Forening: Hvordan vil man politisk sikre én kontaktperson?

Af Esben Kullberg
Sekretariatschef i foreningsfællesskabet Ligeværd

Ligeværds erfaringer omkring kommunerne som både styrings- og økonomiansvarlige viser tydeligt en række udfordringer for en ny kommunalt forankret forberedende uddannelse. Vi vil gerne præsentere tre af de udfordringer, vi oplever i mødet med den kommunale virkelighed.

Gennem 10 år har Ligeværd arbejdet intenst med Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU). Og vi vil straks sige, at det er helt afgørende for os, at STU ikke bliver omfattet af en ny forberedende uddannelse.

Selvom ekspertgruppen har valgt at lægge STU uden for modellen, så er der flere erfaringer fra STU og dens forankring i kommunerne, der er vigtige at have i øjenkrogene.

Risiko for 98 forskelligheder
Når vi bryster os af at have erfaringer på området, så er det gennem det arbejde, vi laver i vores forældrenetværk for forældre til unge med særlige behov.

Vores rådgivning og vejledning har løbende henvendelser fra forældre, der har brug for hjælp til at forstå de kommunale afgørelser vedrørende deres unges uddannelsestilbud.

Det er afgørende, at den nye Forberedende Uddannelse gøres uafhængig af de kommunale budgetter.

Esben Kullberg
Sekretariatschef i foreningsfællesskabet Ligeværd

Henvendelserne kommer fra hele landet, og det giver os et ret godt indblik i, at en kommunalt forankret ungdomsuddannelse risikerer at udmønte sig i 98 forskellige uddannelser.

Det er naturligvis helt uholdbart for en uddannelse, at der bliver administreret forskelligt i forskellige dele af landet.

Fri af kommunale regnskaber
Hvis vi bruger STU og erfaringerne herfra som spejl, så må vi sige, at det er afgørende, at den nye Forberedende Uddannelse gøres uafhængig af de kommunale budgetter.

Vi har gennem de seneste år set, hvordan flere kommuner forsøger at gøre STU styrbar ved at lave standardiserede uddannelsesforløb, begrænse valgmulighederne for de unge gennem udbud og forsøge at presse unge ind på kommunale uddannelsestilbud.

Bestræbelser, der tenderer ren kassetænkning. Vores generelle erfaring er, at kvaliteten i uddannelsen kan komme til at afhænge af det postnummer, man bor under.

Refusion til kommunerne
Hvis man vil sikre ensartethed i den nye uddannelse, må man sikre en finansiering eller refusionsordning, der afkobler uddannelsens økonomi fra de kommunale budgetter.

Hvis man ikke gør det, så er der efter vores opfattelse alvorlig fare for, at det kan gå ud over både ensartethed og kvalitet i uddannelsen, og dermed også de unges retssikkerhed.

Den værst tænkelige fødsel for en ny forberedende ungdomsuddannelse vil være i skyggen af muligheder for kommunal kassetænkning.

I god tid, i lang tid
I Ligeværd hilser vi ambitionen om at ville noget på de unges vegne velkommen.

Mange af de unge, som Ligeværd arbejder for og med, vil rigtig gerne noget. De er bare meget afhængige af sammenhængende og helhedsorienterede indsatser.

Sammenhængen i indsatserne drejer sig ikke kun om at koordinere det, der sættes i værk, når det sættes i værk. Det er tilsyneladende svært nok, når vi ser på arbejdet med den koordinerende sagsbehandler. Det drejer sig lige så meget om at koordinere de indsatser, der etableres over tid.

Helt fra at børnenes udfordringer spottes i de tidlige år i folkeskolen, over de specialpædagogiske indsatser, til inddragelsen af forældrene i skole-hjemsamarbejdet og brugen af virksomhedsnetværk i forbindelse med praktiske læringsforløb på mellemtrin og udskoling. 1

00-procentsmålsætningen nås ikke med uddannelsesindsatser efter 10. klasse og frem. Den nås kun med gennemtænkte og velstrukturerede indsatser, der hænger sammen fra 0 til 25 år.

Hvordan sikrer vi én kontaktperson?
Den unge skal have en gennemgående kontaktperson.

Det er efter vores mening helt rigtigt set, at langt de fleste af de unge, som den nye forberedende uddannelse retter sig imod, har brug for tætte, håndholdte indsatser.

Det kan helt bestemt styrkes med én gennemgående kontaktperson. Men også her er den kommunale virkelighed en helt anden.

Med de tilbagemeldinger Ligeværd får fra dels vores landsdækkende forældrenetværk, dels fra vores skoler og uddannelsessteder, så er det så som så med at skabe sammenhæng i kommunerne.

Og ambitionen om én gennemgående person ser vi ikke realiseret ret mange steder, selvom vi alle ved, at det er afgørende for kvaliteten i indsatserne omkring disse unge.

I Ligeværd er vi enige i vigtigheden, men kan ikke se den kommunale virkelighed, der kan realisere den. Så vi må blot spørge: Hvordan vil man politisk sikre én kontaktperson?

Ikke mindst i lyset af, at unge og deres forældre mødes med næsten månedlige omstruktureringer i kommunernes forvaltninger.