Debat

Professor: Gymnasiets problemer løses ikke ved at drømme sig tilbage til tider, der aldrig har eksisteret

DEBAT: De unge mennesker, jeg møder på universitetet, er kvikke, nysgerrige, flittige og engagerede. De bedste er bedre end nogensinde, skriver professor Lars Bo Henriksen i debatten om faglighed i gymnasiet. 

Selvfølgelig er der&nbsp;i dag unge mennesker, der klarer sig mindre godt på universitetet, men det var der også for 10, 20 og 50 år siden, skriver Lars Bo Henriksen.&nbsp;<br>
Selvfølgelig er der i dag unge mennesker, der klarer sig mindre godt på universitetet, men det var der også for 10, 20 og 50 år siden, skriver Lars Bo Henriksen. 
Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lars Bo Henriksen
Professor, Aalborg Universitet

Den er helt gal med gymnasiet – ungdommen nu om dage er dum, doven og uduelig, og de unge mennesker stormer ind på gymnasierne, hvor de ingenting lærer, og værre endnu, bagefter finder de vej til universitetet, hvor de lærer endnu mindre.

Og det skyldes alt sammen lige så dumme voksne og deres væmmelige reformpædagogik. Og det er jo slemt. Vi kan allerede nu forudsige en fremtid, hvor de lande, vi i Danmark normalt sammenligner os med, ikke længere skal findes i Vesteuropa, men i andre mere eksotiske områder.

Det er bare mærkeligt, for det er ikke dumme, dovne og uduelige unge mennesker, jeg møder på universitetet. De er derimod kvikke, nysgerrige, flittige, engagerede, og det er i det hele taget et privilegie at få lov til arbejde sammen med disse unge mennesker.

Fakta
Deltag i debatten!

De bedste er bedre, end de nogensinde har været – sammenligner man deres projekter med de projekter, vi andre kunne præstere for mange år siden, ja, så er der ingen sammenligning. Det kan enhver forvisse sig om ved at gå ned i kælderen og finde sine gamle spritduplikerede sager frem.

Reformpædagogik er ikke en skurk
Men de mangler faglighed, hører vi. Nej, egentlig ikke.

Hvis læring reduceres til et spørgsmål om reproduktion, ville vi ikke opfylde gymnasiebekendtgørelsens mål.

Lars Bo Henriksen
Professor, Aalborg Universitet

De kan deres ting, de drager selvstændigt ud i verden, undersøger den og kommer hjem med rapporter, der kan sige noget om verden udenfor, og de gør det på et akademisk niveau med styr på både teorier og metoder, der kan gøre det interessant for en gammel professor at læse.

Heldigt nok, for at kunne forstå problemer og skrive om dem er en god ting at kunne. Der er ikke mange steder i den virkelige verden, man har brug for at kunne recitere bøger eller blot gentage, hvad læreren sagde.

Men fagligheden? Ja, jo, hvis vi reducerer faglighed til reproduktion af curriculum, men det er bare ikke det, vi efterspørger på universitetet.

Hvis læring reduceres til et spørgsmål om reproduktion, ville vi ikke opfylde gymnasiebekendtgørelsens mål om studiekompetencer og almen dannelse, og begge dele er netop det, vi gerne vil se hos de unge.

Og hos langt de fleste er det på plads, når de starter på universitetet. 

Men de har været udsat for reformpædagogik og er derfor skadet for livet? Er reformpædagogikken skurken?

Sjovt nok er det den samme reformpædagogik, i form af PBL (problembaseret læring), der netop i en rapport fra MIT har placeret Aalborg Universitets ingeniøruddannelser blandt de bedste i verden. Så helt galt kan det umuligt være.

Der er stadig meget at gøre 
Men er alt da i den skønneste orden, og er alle glade? Selvfølgelig ikke – der er også i dag unge mennesker, der klarer sig mindre godt på universitetet, men det var der også for 10, 20 og 50 år siden.

De problemer, disse unge mennesker slås med, har kun sjældent noget med gymnasiet – manglende faglighed eller reformpædagogik – at gøre.

Der er stadig meget at gøre for at fremtidssikre både gymnasiet og universitetet, for udfordringer er der nok af – beskårede budgetter og dermed timetal, karakterræs og alt for meget bureaukrati og strømligning.

Disse problemer løses imidlertid ikke ved at drømme sig tilbage til tider, der aldrig har eksisteret, men kun ved at forholde sig til de faktiske forhold i gymnasiet og arbejde konstruktivt med at finde løsninger.

Og bare rolig, vi er også i fremtiden et af verdens mest velstillede lande – det skal de unge mennesker nok sørge for.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00