Erhvervsskoler: Fremtidens ungdomsuddannelser har en fælles indgang

Jeg har en drøm om en dag, hvor alle unge mennesker, uanset hvem de er, går ind ad samme dør til deres ungdomsuddannelse. Hvor de får et fælles ståsted for den livslange læring, de står over for.

I 2030 er uddannelsessystemet enkelt og overskueligt. Det, vi kender som de nuværende ungdomsuddannelser, er sidestillede, og de aktuelle skel er visket bort.

Som ung følger man sine venner i et fælles uddannelsesmiljø, hvor man er tilknyttet en fast stamklasse uanset om man vælger en teoretisk, praksisrettet eller kombineret retning.

Fælles for dannelsen er, at det er lige så vigtigt at kunne skifte en pakning i en håndvask som at kunne tolke Benny Andersens digte.

Her er der er tid til at være ung og tid til at udforske sine interesser og evner. Her møder de unge differentierede læringsstile og didaktik, der sikrer, at den enkelte når sit fulde potentiale gennem individuelt tilpassede læringsformer.

De møder et uddannelsessystem, der favner den enkelte fra starten, og langt færre unge oplever at blive skoletrætte.

Specialiseringen sker løbende og ikke fra starten, hvilket sikrer den unge bredere kompetencer og muligheder for at vælge en anden og ny retning eller speciale undervejs i sit uddannelsesforløb. En ny retning er ikke lig med frafald, og mange flere fastholdes og motiveres gennem frie valg.

Alle opnår studiekompetence til korte videregående uddannelser og en fælles sum af generiske kompetencer.

Ønsker man adgang til det videregående uddannelsessystem vælges dette i det sidste modul, hvor den videnskabsteoretiske tilgang udfoldes, og ønsker man at starte på en erhvervsuddannelse kan man vælge at tone sin uddannelse i en erhvervsfaglig retning og gå videre på et hovedforløb.

Et uddannelsessystem, der matcher fremtiden

Når vi drøfter fremtidens uddannelsessystem, skal vi huske på, at vi har et af verdens bedste uddannelsessystemer.

Ikke desto mindre er det en realitet, at de teknologiske, digitale og samfundsmæssige vilkår samt fremtidens kompetencebehov, FN's verdensmål og de unges motivation og søgemønstre forandrer samfundets dynamikker.

Det haster med at fjerne de sten, der ligger i vejen for frugtbare samarbejder mellem erhvervsskolerne og folkeskolerne.

Ole Heinager
Formand, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne

Vi kan ikke lukke øjnene for, at det kalder på, at vi skaber et ungdomsuddannelsessystem, der kan føre vores unge ind i fremtiden.

Her er der to ting, der er helt afgørende: De unges motivation og samfundets behov for kompetencer.

Samfundets behov for kompetente medarbejdere med både faglærte og akademiske kompetencer er afgørende for balancen i samfundet, men det er de unge, som skal vælge en ungdomsuddannelse, og derfor skal afsættet tages i netop dem. Det er det visionen binder op på. Vejen derhen tages i trin.

På den korte bane

På den korte bane er der udfordringer i forhold til at få flere til at få øjnene op for erhvervsuddannelserne. En del af løsningen er oplagt at etablere en toårig hf rettet mod erhvervsuddannelserne og sikre praksisrettet undervisning i folkeskolen.

Parterne etablerer færre og bredere grundforløb på erhvervsuddannelserne, der åbner flere muligheder for lærepladsaftaler for både elever og virksomheder, hvor det er lærepladsen, der er definerende for valg af hovedforløb.

Derover haster det med at fjerne de sten, der ligger i vejen for frugtbare samarbejder mellem erhvervsskolerne og folkeskolerne.

På den mellemlange bane

På den mellemlange bane etableres en proces, der trinvist skaber fremtidens uddannelsessystem. En proces, der inddrager elever, bestyrelser, ledelser, lærere et cetera.

Listen er lang, så lad os bare komme i gang.

Ole Heinager
Formand, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne

Her skal der skabes en bevægelse, der trinvist og sikkert optrevler det kludetæppe, vi kender, og langsomt, men sikkert, knytter det på nyt.

En del af denne proces indeholder fælles institutionslovgivning, der gør det nemmere at etablere attraktive uddannelsesmiljøer tæt på eleverne via campus og byskolemodeller. Erfaringerne fra de fremsynede byer og kommuner bliver laboratorier, hvor underlaget testes af og evalueres undervejs.

Ungdomsuddannelserne sidestilles økonomisk, så vilkårene for uddannelserne ligestilles, mens de faglige mindstekrav for underviserne opdateres til at holde trit med virkeligheden.

Den endelig og færdige opskrift tror jeg, ingen har.

Men her er et bud på en delmængde til at nå hele vejen. Hertil tilsættes kommissioner, inddragelse af alle interessenter, en stor portion mod og tålmodighed. Listen er lang. Så lad os bare komme i gang.