Moderaterne: Man trives bedre på en uddannelse, der matcher ens evner. Derfor er karakterkravet et god idé

Det er derfor uforståeligt, at GL ønsker at bevare status quo, når vi står med et rekordstort antal ufaglærte studenter og et dalende fagligt niveau.

Faglighed og trivsel

Udfordringerne forplanter sig til de videregående uddannelser.

Et karakterkrav på seks vil styrke fagligheden og samtidig forbedre trivslen.

Rasmus Lund-Nielsen
MF (M)

På SDU falder næsten 20 procent af førsteårsstuderende fra, hvilket har ført til, at universitetet har indført adgangskrav på syv. Det understreger, at en studenterhue ikke længere er en garant for studiekompetence.

Når de studerende bliver spurgt, hvorfor de falder fra, peger de ofte på, at det faglige niveau er for højt. Som SDU’s rektor har udtalt: "(…) ved at skabe et bedre match kommer vi til at skabe bedre trivsel på universitetet. For det er klart, hvis man føler sig udfordret eller overmatchet, så trives man ikke."

Det samme gør sig gældende i gymnasiet. I dag starter over 70 procent af en årgang i gymnasiet, hvilket skaber en så bred faglig spredning, at underviserne har svært ved at favne alle.

Undervisningen vil ofte tage udgangspunkt i laveste fællesnævner, og resultatet er en generation, der ikke får det faglige udbytte, de kunne have haft.

Et karakterkrav på seks vil styrke fagligheden og samtidig forbedre trivslen ved at hjælpe eleverne med at vælge den rette uddannelsesvej fra starten.

Niveauet skal matche

En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser, at kun 35 procent af gymnasieeleverne trives godt, mens det gælder 45 procent af erhvervsskoleeleverne.

Man trives bedre på en uddannelse, der matcher ens evner og interesser. 

Rasmus Lund-Nielsen
MF (M)

Når unge vælger gymnasiet af sociale grunde eller på baggrund af forventningspres, risikerer de at ende i mistrivsel og faglige nederlag.

Et godt eksempel er Amalie Johansson, en frisørelev fra Next.

Hun valgte oprindeligt gymnasiet, fordi det var det, alle andre gjorde, men fortrød og indså, at en kreativ og praktisk uddannelse passede bedre til hende.

Man trives bedre på en uddannelse, der matcher ens evner og interesser. Hvorfor skulle hun opleve nederlag og spilde tid? Hvorfor ikke sætte de rigtige krav fra starten i form af et passende karakterkrav på seks?

For det kommer jo ikke til at stå alene. Vi ønsker at indføre en praktisk gymnasieuddannelse, epx, som vil kunne rumme flere af en ungdomsårgang, herunder dem, der ikke interesserer sig for det boglige. Dermed åbner vi gymnasiet op for mere end 11.000 flere unge.

Men på en måde, hvor gymnasiet i stedet for at masseproducere efter én model skaber skræddersyede uddannelsesveje, der matcher elevernes forskellige forudsætninger og interesser.