Bliv abonnent
Annonce
Debat

Mattias Tesfaye til rektorer: Stentavlerne skal ikke tilbage. Men elever lærer mest, når de skal tænke selv

Vi må ikke komme dertil, hvor teknologien hjælper os så meget, at vi ikke kan noget selv. Forsøget med den lidt gammeldags eksamensform har vist, at eleverne både snyder mindre –  men at det også hjælper til at danne deres eget sprog, skriver Mattias Tesfaye.
Vi må ikke komme dertil, hvor teknologien hjælper os så meget, at vi ikke kan noget selv. Forsøget med den lidt gammeldags eksamensform har vist, at eleverne både snyder mindre – men at det også hjælper til at danne deres eget sprog, skriver Mattias Tesfaye.Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
25. marts 2025 kl. 05.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I Altinget torsdag 20. marts skriver formanden for Danske Gymnasier, Maja Bødtcher-Hansen, at mit svar på gymnasiets udfordringer med kunstig intelligens er stentavler, papir og blyanter.

Det mener jeg bestemt ikke.

Stentavlerne skal ikke tilbage. Men det skal pen og papir. At forlange 250 ord på fransk fra elever, uden at de bruger chatbot, når de har haft faget i gymnasiet gennem tre år, er ikke for meget at forlange.

Og nej, jeg er ikke maskinstormer. Jeg er blot optaget af, at eleverne lærer noget.

Vi må ikke komme dertil, hvor teknologien hjælper os så meget, at vi ikke kan noget selv.

Mattias Tesfaye (S)
Børne- og undervisningsminister

Vi må ikke komme dertil, hvor teknologien hjælper os så meget, at vi ikke kan noget selv. Forsøget med den lidt gammeldags eksamensform har vist, at eleverne både snyder mindre – men at det også hjælper til at danne deres eget sprog.

Derfor udbreder vi prøveformen med pen og papir til nogle andre sprogfag. Jeg er overbevist om, at prøveformen smitter af på eleverne i undervisningen. Så de ikke springer over, hvor gærdet er lavest.

Meningen med at gå i skole

Når det er sagt, er jeg glad for, at Maja Bødtcher-Hansen og mange af hendes rektor-kollegaer er optagede af, hvordan vi bedst tænker de nye teknologier ind i undervisningen.

Jeg er helt enig i, at teknologierne er kommet for at blive. Vores skoler og uddannelsessystem skal være et spejl af det samfund, eleverne er en del af. Også når det gælder den teknologiske udvikling.

Jeg tror, at alle eksamensformer kommer til at skulle forandre sig som følge af kunstig intelligens.

Læs også

Og jeg er enig med Maja Bødtcher-Hansen i, at vi må gentænke eksamenerne. Måske er der behov for at eksperimentere med forskellige eksamensformer, hvor eleverne ikke på forhånd ved, om eksamensformen bliver med eller uden hjælpemidler.

Samtidig skal vi forholde os kritisk til, hvordan eleverne bruger de nye værktøjer.

Nemt betyder ikke nødvendigvis godt

Debatten om kunstig intelligens handler også om at begrunde meningen med at gå i skole.

For hvordan skal vi håndtere, at den teknologiske udvikling lige pludselig betyder, at en kunstig intelligens med et enkeltklik kan skrive formfuldendte tyskstile, redegøre for komplicerede fysikteorier og forklare økonomiske kredsløb? Ting, som vi bruger årevis på at lære i skolen. Det kan en kunstig intelligens nu gøre for os på et splitsekund.

Jeg mener, at det er afgørende for vores demokrati, at eleverne lærer at tænke selv og formulere sig sammenhængende, kritisk og konstruktivt. Uden hjælp fra en robot.

Mattias Tesfaye (S)
Børne- og undervisningsminister

Det stiller selvfølgelig nye krav til vores uddannelsessystem.

Formålet med at gå i skole og tage sig en uddannelse er jo ikke, at man skal lære at klikke ind på ChatGPT.

Formålet er, at man skal dygtiggøre sig og opnå den viden og de kompetencer, man har brug for.

Hvis det bare handler om at kunne frembringe en fejlfri tekst, så er ChatGPT den korteste vej.

Men fordi noget er nemt, er det ikke nødvendigvis godt eller lærerigt. Eleverne lærer noget, når de er tvunget til at arbejde kritisk og selvstændigt med stoffet.

Jeg mener, at det er afgørende for vores demokrati, at eleverne lærer at tænke selv og formulere sig sammenhængende, kritisk og konstruktivt. Uden hjælp fra en robot.

Kun sådan får vi samfund, som er modstandsdygtigt over for totalitære idéer og populisme.

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026