Folkeskolelærer: Politikerne har tabt blikket for folkeskolens vigtigste formål

Eleverne trives – men falder i niveau

Trivselsdagsordnen er fortsat så dominerende, at folkeskolens ellers vigtige og egentlige formål må vige. Dette sker selvom langt de fleste børn og unge i Danmark trives.

I internationale sammenligninger, trives danske børn og unge generelt set. Trivselskommissionens afrapportering fra februar 2025 viser, at i skoleåret 2023/2024 havde 84 procent af pigerne og 88 procent af drengene på 4.-9. klassetrin høj skoletrivsel.

Her er tale om elever, som har tillid til omgivelserne og gode forudsætninger for at opnå en høj grad af læring, og som trives i skolens klasserum og rammer.

Folkeskolen skal sætte grænser – også når der er brug for at være grænsesættende med en kærlig hånd i ryggen.

Maja Rømer
Folkeskolelærer

I skoleåret 2023/2024 dumpede knapt 12 procent af folkeskolens elever fra 9. klasse enten dansk eller matematik. Det er en stigning og ikke siden 2012 har antallet været så højt.

Derudover viser helt nye undersøgelser, at afstanden mellem elevernes faglige niveau i en gennemsnitlig skoleklasse er blevet markant større.

De store niveauforskelle gør, at mange lærere må tage udgangspunkt i laveste fællesnævner og tilpasse undervisningen, så den har et udgangspunkt, som starter på et lavere niveau end tidligere.

Her bør alarmklokkerne bimle og bamle, da både de fagligt svage og fagligt stærke elever falder i niveau.

Formålet med folkeskolen

Vi skal tilbage til formålet og have udgangspunkt i folkeskolens formålsparagraf. Her er formålet pædagogisk begrundet og nedskrevet i folkeskolens formålsparagraf:

• § 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.
• Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.
• Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Folkeskolen skal ambitiøst tage fat i denne paragraf og insistere på, at vi kan løfte opgaven. Insistere på, at al elevadfærd ikke er acceptabel elevadfærd.

Folkeskolen skal vende tilbage til at være et lærested, frem for blot et værested. Et sted, hvor vi erfarer, at trivsel opstår ved læring.

Maja Rømer
Folkeskolelærer

Trivsel opstår ved læring

Folkeskolen skal sætte grænser – også når der er brug for at være grænsesættende med en kærlig hånd i ryggen.

Formålet skal løses i samspil. Et samspil, hvor forældrene bakker op om skolens retning, og hvor lærerne tager det faglige ansvar på sig og insisterer på et højt fagligt niveau fra skolestart til dimission.

Udgangspunktet for arbejdet med dette er kernen i formålsparagraffen, som netop har solid faglighed og demokratisk dannelse i fokus. Skolen skal, gennem fagene, forberede eleverne til at blive en del af samfundet.

Gennem fagene lader skolen eleverne opleve, at nogle elementer er konstante, mens andre fag åbner deres øjne for verdenen på en helt ny måde.

Folkeskolen skal vende tilbage til at være et lærested, frem for blot et værested. Et sted, hvor vi erfarer, at trivsel opstår ved læring.