Erhvervskoler og -Gymnasier: Uddannelsesvalg skal ikke mejsles i sten

DEBAT: Hvis flere unge skal søge mod erhvervsskolerne fremfor gymnasiet, skal de ikke tvinges til at tage et valg efter 9. klasse. I stedet skal vi have et mere sammenhængende system, hvor betonmurerne mellem ungdomsuddannelserne nedbrydes. 

Af Peter Amstrup
Formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne

Når både dronningen, landets statsminister, ledende personer blandt arbejdsmarkedets parter - og  senest – den nye redaktør på Børsen mener, at ungdomsuddannelsessystemet er i en form for krise og bør have politisk topprioritet, må man tro, der er noget om det.

Problemstillingen identificeres i reglen som værende, at for få vælger en erhvervsuddannelse og for mange gymnasiet. Og allerede her ligger et væsentligt skisma:

Politisk ønskes flere på erhvervsskolerne, mens befolkningen – de unge og deres forældre – tydeligvis ikke er enige.

Uddannelser fjernes fra landdistrikter
Årsagerne er formentligt også tydelige:

De unge er uafklarede, tidligere tiders sortering i folkeskolen er forsvundet (i modsætning til Schweiz, Østrig og så videre), manglende praktiske fag og dermed orientering i samme, en kultur, der definerer jobbet bag skrivebordet højere end det praktisk skabende.

Dette må kobles med et andet og væsentligt skisma:

Ønsket om relevante uddannelsesudbud over hele landet, der konsekvent modarbejdes af stadig større og geografisk koncentrerede institutioner, der langsomt, men sikkert udtynder landdistrikterne, hvor mindre institutioner yderligere presses af stadigt højere faglige krav, som større institutioner alt andet lige lettere kan honorere.

De hidtidige forsøg på at skabe et Danmark i uddannelsespolitisk balance, som kan efterkomme arbejdsmarkedets krav, må vi konstatere ikke har løst problemerne.

”Mor” er tilsyneladende argumentresistent, og de unge udskyder valget længst muligt.

Det er efter min mening vanskeligt at modsige logikken i de unges valg.

Fraværende vejledning og et uoverskueligt uddannelsessystem tilsiger en udsættelse, ligesom arbejdsmarkedet, når alt kommer til alt, foretrækker unge, der er blevet lidt ældre (og eksempelvis bare er gamle nok til at tage et kørekort), lidt mere modne og med lidt mere almenviden.

Systemet skal være mere fleksibelt
Det taler for, vil jeg mene, at vi er villige til at gøre op med et ungdomsuddannelsessystem, der passede fint til 60’erne, men allerede inden udgangen af forrige årtusind havde tydelige problemer.

Skal ovenstående logik imødekommes, må vi etablere et mere sammenhængende system, idet det nuværende kræver et valg allerede efter 9. klasse, der forekommer definitivt for den unge.

Betonmurene mellem ungdomsuddannelserne må nedbrydes og erstattes af et mere fleksibelt system, hvor den unge eksempelvis det første år går i samme ”skole” med forskellige toninger, og hvor han eller hun efterfølgende mere fleksibelt kan vælge nye retninger til.

Man kan indvende, at det så kan blive vanskeligt at overskue, hvilken uddannelse den unge har.

Men det var sådan set allerede et argumenteret problem på de mellemlange og videregående uddannelser i 80’erne, men det fik ikke nogen reel betydning, idet jobbene på arbejdsmarkedet udviklede sig og fortsat udvikler sig i højere grad på baggrund af personlige kvalifikationer (herunder uddannelsesbaggrund) end på et eksamensbevis.

Dette taler for et uddannelsessystem, der i højere grad tilgodeser den enkeltes kvalifikationer og reelle muligheder end det eksisterende, temmeligt rigide system.

Men at betragte de enkelte uddannelser (folkeskolen, gymnasierne, erhvervsuddannelserne) som separate og af hinanden uafhængige enheder - og politisk at indgå forlig for hvert af disse er problematisk.

Der er tale om forbundne kar. En påvirkning i ét, har direkte indflydelse på de andre.

Ét system giver flere løsninger 
Ét system, som løst skitseret i det ovenstående, vil også have bedre mulighed for at tilgodese institutioner i yderområderne, der lettere vil kunne håndtere et fælles basisforløb, efter hvilket eleven kan vælge at fortsætte med de specialer, der er tilstede lokalt og dermed er inde i systemet.

Eleven kan også vælge at fortsætte en uddannelse på en anden skole, der har det tilbud, der efterspørges og vejledes til.

Enkelte kunne måske forledes til at tro, at det hele så kan klares ved at lade alle gå i gymnasiet og så gøre erhvervsuddannelserne til en videregående uddannelse.

Intet ville være mere forkert, for intet i de gymnasiale uddannelser vil føre til øget søgning til erhvervsuddannelserne, og derfor må det samlede ungdomsuddannelsessystem brydes op.

Forrige artikel Skoleleder: Sådan skaber vi en bedre testkultur i folkeskolen Skoleleder: Sådan skaber vi en bedre testkultur i folkeskolen Næste artikel Danske Gymnasier: Måske har mor bare ret Danske Gymnasier: Måske har mor bare ret
  • Anmeld

    Sisse Carelse · Forstander

    Social sammenhængskraft og bæredygtige enheder

    Mange unge ønsker i overgangen fra grundskolen at følges med deres kammarater. Derfor giver det god mening at lade unge gå sammen over i ungdomsuddannelse., fordi mange ønsker sig et socialt liv sammen og på baggrund af dette vælger mange unge den gymnasielle vej. Praktiske fag kan så efterfølgende vælges på lige fod med andre fag for at skabe et ligeværd ml fagene, men med et underliggende socialt tilhørsforhold. Dog kan store uddannelses enheder også for nogen unge være en ordentlig mundfuld og der bør derfor også nogen steder tænkes i mindre bæredygtige enheder, hvor voksenrelationen er af væsentlig betydning og hvor det sociale liv på skolen er menneskeligt overskuelig. En decentralisering på nogen punkter behøver ikke at betyde en dårligere kvalitet, men kan netop være styrken for nogen unge. Her arbejder skolen på at blive en aktiv og synlig del af lokalmiljøet, hvor partnerskaber ml virksomheder og foreninger fremmes og hvor skolen i højere grad er en aktiv medspiller i løsningen af lokale udfordringer. Her udforskes og arbejdes der med løsninger af lokale problemstillinger og dialemmaer og her kan unge uddannes som faglærte i tæt relation med det lokale arbejdsmarked og foreningsliv.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger, vælger og pens. lærer

    Man er "under ombygning" i 9. klasse.

    Rigtigt mange elever har haft stor glæde af at finde sig selv og at 'modnes færdigt' i 10. klasse.
    Især drenge modnes fysisk og psykisk i et langsomme tempo end pigerne, hvilket er hormonalt betinget. Det har absolut intet med intelligens og kompetencer at gøre.
    I de mange år, jeg har undervist i folkeskolens overbygning, har jeg kunnet iagttage den voldsomme 'ombygning' i slutningen af 9. klasse og i 10. klasse, som eleverne gennemlevede.
    Drengenes stemmer går i overgang, og benene vokser i et tempo, så buksebenene stumper. Og mentalt finder de efterhåndn en langt større indre ro, harmoni og selvsikkerhed.
    Når de meget bogligt begavede elever efter 9, klasse var gået videre til gynmnasiet, skete der samtidigt det, at der blev plads og rum for dem, der måske i årevis havde dukket nakket lidt i de boglige timer. Der blev ligesom mere plads, og de turde markere sig. En fornøjelse at iagttage.
    Kan kun anbefale såvel elever som forældre 'at klappe hesten' og at lade den naturlige fysiske og mentale udvikling få den tid, der skal til.
    Den store søgning til efterskolerne viser sådan set også, at rigtigt mange tænker sig godt om. Heldigvis.
    Først, når man har fundet sine egne ben og sin personlige ro har man overskud til reelt at være med til at finde ud af, hvad der skal ske efter skoletiden.