Uddannelsesaktører advarer: Erhvervsskolerne taber med højere karakterkrav til gymnasiet

SVM-regeringen vil have flere i erhvervsuddannelserne og færre i gymnasiet. Et af de redskaber, regeringen overvejer at tage i brug for at indfri målsætningen, er at indføre skærpede karakteradgangskrav til gymnasiet. 

Ja, der mangler elever på erhvervsuddannelserne. Der er alt for få, der vælger uddannelsen, og frafaldet er for stort. Det handler blandt andet om at gøre uddannelserne mere attraktive med investeringer i lærerkompetencer, tidssvarende maskiner og udstyr og i at udvikle studiemiljøer med tilbud, der fremmer og støtter de unges trivsel og sociale liv på erhvervsuddannelserne.

Og så skal mulighederne for at uddanne sig videre efter en erhvervsuddannelse også italesættes i langt højere grad end i dag, så man tydeligt kan se de mange muligheder, som EUD giver.

Tunnelsyn på karakterer
Forslaget om skærpede adgangskrav til gymnasiet er derimod kontraproduktivt på en række væsentlige områder og bygger på fejlagtige præmisser. Vi skaber for det første ikke mere attraktive erhvervsuddannelser ved at forringe mulighederne for at blive optaget i gymnasiet.

Tænkningen bygger på en forsimplet idé om, at der i de unges hoveder går en lige vej fra smækkede hoveddøre på gymnasierne til åbne porte på erhvervsuddannelserne. Men sådan fungerer unges valg og motivation for uddannelse ikke. 

Det er en forsimplet idé, at der i de unges hoveder går en lige vej fra smækkede hoveddøre på gymnasierne til åbne porte på erhvervsuddannelserne.

Thomas Kepler, Hanne Pontoppidan og Monica Lendal Jørgensen
Hhv. GL, Uddannelsesforbundet og FSL

Selv hvis det var tilfældet, så vil det ikke styrke erhvervsuddannelserne at få tilgang af umotiverede unge, der er tvunget i deres retning og egentlig hellere vil gå på en gymnasial uddannelse.

Tværtimod risikerer erhvervsuddannelserne at få et image, som den vej man har tilbage, hvis man ikke kan ”klare cuttet” til det ”eksklusive og fine” gymnasie. I tilgift kommer de unges grundskoletid så i højere grad til at handle om netop at ’klare cuttet’.

Et forstærket tunnelsyn på karakterer underminerer således politiske ønsker om at fremme en grundskole, hvor undervisning, faglighed og dannelse har et højere formål end at føre frem til prøver og karakterer.

Flere unge i erhvervsuddannelserne opnår vi heller ikke ved at skubbe på den negative præstations- og mistrivselskultur, som skærpede karakterkrav vil bidrage til at accelerere, og som regeringen ellers har erklæret krig imod.

Studentereksamen og svendebrev er guld værd

I dag er det i øvrigt sådan, at hver femte færdiguddannede faglærte på en årgang har en studenterhue, inden svendebrevet kommer i hus. Kombinationen af den viden og de kompetencer, de unge opnår ved både at have taget en studentereksamen og en erhvervsuddannelse, er guld værd for den enkelte og for samfundet. For nogle unge er det den rette vej at gå, og det kan vi understøtte bedre ved at styrke samspillet mellem uddannelserne.

De næste mange år bliver én lang kamp for at rekruttere arbejdskraft til både det offentlige og private arbejdsmarked.