Bliv abonnent
Annonce
Kommentar af 
Mitchel Oliver

Pernille tog klassens urolige drenge alvorligt. Uden hende var min politiske ild aldrig blevet tændt

En dreng, der ikke bidrager med meget andet end uro, kan med den rette lærer blive tændt af en idé, som bærer ham hele vejen ind i voksenlivet, skriver Mitchel Oliver.
En dreng, der ikke bidrager med meget andet end uro, kan med den rette lærer blive tændt af en idé, som bærer ham hele vejen ind i voksenlivet, skriver Mitchel Oliver.Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
4. september 2025 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der findes i litteraturhistorien et brev, som i sin enkelhed står tilbage som et af de smukkeste vidnesbyrd om forholdet mellem lærer og elev. Brevet er skrevet af Albert Camus til hans gamle folkeskolelærer, Louis Germain, umiddelbart efter Camus modtog Nobelprisen i litteratur i 1957.

I en tid, hvor hele verden hyldede ham, hvor aviserne fyldtes med essays og interviews, og hvor den parisiske kulturelite stod i kø for at kalde sig hans samtidige, valgte Camus at sætte sig ned og skrive til den mand, der som ung havde rakt ham en hånd.

Camus skrev et enkelt, dybfølt brev, hvori han takker sin gamle lærer for at have grebet ham, da han som fattig dreng risikerede at glide ud i ingenting.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026