Forstander: Vi mangler fleksible efteruddannelser for at kunne understøtte den grønne udvikling

Et hul i uddannelseslandskabet

Denne type aftaler er dog i første omgang blot blæk på papir. For at realisere ambitionerne i praksis, er der behov for kompetent grøn arbejdskraft med viden, færdigheder og mod til at kaste sig ud i arbejdet med arealomlægning, skovrejsning og naturgenopretning.

Det kræver for det første smidige og fleksible veje til grøn kompetenceudvikling og for det andet, at denne kompetenceudvikling understøtter samarbejdet på tværs af niveauer for politisk beslutning, sagsbehandling, drift og udførende praksis.

Der mangler et fleksibelt efteruddannelsestilbud, som imødekommer faglærtes behov for kompetenceudvikling på et højere fagligt niveau end, de selv er uddannet på.

Rasmus Kjær
Forstander, Skovskolen, Københavns Universitet

Derfor skal vi understøtte med grøn kompetenceudvikling på alle niveauer.

Desværre er der i dag et hul i det danske uddannelseslandskab, som på sigt kan skabe en kløft mellem mængden af grønne opgaver og arbejdsstyrkens kompetencer til at løse dem.

Mangel på fleksible efteruddannelser

Hvis du i dag er uddannet som landmand, gartner, anlægsgartner eller skov- og naturtekniker og ønsker at specialisere dig inden for naturforvaltning, så kræver det, at du opsiger dit job for at tage en fuldtidsuddannelse som for eksempel skov- og landskabsingeniør eller jordbrugsteknolog.

For der mangler et fleksibelt efteruddannelsestilbud, som imødekommer faglærtes behov for kompetenceudvikling på et højere fagligt niveau end, de selv er uddannet på.

Det er et voldsomt vilkår for mennesker med fast job, hus og familie, at deres eneste vej til kompetenceudvikling går gennem en økonomisk tilbagerulning til SU-niveau.

Det er også ærgerligt at gå glip af deres arbejdskraft i en tid, hvor behovet herfor kun vokser.

Rasmus Kjær
Forstander, Skovskolen, Københavns Universitet

Det er også ærgerligt at gå glip af deres arbejdskraft i en tid, hvor behovet herfor kun vokser.

En løsning, som vi på Skovskolen ved Københavns Universitet håber at kunne realisere og få godkendelse til, er at udbyde en deltidsbaseret akademiuddannelse i naturforvaltning, hvor faglærte med to års relevant erhvervserfaring kan optages modul for modul.

På den måde vil det blive muligt at dygtiggøre sig i grøn forvaltning, mens man er i arbejde. En sådan uddannelse vil især være relevant for den gruppe af faglærte, som er bindeled mellem strategi og konkret handling.

Gribe den grønne udvikling

Samtidig står de ofte i frontlinjen i mødet med borgere, lodsejere og interessenter, hvilket kræver både tekniske, forvaltningsmæssige og kommunikative kompetencer.

I vores dialog med det grønne private og offentlige erhverv peger arbejdsgiverne entydigt på, at de grønne faglærte for ofte ender med at forlade arbejdspladsen i utide på grund af fraværet af relevante, fleksible efter- og videreuddannelsestilbud.

En undersøgelse fra Teknologisk Institut fra 2024 har da også vist, at kun 48 procent af de landbrugsuddannede stadig er ansat i landbruget syv år efter endt uddannelse. Det indikerer en tendens til, at landbrugsuddannede søger beskæftigelse inden for andre brancher.

Med arealomlægningerne vil en del arbejdspladser flytte fra landbruget til skovbrugs- og naturforvaltningsområdet.

Hvis vi som uddannelsessystem skal gribe denne udvikling og samtidig være parate til kompetent varetagelse af det nye og modige arbejde med at skabe mere skov og natur, skal vi også på uddannelsessiden have modet til at udbyde nye typer af grønne efteruddannelser.