Enhedslisten kræver 250 millioner årligt til at efteruddanne arbejdere, der rammes af CO2-afgift

En høj CO2-afgift vil koste arbejdspladser i bestemte sektorer, og derfor skal en grøn skattereform også have fokus på omskoling og videreuddannelse. Det kræver Enhedslisten forud for forhandlinger om ny klimaskat.

Regeringen bruger argumenter om medarbejdere som stopklods og undskyldning for ikke at lave en tilstrækkelig grøn omstilling. Man bør i stedet gribe chancen og adressere de helt reelle bekymringer og udfordringer, der er, med omskoling, uddannelse og opkvalificering, siger Mai Villadsen.
Regeringen bruger argumenter om medarbejdere som stopklods og undskyldning for ikke at lave en tilstrækkelig grøn omstilling. Man bør i stedet gribe chancen og adressere de helt reelle bekymringer og udfordringer, der er, med omskoling, uddannelse og opkvalificering, siger Mai Villadsen.Foto: Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix
Morten ØyenRikke Brøndum

Enhedslisten stiller nu krav forud for forhandlingerne om en CO2-afgift.

I regeringens udspil til en grøn skattereform er der nemlig slet ikke fokus på opkvalificering og videreuddannelse af de medarbejdere, der bliver ramt af en høj CO2-afgift. Men det skal der komme ved forhandlingsbordet, kræver Enhedslisten.

Det er ikke klog klimapolitik at bruge medarbejdere som stopklods og undskyldning for ikke at lave en tilstrækkelig grøn omstilling. Man bør i stedet gribe chancen og adressere de helt reelle bekymringer og udfordringer, der er, med omskoling, uddannelse og opkvalificering.

Mai Villadsen (EL)
Politisk ordfører

”En høj, ensartet CO2-afgift vil betyde, at beskæftigelsen vil rykke sig fra meget forurenende industrier til de mindre forurenende. Der har vi politisk et ansvar for, at de mennesker, der kan miste deres arbejde, ikke efterlades på perronen, men får hjælp til at komme videre til en ny grøn arbejdsplads,” siger Mai Villadsen, der er Enhedslistens politiske ordfører.

”Jeg synes det er fuldstændig overset i regeringens udspil,” tilføjer hun.

Hun mener samtidig, at regeringens udspil er endt med at være uambitiøs på klimaets vegne, fordi regeringen er bange for, at en højere CO2-afgift vil koste arbejdspladser i den tunge industri og fødevaresektoren.

”Det er ikke klog klimapolitik at bruge medarbejdere som stopklods og undskyldning for ikke at lave en tilstrækkelig grøn omstilling. Man bør i stedet gribe chancen og adressere de helt reelle bekymringer og udfordringer, der er, med omskoling, uddannelse og opkvalificering. Det gør vi nu,” siger Mai Villadsen.

250 millioner om året

Helt konkret foreslår partiet, at der skal afsættes 250 millioner kroner om året til opkvalificering og videreuddannelse, som skal udmøntes af arbejdsmarkedets parter. For eksempel i de trepartsforhandlinger om fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse (VEU), der skal starter i Børne- og Undervisningsministeriet om kort tid. 

Det foreslår Enhedslisten

At der i forbindelse med forhandlingerne om en grøn skattereform afsættes 250 millioner kroner årligt, som bliver prioriteret til opkvalificering og videreuddannelse og bør udmøntes af arbejdsmarkedets parter.

Enhedslisten foreslår, at penge kan indgå i de trepartsforhandlinger om fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse (VEU), der finder sted i år.

Enhedslisten ønsker en højere CO2-afgift end regeringen foreslår, helst på mellem 1200-1500 kroner pr ton CO2, der er niveauet foreslået af De Økonomiske Råd og Klimarådet. Det vil ifølge Enhedslisten medføre flere CO2-reduktioner og et højere provenu, som blandt andet kan bruges til at finansiere forslaget.

Derudover er Enhedslisten klar til at se på andre muligheder for at få mere finansiering på bordet i forbindelse med forhandlingerne, for eksempel ved at indføre en skat på overnormal profit hos virksomheder.

Forhandlingerne om en grøn skattereform er så småt ved at komme i omdrejninger, efter skatteminister Jeppe Bruus (S) har haft alle partier i Folketinget forbi til sættemøder.

Udgangspunktet for forhandlingerne er et udspil fra regeringen, der bygger på anbefalinger fra en grøn ekspertgruppe.

Ifølge Enhedslisten leverer regeringens bud dog ikke nok CO2-reduktioner og har for stort fokus på at bevare status quo for store udledere som Aalborg Portland.

Højere CO2-afgift 

Står det til Mai Villadsen, skal CO2-afgiften være ens for alle og gerne på minimum 1125 kroner pr ton CO2 i 2030, som er det højeste niveau i regeringens udspil, hvor det også kun gælder de virksomheder, der også betaler EU’s fulde kvotepris.

I regeringens udspil er CO2-afgiften for ikke-kvote virksomheder 750 kroner, mens prisen for mineralogiske virksomheder som Aalborg Portland, Rockwool og Randers Tegl er 850 kroner.

Læs også

Det er de ekstra penge, som Enhedslisten mener en højere CO2-afgift for flere virksomheder vil give, partiet foreslår skal bruges på at omskole og opkvalificere medarbejdere til mere klimavenlige jobs. Alternativt vil partiet gerne indføre en skat på overnormal profit hos virksomheder.

”Vi er både klar til at diskutere finansieringen og hvordan vi på den bedste måde hjælper medarbejdere videre. Vi er ikke ultimative, men det skal have et fokus, for vi får brug for mange flere grønne hænder, når der skal omstilles til fjernvarme, varmepumper, havvindmøller, ladestandere, solceller og meget mere i det tempo, som vi efterspørger,” siger Mai Villadsen og peger på, at Dansk Energi (siden skiftet navn til Green Power Denmark, red) sammen med COWI har regnet på behovet for arbejdskraft for at nå klimamålet i 2030, og nåede frem til, at 96.000 ikke-faglærte kan få brug for nye kompetencer i løbet af dette årti.

Der findes allerede puljer og tiltag, når folk mister arbejdet og ønsker at blive omskolet. Hvorfor er der brug for flere penge til det?

”Det er der, fordi vi har så enormt travlt med den grønne omstilling. Jeg tror ikke de her penge vil ende på en kistebund og ikke blive brugt. Men sker det, så skal vi nok kunne bruge dem på grøn omstilling på en anden måde,” siger Mai Villadsen og tilføjer:

”Den store udfordring bliver, at vi mangler folk med de rette kvalifikationer, når vi på Christiansborg sætter så højt tempo i den grønne omstilling. Det skal vi tage alvorligt og hjælpe til, at tingene går hånd i hånd. For faglærte og grøn arbejdskraft er to sider af samme sag.”

Blandet modtagelse

På Christiansborg er der ikke lige stor begejstring for Enhedslisten forslag alle steder.

Hos SF er man positive.

”Det er oplagt at bringe efter- og videreuddannelse i spil, når vi taler om grøn omstilling af virksomhederne,” siger Signe Munk, der er SF’s klima- og energiordfører.

”Det er vigtigt at styrke efter- og videreuddannelsen fordi den grønne skattereform vil betyde at nogle typer jobs bliver færre og andre flere. Samtidig vil kravene fra virksomhederne også ændre sig. Derfor skal der afsættes flere penge til uddannelsesindsatsen,” tilføjer hun.

Jeg synes det er svært at blive klog på Enhedslistens finansiering. Men skal virksomhederne betale endnu mere, så gør man dem fattigere, og giver dem dårligere mulighed for at omstille sig.

Marie Bjerre (V)
Klimaordfører

Det konkrete beløb eller finansiering har SF dog ikke pt. forslag til.

Hos Venstre er man noget mere skeptisk.

”Jeg synes det lugter lidt af, at Enhedslisten mener, at der er noget produktion, vi ikke skal have i Danmark. At man hellere må omskoles til noget andet. Men hvis vi ikke selv stopper med at bruge det, der produceres, så risikerer den tilgang bare at flytte udledningerne til udlandet,” siger klimaordfører Marie Bjerre (V).

Hun peger på, at Venstre gerne vil hjælpe virksomheder med den grønne omstilling, men mener det skal ske ved at gøre det mere attraktivt at drive erhverv i Danmark.

”Vi kan give virksomhederne nogle grønne incitamenter med en CO2-afgift, men vi skal også øge deres konkurrenceevne og gøre det billigere at drive virksomhed, for de bliver nødt til at have kapital til at kunne investere i den grønne omstilling,” siger hun og tilføjer:

”Jeg synes det er svært at blive klog på Enhedslistens finansiering. Men skal virksomhederne betale endnu mere, så gør man dem fattigere, og giver dem dårligere mulighed for at omstille sig. Afvikling er ikke grøn omstilling for os.”

Socialdemokratiet tavse om forslag

Hos Socialdemokratiet ønsker klimaordfører Anne Paulin ikke at forholde sig direkte til Enhedslistens forslag. 

"Vi har fremlagt vores bud på en grøn skattereform. Nu forhandler vi med partierne, der kommer med deres input. Det afgørende for os er, at vi får en aftale, der styrker den grønne omstilling og samtidig udvikler vores erhvervsliv," skriver hun i et svar til Altinget.  

Børne- og Undervisningsministeriet ønsker heller ikke at forholde sig til forslaget om at udmønte de 250 millioner kroner i de forestående trepartsforhandlinger, men henviser til, at regeringen allerede har taget flere initiativer om efteruddannelse inden for grøn omstilling.

Blandt andet med en pulje på 200 millioner kroner i den seneste finanslov, og at ledige har mulighed for at tage en faglært uddannelse til 110 procent af dagpengesatsen. Blandt andet vindmølleoperatører og køleteknikere. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mai Villadsen

MF (EL), fhv. politisk ordfører

Signe Munk

MF (SF)
Sygeplejerske (Via UC, 2023), ba.scient.pol. (Aarhus Uni. 2013)

Marie Bjerre

Digitaliseringsminister og minister for ligestilling, MF (V)
cand.jur (Københavns Uni. 2011), LL.M. fra UC Berkeley 2016

0:000:00