KL: Målsætninger får ikke unge til at vælge erhvervsuddannelser

Af Leon Sebbelin (R)
Formand for KL's Børne- og Kulturudvalg

Overalt i landet opleves der mangel på kvalificeret arbejdskraft. Det udfordrer vores samfund generelt og det udfordrer kommunerne i forhold til vækst, udvikling og bosætningsmønstre. Der er ingen tvivl om, at Danmark har brug for, at flere unge tager en erhvervsuddannelse. Men det handler ikke om at presse den enkelte unge over i en uddannelse, som de hverken er motiverede for eller har interesse i.

Vejen frem er, at vi bliver bedre til at forberede de unge og deres forældre til valget af uddannelse, så flere får øjnene op for mulighederne i erhvervsuddannelserne. Her er det centralt, at eleverne lærer at oversætte teori til praksis – og praksis til teori.

Her er vi helt enige med Bjørn Hansen, som argumenterer for, at det er væsentligt, at alle elever i de ældste klasser oplever, at de teoretiske begreber og beregninger kan omsættes til en brugbar praksis. For det er rigtigt, at det vil alle have glæde af, uanset hvilken ungdomsuddannelse man kommer til. For KL er det vigtigt, at det sker hele vejen gennem folkeskolen.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvorfor de forskellige gode indsatser ikke har gjort en forskel, så er det jo ikke nok at opsætte målsætninger – man skal også indrette skolen og uddannelsessystemet, så det giver de bedste muligheder for at opfylde målsætningerne. En del er forsøgt med erhvervsuddannelsesreformen, men som de manglende resultater viser, er vi nødt til at tænke anderledes.

En større sammenhæng
Det er nødvendigt med en større sammenhæng i uddannelsessystemet, så erhvervsuddannelserne og gymnasievejen ikke ses som to separate spor. Det er i dag muligt at videreuddanne sig, hvis man har en erhvervsuddannelse, men det er ikke den historie, der bliver fortalt, når de unge skal vælge.

Det er i dag muligt at videreuddanne sig, hvis man har en erhvervsuddannelse, men det er ikke den historie, der bliver fortalt, når de unge skal vælge.

Leon Sebbelin (R)
Formand for Børne- og Kulturudvalget, KL

Den sammenhæng, der allerede er, skal udvides, så det er lettere at skifte mellem forskellige ungdomsuddannelser, og så der ingen blindgyder er. Det vil skabe klarere karriereveje. EUX er et godt skridt på vejen.

Men for at EUX bliver et reelt alternativ, skal vi sikre, at virksomhederne vil tage elever, selvom der ingen garanti er for, at de bliver i virksomheden efterfølgende. Derfor skal vi se på, hvordan vi sikrer EUX i hele landet og på alle uddannelsesretninger.

Teori og praksis skal kobles sammen
KL har foreslået en række ting, som vi mener kan gøre en forskel for de unges uddannelsesvalg. Fokus i anbefalingerne er på en række elementer i folkeskolen, hvor det afgørende er, at man får koblet teori og praksis tæt sammen. For at underbygge det har vi blandt andet foreslået, at eleverne skal tage mindst et praksisnært og anvendelsesorienteret valgfag fra 7.-9. klasse.

En folkeskole med et mere integreret praksis- og anvendelsesorienteret fokus skal ikke alene understøtte de unges uddannelsesvalg, men også skabe en mere varieret og motiverende skoledag. For at sikre det er et mere systematisk samarbejde mellem folkeskolen og erhvervsskolen afgørende. I den sammenhæng anbefaler KL, at uddannelsesinstitutionerne forpligtes til at samarbejde med folkeskolen om at understøtte elevernes læring.

En stærk kommunal forankring
Udover anbefalinger rettet mod folkeskolen er det nødvendigt at sikre en stærk kommunal forankring af overgangen til ungdomsuddannelserne.

Fokus skal være på at bistå lærere og øvrigt pædagogisk personale med en større koordination og systematisk tilgang til blandt andet viden om arbejde med elevernes overgang. Det gælder både i forhold til ungdomsuddannelser, men er mindst lige så vigtigt i forhold til kultur-, idræts-, forenings- og erhvervslivet. Vigtigheden af forvaltningernes understøttelse af skolernes arbejde med elevernes faglighed og trivsel, herunder samarbejdet med omverdenen, er også fremhævet i KL's kommende publikation Godt på vej – mod mere læring og trivsel i folkeskolen. 

Endelig er det helt afgørende, at vi sikrer os, at de, der skal modtage de unge mennesker efter folkeskolen, er parate. Det gælder både erhvervsskolerne og virksomhederne. Vi er nødt til at gøre skellene mellem uddannelserne mindre og incitamenterne til at samarbejde større. Vi skal sætte de unges muligheder og valg i centrum og ikke fokusere på institutionsinteresser.