Gymnasielærere: Drop fortællingen om gymnasiernes dominans

Af Tomas Kepler
Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL)

Uddannelse! Uddannelse! Uddannelse! Det er og bliver den absolutte prioritet nummer ét, for uden et uddannelsessystem af god kvalitet og en uddannet arbejdsstyrke får vi ikke økonomisk succes.

Sådan sagde den tidligere britiske premierminister Tony Blair, da han tiltrådte. I dag kan vi konstatere, at hans uddannelsespolitiske vision hverken har mistet værdi eller betydning med årene. Snarere tværtom.

For egen regning vil jeg føje til, at uden et uddannelsessystem af god kvalitet formår vi heller ikke at (ud)danne oplyste og kritiske borgere, der kan medvirke til at opretholde og udvikle et velfungerende demokrati med social og økonomisk sammenhængskraft.

Visionsløs søvngængerretorik
Når jeg trækker visionen fra Blair frem, skyldes det, at forståelsen af det danske uddannelsessystems store samfundsmæssige betydning ser ud til at fortone sig i en politisk virkelighed præget af årlige toprocents-besparelser og visionsløs søvngængerretorik fra et flertal af politikere, der mener, at vi godt kan stramme effektiviseringsskruen og køre lidt længere på literen.

Det er bare ikke muligt. Virkeligheden efter den førte nedskæringspolitik på for eksempel landets gymnasieuddannelser viser faldende kvalitet, mindre tid til eleverne og pressede lærere.

Den politiske ambition om at få flere ind på erhvervsuddannelserne har jeg intet imod. Men jeg har noget imod, at nogen ønsker at fremme målsætningen ved at forringe gymnasiernes vilkår.

Tomas Kepler
Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening

I valgkampen er der derfor i høj grad behov for politiske drøftelser af, hvad partierne vil med uddannelsessystemet, og hvilke visioner de har for ungdomsuddannelserne på både kort og længere sigt.

De ansvarlige politikere må i valgkampen stå frem og tydeligt markere, hvordan de ser mulighederne for at holde fast i et uddannelsessystem med kvalitet efter fire år med markante nedskæringer. Det har både uddannelsessektoren og vælgerne krav på at få klar besked om.

Nedsæt kommission for ungdomsuddannelser
Som led i drøftelserne af kvaliteten i ungdomsuddannelserne støtter jeg forslaget fra Lars Kunov om at nedsætte en ungdomsuddannelseskommission efter et valg. Det skal være en kommission med politisk pondus, legitimitet og reel repræsentativitet.

Kommissionen skal matche ambitionerne for Globaliseringsrådet, og dens formål skal være at udtænke et samlet bud på, hvordan vi bedst tilrettelægger et ungdomsuddannelsessystem, der modsvarer de unges og samfundets behov.

At behovet for en kommission er til stede, ses af de forskellige bud på nye indretninger af ungdomsuddannelserne, som det sidste halve års tid er blevet lanceret i offentligheden.

Fælles for forslagene er, at de kommer fra stærke kræfter på uddannelsesscenen, der alle har betydelige interesser at pleje. Det er en uundgåelig del af den politiske og demokratiske debatkultur.

Forkert præmis om gymnasiedominans
En underliggende præmis i flere af udspillene er, at gymnasiet er for dominerende og skal optage færre elever til fordel for en styrkelse af erhvervsuddannelserne.

Den politiske ambition om at få flere ind på erhvervsuddannelserne har jeg intet imod. Men jeg har noget imod, at nogen ønsker at fremme målsætningen ved at forringe gymnasiernes vilkår og tale gymnasiernes succes ned og nærmest udstille uddannelserne som et nationalt problem.

Det er politisk virkelighedsflugt og historieforvanskning af værste skuffe.

Skal flere unge vælge en erhvervsuddannelse, skal man styrke erhvervsuddannelserne og gøre dem mere attraktive for de unge og i øvrigt anerkende, at nogle tager en erhvervsuddannelse efter en gymnasial uddannelse.

Politikerne får ikke flere håndværkere ved at skære ned på de gymnasiale uddannelser. Det giver bare dårligere studenter.

Grundighed frem for snuptag
Hvordan målsætningerne om flere i erhvervsuddannelserne og styrket kvalitet i ungdomsuddannelserne skal indfries, er væsentlige drøftelser for en kommende ungdomsuddannelseskommission, som politikerne forhåbentlig vil bakke op om i valgkampen og realisere efter et valg.

Vi løser ikke udfordringerne ved hurtige politiske snuptagsløsninger eller smarte skrivebordsøvelser i centraladministrationen.

Målet om bedre sammenhæng i uddannelsessystemet kan kun realiseres ved velgennemtænkte og nuancerede politiske drøftelser baseret på grundige udredninger og overvejelser i et kommissionsarbejde med reel repræsentation fra de forskellige aktører i ungdomsuddannelserne.