Ny afhandling: Folkeskolereformen hviler på invalid viden

KLUMME: Den forskning og viden, som folkeskolereformen er bygget op omkring, er rene luftkasteller. Ingen internationale erfaringer kan sandsynliggøre, at den danske folkeskole vil udvikle sig til en succes. Det konkluderer Keld Skovmand i sin nyligt forsvarede ph.d.-afhandling.

Af Keld Skovmand
Ph.d. og lektor ved Center for Anvendt Skoleforskning

I min nyligt forsvarede ph.d.-afhandling konkluderer jeg, at målstyringen af læreruddannelsen og folkeskolens undervisning baserer sig på en misrepræsentation af internationale erfaringer og international forskning.

I forhold til læringsmålstyringen af folkeskolen er konklusionen: Den viden og forskning, der ligger til grund, er ikke valid.

Min undersøgelse rejser et demokratisk legitimitetsproblem, fordi folkeskolereformen i bemærkningerne til lovforslaget blev begrundet i ”en lang række danske og internationale undersøgelser”.

Der blev henvist til ”den bedst tilgængelige viden om, hvorledes der opnås gode resultater i skolen, samtidig med at trivslen og den alsidige udvikling tilgodeses”.

Disse undersøgelser og denne viden er aldrig blevet fremlagt, men det måske væsentligste middel til at opnå gode resultater var de såkaldt ”forenklede Fælles Mål”, der var en del af reformen.

Viden er aldrig blevet fremlagt
Arbejdet med disse mål ”bygger på viden om, hvad der faktisk fører til, at eleverne opnår de bedst mulige resultater ved at gå i skole”. Det udtalte professor Jens Rasmussen i Folkeskolen i 2014.

Denne viden er aldrig blevet fremlagt. ’Læringsmålstyret undervisning’ blev introduceret som et nyt begreb i tilknytning til de nye mål – ”fordi det virker”, som det hed i en ministeriel introduktion.

Virkningen blev aldrig understøttet af data eller referencer.

Både daværende undervisningsminister Christine Antorini (S) og Jens Rasmussen påstod med cirka et års mellemrum, at ”læringsmålstyret undervisning er slået igennem i mange lande de seneste ti år”, og mente henholdsvis ud fra erfaringer og international litteratur, at effekten af den nye form for undervisning blandt andet var et bedre teamsamarbejde og en mere transparent undervisning.

Antorini mente også, at læringsmålstyret undervisning ”styrker læringen”.

Der blev aldrig fremlagt dokumentation eller referencer – og ingen af de mange lande blev nævnt af hverken ministeren eller professoren.

Ingen lande som Danmark
Under mine studier er jeg ikke stødt på lande med en læreplan og et syn på læringsmål som i Danmark. Jeg har heller ikke fundet forskning, der støtter op om den nye slags mål.

Danske læringsmål opfattes som mål for, hvad eleverne skal kunne, ikke vide eller tænke over.

Læring er med andre ord kunnen. Man finder ikke dette reducerede læringssyn i international forskning eller i andre lande, og der foreligger derfor hverken erfaringer med det eller dokumenteret effekt af det.

Synet grundlægges i en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut fra 2012 uden begrundelse og uden specifikke henvisninger til eksisterende forskningslitteratur.

Synet præsenteres i en ministeriel vejledning i 2014 med henvisning til en forskningsartikel af Morisano og Locke. Man finder ingen dækning for den danske definition af læringsmål i artiklen. Der er tale om et forskningsfabrikat.

I samme vejledning og på Undervisningsministeriets hjemmeside er der et citat med en interessant kilde: ”Lærer, der arbejder med læringsmål”.

Citatet stammer fra et indlæg på en amerikansk blog, skrevet af en lærer fra Kansas. Blogindlægget indeholder ingen ”læringsmål”. Læreren arbejder med ”big ideas” og ”basic concepts” i naturfagsundervisningen.

Læreren, der arbejder med læringsmål, findes ikke. Der er tale om en virkelighedskonstruktion.

Virkning i vente?
Talen om såvel ”evidens” som ”læringsmålstyret undervisning” er tæt ved at være forstummet. Virkning er ikke længere noget, der lægges til grund, men noget, der afventes med rituelle henvisninger til, at reformen skal have tid til at virke, og et bekosteligt følgeforskningsprogram, som er sat i verden for at efterspore virkningen – 75 millioner kroner.

Der er ingen, der rigtigt ved, hvor længe vi skal vente, men i ventetiden vil det være velgørende at få præsenteret den lange række af undersøgelser og de internationale erfaringer og resultater, der kan sandsynliggøre, at den danske skolereform vil kunne udvikle sig til en succes.

Findes denne viden ikke, var det måske tid til at sadle om – mens tid er.

Forrige artikel Erhvervsskoleformand: Der findes ikke forkerte uddannelsesvalg Erhvervsskoleformand: Der findes ikke forkerte uddannelsesvalg Næste artikel Forstander om FGU: Lad os nu være ambitiøse Forstander om FGU: Lad os nu være ambitiøse
Ny trepartsaftale presser erhvervsskolerne

Ny trepartsaftale presser erhvervsskolerne

TREPART: Erhvervsskolelederne kritiserer, at weekendens trepartsaftale giver dem flere opgaver, men ikke flere midler. Aftaleparterne afviser kritikken og fremhæver de faglige udvalgs ekstra midler, som skolerne ”formodes” at få del i.