Julemærkefonden: Skal vi mindske skolefraværet, er én faktor afgørende  

Flere repræsentanter fra skolerne har gang på gang peget på, at der ikke er brug for flere initiativer og planer, men behov for tid og frihed til at bruge de faglige kompetencer, som allerede eksisterer.

Politisk ansvar for børns fællesskaber

Hvert år modtager Julemærkehjemmene omkring 1.000 børn i alderen syv til 14 år. De er forskellige og kommer med forskellige årsager til mistrivsel, men der er et middel, som hjælper med at vende mistrivslen for rigtig mange af børnene: Fællesskab.

Når børn trækker sig fra skolen, handler det sjældent om manglende vilje, men om at børnene står udenfor fællesskabet, mangler tilknytning og bliver overset eller misforstået.

Det kræver tid og faglige ressourcer for en lærer og skolepædagog at sikre et velfungerende fællesskab. Og for et barn, der oplever det svært at være del af fællesskabet og undervisningen, er risikoen et mindre selvværd.

Det går ud over troen på, at barnet må og har evnerne til at være del af fællesskabet, og som en sneboldseffekt kan det ende med uhensigtsmæssig adfærd, der forstyrrer andre og igen forringer muligheden for at blive inkluderet. Og det kan ende med skolefravær for barnet selv eller andre i klassen.

Børn trækker sig ikke fra fællesskaber, hvor de hører til

Ud fra vores erfaring med at hjælpe børn tilbage i trivsel er det åbenlyst, at værktøjer og kurser til medarbejderne ikke gør det alene.

Der mangler tid. Tid til at arbejde med trivsel. Trivsel er ikke et ekstra lag oven på undervisningen, men forudsætningen for, at læring overhovedet kan finde sted.

Når børn oplever, at der er plads til dem i deres omgivelser, og at deres bidrag tæller, så styrkes deres selvværd, fordi de føler, at det nytter at engagere sig.

Det er med den opskrift, at de bliver i stand til at bidrage positivt til fællesskabet. 

Civilsamfundet er en del af løsningen

Jeg glædes over, at samarbejde med civilsamfundet nævnes i handleplanen. Dog er det som en tilføjelse og ikke konkret. Det er ærgerligt. For vi kan bidrage med viden og løsninger, som skoleledere, lærere og pædagoger kan bruge.

Og det er ekstra ærgerligt, fordi der er flere af punkterne i handleplanen, hvor det giver mening at kigge civilsamfundets vej. 

Vi kan bidrage med viden og løsninger, som skoleledere, lærere og pædagoger kan bruge.

Søren Ravn Jensen
Direktør, Julemærkefonden

På Julemærkehjemmene har vi eksempelvis fokus på hjælp til hele klassen, for selv om det er et enkelt barn, der er på ophold, er der løbende kontakt til hjemklassen, og mange klasser kommer på besøg, så børnene bedre forstår og rummer barnet, når det vender retur fra ophold.

Det er vores erfaring, at det styrker trivslen for hele klassen, når vi samarbejder på den måde – og altid på baggrund af et ønske om det fra klasselæreren.

Jeg synes, at vi bør lytte til skoleledere, lærere, pædagoger og elever, for de er virkelighedens eksperter på at drive og udvikle skole, og de ved, hvad der fagligt skal til for at lykkes.

Og vi bliver nødt til at tænke trivsel som et fælles ansvar på tværs af hjem, skoler, kommuner og civilsamfund – der findes allerede mange gode løsninger, men de tager tid.