Debat

Kraka: Kritik af undersøgelse om nyuddannede lærere er forfejlet

REPLIK: Kritikken af Krakas undersøgelse, der viser, at færre af de dygtigste unge bliver lærere, er forfejlet. Undersøgelsens data er nemlig de eneste tilgængelige og danner derfor et godt grundlag for debat, skriver Mikael Bjørk Andersen og Jesper Kühl.

Krakas analyse viser, at både de fagligt dårligste og fagligt bedste lærere er blevet dårligere fra 2016 til 2017, skriver Mikael Bjørk Andersen og Jesper Kühl.
Krakas analyse viser, at både de fagligt dårligste og fagligt bedste lærere er blevet dårligere fra 2016 til 2017, skriver Mikael Bjørk Andersen og Jesper Kühl.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mikael Bjørk Andersen og Jesper Kühl
Økonom og analysechef i Kraka

Elsebeth Jensen fra VIA University College rejser under overskriften ”Læreruddannelsen skal ikke debatteres med forældede tal” i fredags kritik af vores undersøgelse fra Small Great Nation-projektet, som vi beskrev i Altinget den 8. oktober. Kritikken er dog forfejlet. Vores analyse viser blandt andet, at færre af de dygtigste unge bliver lærere, og at næsten en tredjedel af de nyuddannede lærere slet ikke arbejder som lærer tre år senere.

Elsebeth Jensen argumenterer for, at vi bruger ”forældede tal”, fordi vi ikke tager højde for reformen af læreruddannelsen i 2013, men det er en misforståelse. Som udgangspunkt er det mest retvisende at se på de personer, der faktisk gennemfører uddannelsen og er klar til at blive lærere.

På de tilgængelige data er der pt. kun tal for den ene årgang, der er optaget i 2013 og blev færdige i 2017. Og denne gruppe udviser samme mønster som tidligere årgange – både de fagligt dårligste og bedste af lærerne (målt ud fra deres gymnasiekarakterer i forhold til deres jævnaldrende) blev lidt dårligere fra 2016 til 2017, mens den typiske lærer (medianen) er blevet lidt bedre. Men ligesom Elsebeth Jensen ser vi frem til i de kommende år at kunne vurdere effekten af den ændrede læreruddannelse.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Det er en bekymrende udvikling
Elsebeth Jensen har helt ret, når hun fremhæver, at unge selvfølgelig skeler til det efterfølgende arbejdsliv, når de overvejer læreruddannelsen. Netop derfor synes vi, det er bekymrende, at næsten en tredjedel af de nyuddannede lærere slet ikke arbejder med faget tre år efter afsluttet læreruddannelse.

Og Elsebeth Jensens kritik af denne del af vores undersøgelse er forfejlet. Når hun nævner, at blot 6 procent arbejder uden for skolen og undervisningsområdet, henviser hun til en spørgeskemaundersøgelse, der kun fik svar fra cirka en fjerdedel af dimittenderne fra 2017, hvilket desværre efterlader rum for en markant fejlvurdering af resultaterne.

Elsebeth Jensen argumenterer for, at vi bruger ”forældede tal”, fordi vi ikke tager højde for reformen af læreruddannelsen i 2013, men det er en misforståelse.

Mikael Björk Andersen og Jesper Kühl
Økonom og analysechef, Kraka

Vores undersøgelse er derimod baseret på oplysninger fra Danmarks Statistiks registre, og resultaterne er konsistente med for eksempel arbejde fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på området. Vi mener derfor, at vi vores analyser danner et bedre grundlag for en oplyst debat.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mikael Bjørk Andersen

Cheføkonom, Kraka Advisory
bsc.polit. (Københavns Uni.), master i økonomi (University of Wisconsin-Madison, USA)

0:000:00