Debat

Forskere: Én lærer i klasselokalet er ikke nok

KLUMME: Både toppen og bunden af klasselokalet tabes, når én lærer skal undervise 28 børn samtidigt. Differentieret læring er vejen frem, hvis undervisning i landets skoler ikke kun skal ramme midtergruppen af elever. Det skriver Sine Penthin og Lotte Hedegaard-Sørensen, der har forsket i skoleundervisning.

Én lærer til 28 elever er ikke et godt udgangspunkt for god undervisning, mener Sine Penthin og Lotte Hedegaard-Sørensen.
Én lærer til 28 elever er ikke et godt udgangspunkt for god undervisning, mener Sine Penthin og Lotte Hedegaard-Sørensen.Foto: Mathias Bojesen/Ritzau Scanpix
Anders Redder
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Sine Penthin Grumløse og Lotte Hedegaard-Sørensen
Hhv. adjunkt, Københavns Professionshøjskole og lektor, DPU, Aarhus Universitet

Når vi kvalitativt undersøger, hvilke betingelser for at deltage i skolens undervisning, børn har i disse år, er det nemt at få øje på, at skolens undervisning i sin nuværende form langtfra altid fungerer godt nok.

Et gennemgående problem er, at der er ringe betingelser for at etablere solide professionelle arbejds- og læringsfællesskaber og dermed etablere det nødvendige samarbejde om børnene. Et samarbejde, der sikrer, at alle børn har det godt og lærer vigtige ting i skolen.

Mange og forskellige børn
I en skole, hvor der er ringe mulighed for at samarbejde om børnene, har nogle børn svært ved at tage del undervisningen. Nogle er så dygtige, at de keder sig og andre bliver overset – også selv om de har behov for psykologisk og pædagogisk støtte.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Det er ikke det bedste udgangspunkt for undervisningen, at én lærer skal varetage undervisningen af 28 børn.

Resultatet er ofte, at undervisningen rammer midtergruppen af børn, mens de resterende børn enten ikke har mulighed for at hægte sig på som deltagere i undervisningen eller har for nemt ved at leve op til undervisningens faglige krav og derved falder ud af undervisningen.

I stedet for at have politisk fokus på, hvordan smarte værktøjer og mål om læring kan eller ikke kan forbedre undervisningen, burde man i høj grad have interesse i at etablere bedre arbejdsbetingelser for skolens voksne og derigennem bedre betingelser for børnene.

Sine Penthin Grumløse og Lotte Hedegaard-Sørensen
Hhv. adjunkt, Københavns Professionshøjskole og lektor, DPU, Aarhus Universitet

Noget af det, vi interesserer os for i vores forskning, er at få viden om, hvordan det kommer til udtryk på forskellige måder, når forskellige børn ikke tager del i undervisningen.

En viden om børnenes betingelser for deltagelse, som vi i øvrigt ved kan styrke kvaliteten af undervisningen, når altså lærerne vel at mærke har mulighed for at få indblik heri og mulighed for at arbejde sammen om at styrke undervisningen på baggrund af denne viden.   

Hurdler på vejen mod en bedre skole
Vi har brug for, at man fra politisk hold får øje på gevinsten ved, at der kommer flere voksne ind i undervisningen. Voksne, der vel at mærke har gode betingelser for at samarbejde om børnene og om tilrettelæggelse og eksekvering af undervisningen.

Der er intet til hinder for, at forskellige børn er i det samme klasselokale, men skal der etableres undervisningsmiljøer, hvor alle børn har god mulighed for at tage del i en undervisning, hvor de bliver dygtige til fag og har det godt, skal der i langt højere grad samarbejdes om undervisningen og om børnene.

Der er med andre ord behov for, at man fra politisk hold anerkender, at én lærer ikke har mulighed for at etablere de nødvendige læringsrum for alle børn i klassen.

Selv om mange lærere dagligt kæmper for at se alle børn og tilbyde alle børn de bedste betingelser for at kunne fungere som elev, er det en underkendelse af børnenes behov og lærernes arbejdsbetingelser, når ikke netop betingelserne for undervisningen forbedres.

Det skal med andre ord anerkendes, at det kræver et professionelt samarbejde, hvis flere børn skal have mulighed for at tage del i et differentieret og anerkendende undervisningsmiljø, der styrker børnenes faglige formående og velbefindende. Differentiering og inklusion er meget mere end tildelingen af opgave A, B eller C. 

Heldigvis kan et nært og velforberedt samarbejde mellem flere lærere etablere differentierede læringsrum for flere "smidlags"-børn samtidigt.

Ligeledes kan et nært og velforberedt samarbejde mellem lærere og pædagoger og mellem almenlærere og lærere fra specialskoler understøtte etableringen af bedre betingelser for deltagelse i undervisningen for flere "slags" børn.  

Bedre vilkår, bedre skole
I stedet for at have politisk fokus på, hvordan smarte værktøjer og mål om læring kan eller ikke kan forbedre undervisningen, burde man i høj grad have interesse i at etablere bedre arbejdsbetingelser for skolens voksne og derigennem bedre betingelser for børnene.

Sagt med andre ord burde man have travlt med at understøtte de professionelles lærings- og arbejdsfællesskaber blandt lærere og pædagoger, der netop kan sikre dét bedre samarbejde om børnene og om undervisningen, som er aldeles nødvendigt.

Vil vi etablere en undervisning, der er differentieret, motiverende, anerkendende og innovativ for alle børn, bliver vi nødt til at starte med de voksne.    

Dokumentation

TEMA - Fokus på forskerne

På Altinget: uddannelse sætter vi nu endnu mere fokus på den viden og forskning om uddannelse, der eksisterer rundt om i landet.

Derfor bringer vi hver mandag de kommende måneder en eller flere klummer fra forskere eller fagpersoner.

Klummeskribenterne tæller professorer, lektorer, ph.d.-studerende og andre, som gennem deres specialviden kan gøre os klogere på uddannelsesområdet.

Denne uge er det Sine Penthin Grumløse og Lotte Hedegaard-Sørensen, hhv. Københavns Professionshøjskole og Aarhus Universitet, der skriver klummen. 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sine Penthin Grumløse

Docent, UC Absalon
cand.mag. europæisk etnologi Københavns Uni. 2008) ph.D. socialpsykologi (Roskilde Universitet 2014)

Lotte Hedegaard-Sørensen

Lektor, specialpædagogik, Aarhus Universitet
cand.mag., pædagogik og kønsforskning (Københavns Uni. 1996), phD, pædagogik og uddannelse (Aarhus Uni 2010)

0:000:00