Bliv abonnent
Annonce
Debat

Lærerforening i modsvar til M-profil: Karaktermur vil presse elever til at jage gode karakter

En karaktermur vil give elever et endnu mere ensidigt og instrumentaliseret billede af, at formålet med fag og skole er at jagte karakterer, skriver Tomas Kepler.
En karaktermur vil give elever et endnu mere ensidigt og instrumentaliseret billede af, at formålet med fag og skole er at jagte karakterer, skriver Tomas Kepler.Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
4. december 2024 kl. 05.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Rasmus Lund-Nielsen, der er folketingsmedlem for Moderaterne, forsvarer i Altinget regeringens ønske om en forhøjet karaktermur til "gymnasiet."

Han finder det "uforståeligt, at GL (Gymnasieskolernes Lærerforening, red.) ønsker at bevare status quo, når vi står med et rekordstort antal ufaglærte studenter og et dalende fagligt niveau."

Jeg vil indlede med at påpege, at når Lund-Nielsen som begrundelse for sin karaktermur skriver, at "over halvdelen" af de unge med et gennemsnit under seks fra grundskolen ikke går videre til en videregående uddannelse, betyder det, at han dermed finder det rimeligt samtidig at udelukke en tilsvarende stor gruppe unge.

En gruppe unge, der ud fra hans egne ret ensidige kriterier kan gennemføre en treårig gymnasial uddannelse med succes.

Konklusionen lader til at være skrevet på forhånd: Der går for mange uformående i "gymnasiet," og de skal tvinges væk, basta.

Tomas Kepler
Formand, Gymnasieskolernes Lærerforening

Det kan man da kalde "collateral damage."

Det understreger bare, at Lund-Nielsens forhøjede karaktermur til de treårig gymnasiale uddannelser er et primitivt styringsværktøj, som rammer kønsmæssigt, etnisk, socialt og geografisk skævt.

Karaktermur skaber uddannelses-hierarki

Det vil sende os på returrejse til en tid, hvor social baggrund og familietraditioner i højere grad afgør, hvilken retning de unge har mulighed for at vælge.

Dernæst vil en forhøjet karaktermur forstærke det uddannelses-snobberi, som regeringen ellers påstår at ville bortmane.

De unge og deres forældre lever altså i en virkelighed, hvor uddannelses-hierarkiet ikke bare er moster Odas påhit.

Det er en uomgængelig effekt af blandt andet de karakterer, som er en integreret del af vores uddannelsessystem, og som visse politikere – her illustreret ved Lund-Nielsens eget indlæg - selv er opslugte af at styre ud fra.

De unge vil naturligvis forstå det som en opdeling i A- og B-hold.

Karakterer kan virke demotiverende

I det hele taget er det i modstrid med de faktisk forhold i hjerneindustrien, når Lund-Nielsen påstår, at "et karakterkrav på seks vil styrke fagligheden og samtidig forbedre trivslen ved at hjælpe eleverne med at vælge den rette uddannelsesvej fra starten."

Tværtimod vil der sammen med karaktermurens skævvridning og forstærkede hierarki følge et forøget karakterræs og trivselsproblemer langt ned i grundskolen.

Læs også

Studier indikerer, at karakterer faktisk demotiverer mange elever. Det har også konsekvenser for, hvilken forståelse af faglighed de unge kommer til at dyrke og bære med sig videre.

Elever vil få et endnu mere ensidigt og instrumentaliseret billede af, at formålet med fag og skole er at jagte karakterer.

Og det er absolut ikke, hvad vi har brug for, hvis vi gerne vil have uddannelser, som har højere formål end 'teaching to the test,' hvor eleverne tør tage en chance i timerne for at udvikle sig fagligt.

Og hvor gymnasieuddannelsernes almendannende formål ikke udgrænses mere, end det allerede sker i dag.

"I dag starter over 70 procent af en årgang i gymnasiet, hvilket skaber en så bred faglig spredning, at underviserne har svært ved at favne alle…[ ]…resultatet er en generation, der ikke får det faglige udbytte, de kunne have haft," skriver Lund-Nielsen.

Elever vil få et endnu mere ensidigt og instrumentaliseret billede af, at formålet med fag og skole er at jagte karakterer.  

Tomas Kepler
Formand, Gymnasieskolernes Lærerforening

Jeg mistænker, at han forstår "gymnasiet" som stx alene. Men de godt 70 procent dækker altså over stx, hhx, htx og hf. Sagen er, at 40,2 procent af 9.-10-klasseeleverne søgte en almen studentereksamen i 2024.

Alletiders politisk ansvarsforskydning

Lund-Nielsen kunne have påpeget alle de strukturelle og rammemæssige vilkår, man politisk har svækket over en længere periode.

Som eksempelvis med store nedskæringer, der har reduceret gymnasielærerens tid til at se den enkelte, og et helt håbløst grundforløb som de facto har kostet to til tre måneders høj faglighed af en treårig gymnasieuddannelse.

I stedet gives de elever, som starter med et karaktersnit under seks, skylden for de udfordringer med fagligheden, man mener at kunne konstatere.

Det er alletiders politisk ansvarsforskydning. Det er simpelthen ikke retvisende og rimeligt.

Konklusionen lader imidlertid til at være skrevet på forhånd: Der går for mange uformående i "gymnasiet," og de skal tvinges væk, basta.

At en gymnasial uddannelse ikke blot er stx, men også hhx og htx – og læg dertil hf og eux – gør det helt sort, at Lund-Nielsen taler om "gymnasiet" som et sted, hvor man 'masseproducerer efter én model'.

Det virker som om, der hele tiden sigtes mod at ramme unge på stx, og jeg må advare mod denne fiksering fra Moderaterne på en oppustet, bagstræberisk og kontraproduktiv stx-forfaldshistorie med elevernes uddannelsesvalg som den store skurk, der skal motivere en forhøjet karaktermur med så mange negative konsekvenser.

Det er hverken, hvad eleverne, de gymnasiale uddannelser eller Danmark har brug for.

Læs også

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026