Lektor og selvstændig: VEU-systemet er fanget i en Bermuda-trekant af uheldige dynamikker

Vi mener, at VEU-området lider under en række strukturelle problemer, der påvirker samspillet mellem skolerne, virksomhederne og lønmodtagerne negativt.

Systemet har udviklet sig til en Bermuda-trekant, hvor mange uddannelsesinitiativer løber ud i sandet, bliver bremset eller aldrig kommer længere end idéfasen. Alt imens samler puljemidler og kompetencefondspenge støv. 

Gammelt levn dominerer stadig

Det første problem ligger i skolernes bevillingsmodel og de incitamenter, modellen producerer.

Voksenuddannelse udbydes af erhvervsskoler, arbejdsmarkeds- og voksenuddannelsescentre. Hovedparten af skolernes økonomi bevilges eftedet såkaldte taxameterprincip.

Det betyder konkret, at skolerne honoreres af staten på baggrund af, hvor mange kursister der gennemfører kurser og uddannelsesforløb. 

Systemet har udviklet sig til en Bermuda-trekant, hvor mange uddannelsesinitiativer løber ud i sandet, bliver bremset eller aldrig kommer længere end idéfasen.

Mads Peter Klindt og Hans Kærgaard
Lektor, AAU, og selvstændig, Kompetencelab

Taxameterstyringen er et levn fra 1990'ernes new public management, men den dominerer stadig i store dele af uddannelsessystemet.

Den gennemtvinger en kortsigtet budgetlogik på skoler og uddannelsescentre, og den fremmer en uheldig salgsmentalitet hos skolernes virksomhedskonsulenter. Skolerne skal have kunder (kursister) ind i deres butik (klasselokaler) for at overleve. 

Omdrejningspunktet for god skoleledelse bliver derfor i høj grad et spørgsmål om opnåelse af kortsigtede resultatmål.

Udarbejdelse af langsigtede strategier, der handler om, hvordan man leverer de voksenuddannelser, der er behov for på fremtidens arbejdsmarked eller i den grønne omstilling, glider i baggrunden. 

I en periode med faldende aktivitet har taxameterstyringen dernæst den effekt, at den gradvist udhuler skolernes muligheder for at fastholde høj kvalitet i undervisningen.

I værste fald må man opsige lejemål og fyre lærere for at få budgetterne til at hænge sammen.

Faldene aktivitetstal leder altså til færre indtægter, der – over tid – uundgåeligt leder til ringere uddannelsesudbud. Dermed falder efterspørgslen igen, og en negativ spiral er sat i gang. 

Det er let at hyre og fyre

Det næste problem ligger hos de private virksomheder.

Private virksomheder er afgørende medspillere for igangsættelsen af VEU. Erhvervsorganisationer som Dansk Industri og Dansk Byggeri er generelt uddannelsesvenlige.

Det gælder også en række store danske industrivirksomheder som Arla, Grundfos og Lego, der alle har systematiseret brugen af efter- og videreuddannelse for deres ledere og medarbejdere. 

Udfordringen er, at mange små- og mellemstore virksomheder – de såkaldte SMV'er – ikke efterspørger VEU. Trods gode intentioner er VEU aldrig blevet en del af den danske SMV-kultur.

Det hænger sammen med SMV'ernes rammebetingelser, der for det første kan siges at være præget af globalisering. 

Faldene aktivitetstal leder til færre indtægter, der – over tid – uundgåeligt leder til ringere uddannelsesudbud. Så falder efterspørgslen igen, og en negativ spiral er sat i gang. 

Mads Peter Klindt og Hans Kærgaard
Lektor, AAU, og selvstændig, Kompetencelab

Danmark er en lille og åben økonomi, og mange SMV'er befinder sig i hård international konkurrence. De skal levere kvalitetsprodukter eller serviceydelser med korte deadlines.

Presset på dem er blevet større efter finans- og corona-kriserne. Planlægning og gennemførsel af VEU er tidskrævende og vil næsten altid forstyrre den daglige drift i en SMV-virksomhed. 

Dernæst er det danske arbejdsmarked ret fleksibelt. Vi har en flexicuritymodel, der betyder, at det er let at hyre og fyre.

SMV'erne kan hurtigt skrue op og ned for anvendelsen af arbejdskraft. Hvis virksomheden mangler specifikke kompetencer, er det ofte hurtigere at "stjæle" en medarbejder fra nabovirksomheden end at opkvalificere én af sine egne.

SMV'erne har med andre ord ikke noget incitament til at satse på intern opkvalificering frem for ekstern rekruttering. Tvært imod. 

Tilbud bliver opfattet som trusler

Det tredje og sidste problem ligger indlejret i lønmodtagernes – især de kortuddannedes – syn på uddannelse.

VEU-udbud er i høj grad målrettet de ufaglærte og faglærte. Men mange bruger ikke deres uddannelsesrettigheder. Og en stor gruppe går helt bevidst udenom kurser med fokus på læsning, skrivning, sprog eller matematik.

I snart 25 år har politikere og eksperter talt om behovet for at styrke de kortuddannedes uddannelsesmotivation. Diskursen er velment, men den har fejlet, fordi den overser, at mange kortuddannede har stærke uddannelsesbarrierer. 

Barriererne er både institutionelle, kulturelle og kognitive.

Institutionelle barrierer udgøres af regler og procedurer for tilmeldinger og refusioner med mere. Systemet er komplekst og svært at gennemskue, og disse forhold er i sig selv med til at afholde lønmodtagere fra at deltage. 

De kulturelle barrierer er normer i hjemmet eller på arbejdspladsen. De manifesterer sig, når kolleger, chefer eller en ægtefælle udtrykker skepsis eller negative holdninger til den, der ønsker at uddanne sig. 

Endelig er der de kognitive barrierer, der handler om, at mange associerer uddannelsessystemet med noget negativt.

Hvis trenden skal vendes, er der behov for flere initiativer, der kan komplementere hinanden.

Mads Peter Klindt og Hans Kærgaard
Lektor, AAU, og selvstændig, Kompetencelab

Nogle har dårlige erfaringer fra grundskolen og "skal aldrig på skolebænken igen." Andre afkoder tilbud om ordblindetest og IT-kurser som direkte trusler mod deres job: "Kan jeg beholde mit job som mekaniker, hvis det kommer for dagens lys, at jeg hverken kan læse eller bruge en computer?"

Flere initiativer skal bryde de uheldige dynamikker

Hvis trenden skal vendes, er der behov for flere initiativer, der kan komplementere hinanden og bryde Bermuda-trekantens uheldige dynamikker.

For det første er det nødvendigt med et opgør men den omfattende taxameterstyring af skolerne.

En ny model med langt større grundbevillinger vil gøre det lettere at drive skole med et mere langsigtet perspektiv og fremme udvikling af pædagogik og uddannelse frem for salgs- og bundlinjementalitet. 

Der er også behov for, at SMV'erne i højere grad bliver ansporet til at sende deres medarbejdere på efter- og videreuddannelse.

Afbureaukratisering er et vigtigt element i den forbindelse. Det skal være lettere at tilmelde medarbejdere til kurser og forløb, og mindre bøvlet at få udbetalt støtte og refusioner. Men det skal også være mere tydeligt, hvordan opkvalificering af medarbejdere konkret kan være til gavn for virksomhederne.  

Endelig er der behov for langt mere mental bearbejdning og nedbrydning af de kortuddannedes uddannelsesbarrierer.

Politikere, eksperter og fagforeningsfolk skal skrue ned for den evige sang om den enkeltes uddannelsesmotivation eller mangel på samme.

I stedet er der behov for at skabe en fortælling om efteruddannelse som en sjov, tryg og fællesskabsorienteret aktivitet, der giver adspredelse, muligheder og nye input til gavn for både klima, familie- og arbejdsliv. Vi bidrager gerne til at skabe den nye fortælling.