver elite, sådan som Jakob Sølvhøj (EL) forleden skrev i et indlæg her til Altinget?

Svaret er et både og. For selvfølgelig er det godt, at gymnasierne er blevet tilgængelige for den brede befolkning. Det tror jeg ærlig talt, heller ingen anfægter.

Kvantitet betales med kvalitet
Problemet er, at vi i iveren efter at skabe "den bedst uddannede generation nogensinde" har tilladt utallige niveausænkninger på de faglige krav og forventninger til eleverne på gymnasierne.

Pensum er blevet reduceret, antallet af afleveringer er styrtdykket, og dumpeprocenten er tæt på ikkeeksisterende. Faktisk har vi ligefrem valgt at indrette vores system sådan, at gymnasierne får betaling for antallet af studenter, de får igennem uddannelsesmøllen, frem for hvor dygtige studenterne egentlige er.

Man kan jo spørge sig selv: Hvad nytter det egentlig at have "den bedst uddannede generation nogensinde", hvis det kun er på papir, men ikke i evne og ånd?

Mathias Würtzenfeld
Formand, Frit Forum

Det har selvfølgelig sine konsekvenser for fagligheden. I min egen hverdag møder jeg ofte unge på universiteterne, der aldrig har lært at skelne mellem mobiltelefonsprog og det mere korrekte skriftsprog.

Jeg møder unge, der aldrig har lært at fordybe sig i lange tekster eller lært at løse elementær matematik. Dét, der burde være forudsætningen for at gennemføre gymnasiet, er i dag reduceret til kirsebærret på toppen. Vi bedømmes ikke rigtig på grundlæggende færdigheder, men det er en fin detalje.

Udenadslære er blevet et fyord
Det betyder ikke, at ungdommen er uduelig eller doven. De tilpasser sig bare de faglige krav og forventninger, de bliver målt på – og det kan man vel ret beset ikke fortænke dem i.

Hvorfor yde mere, når en lidt over middel præstation er nok til at sikre en topkarakter? Lad os være ærlige, det er realiteterne i dag.

Jeg anerkender, at fagligheden ikke er den samme som for 20 år siden. Nye krav fra arbejdsmarkedet og samfundet betyder naturligvis, at gymnasierne skal tilpasse sig de nye behov. Problemet er, at vi i denne tilpasning næsten fuldkommen har forladt de gamle dannelsesdyder og gjort "udenadslære" til et fyord, der helst skal sendes til Bloksbjerg.

I stedet hylder vi det metafaglige i form af kreativitet og kritisk refleksion, men underkender, at forudsætningen for netop at kunne tænke kreativt og kritisk bunder i en reel faglighed og dyb faglig indsigt.

Du bliver ikke kreativ eller kritisk reflekteret, fordi du har det som fag på skoleskemaet, eller fordi det fremgår af læreplanerne, men fordi du har øvet dig til ukendelighed, kan dit stof og er villig til at lægge en ekstra arbejdsindsats i det. Præcis som kommunikationschef i Cevea Kasper Fogh for nyligt skrev om i et indlæg til Politiken.

Stop betalingen for kvantitet
Måske kan eleverne på landets gymnasier noget andet end de kunne for 10, 20 eller 50 år siden, det vil jeg ikke afvise. Men der er ingen tvivl om, at mange halter efter, når det kommer til basale færdigheder inden for regning, skrivning og læsning. Altså dét, der netop kræver udenadslære.

Så måske er det på tide, at vi tør tage ved lære af nogle af de ting, de gjorde rigtigt under den såkaldt "sorte skole". Her blev der nemlig stillet krav og forventninger til de unge gymnasieelever.

Hvad vigtigst er dog, at vi hæver niveauet og stopper med at betale gymnasierne for kvantitet, men i stedet for faglig kvalitet. På den måde sikrer vi også, at de unge rent faktisk lærer at tænke og handle kreativt og kritisk.

Og ja, lad mig bare være ærlig, det vil betyde, at færre vil gennemføre gymnasiet. Men er det ikke også okay? Man kan jo spørge sig selv: Hvad nytter det egentlig at have "den bedst uddannede generation nogensinde", hvis det kun er på papir, men ikke i evne og ånd?

Hvis du spørger mig, er der al mulig grund til at give uddannelsessystemet et kvalitativt eftersyn – og lad os da bare begynde med gymnasierne.