Professor: Vi ønsker innovative og kreative unge, men skaber det modsatte

DEBAT: Der er sket en tydelig forandring i unges forhold til uddannelsessystemet. Udviklingen viser, at unge i dag lukker ned for drømmene, ikke tænker ud af boksen og er begrænsede af en præstationskultur, skriver Noemi Katznelson. 

Af Noemi Katznelson
Professor, leder af Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet

Diskussionen om, hvad vi ønsker os af vores uddannelsessystem og de unge, der befolker det, brager derudad. Med Blachman, skolefolk, politikere og museumsdirektører. Meget peger også på, at vi har tabt kursen og overblikket – glemt at tale om, hvor vi gerne vil hen – og hvad vi vil med uddannelse.

Det handler ikke alene om at justere på enkelte fag og tiltag eller om at øge søgningen til den ene og den anden uddannelse, men om den samlede retning, vores uddannelsessystem skal tage.

Jeg har i forbindelse med min tiltrædelsesforelæsning som professor på AAU set på feltet fra et helikopterperspektiv og med afsæt i dele af Center for Ungdomsforsknings forskning gennem de sidste 20 år søgt at skabe et historisk vue.

Et historisk overblik 
Overordnet peger dette vue på bemærkelsesværdige forskydninger i unges måder at forholde sig til uddannelse på. Fra 90’erne, hvor de unge overvejende gik til uddannelse som et åbent, afsøgende og lystorienteret identitetsprojekt.

Over 00’erne, hvor fokus i stigende grad knyttede sig længslen efter at have en plan, finde en retning og et mål.

Til i 10’erne, hvor krav, karakterer, præstationer, arbejdsmarkedets behov og konkurrence om pladserne træder stadigt tydeligere frem.

Nogle citater fra de forskelige perioder illustrer denne bevægelse: 

  • 90’erne – Identitets-diskurs
    "Min mor har altid lært mig, at jeg ikke skal tænke en skid over jobmuligheder og penge – og at jeg skal gøre, hvad jeg vil. Det har jeg også indtryk af, at det  er det, der skaber de hele mennesker et eller andet sted." 

  • 00’erne – Plan-diskurs
    1: "Jeg er glad for, at jeg ved, hvad jeg skal."
    2: "Det ville være dejligt, hvis jeg vidste, hvad jeg skulle, og efter et stykke tid havde jeg nået mit mål. Jeg skal det her, og det er kun mit mål: at fuldføre en ungdomsuddannelse. Alligevel ville det være rart at vide: Så skal jeg det og det!" 

  • 10’erne – Præstations-diskurs
    "Men altså, ja, jeg kan også godt lide, at nu ved jeg, hvor god jeg er til det her fag. Men det kan også godt være, altså det der med demotiveringen, den er så måske den nederen del af tydeligheden. Men måske har man har brug for at blive sparket i gang. Det kommer an på, hvilken person man er."  

Store drømme er afløst af optagekrav 
Stiller man yderligere skarpt på de unges stemmer, så er 90’erne præget af fremtidsdrømme, der handler om at ’skabe noget stort’ og ’gøre en forskel’. En ung siger:

”Det kunne være noget rigtig stort, det er et middel mod AIDS eller kræft. Rigtig stort at finde en totalvaccine mod astma og allergi. Altså bare de emner, der er oppe, altså de sygdomme, man kender, de forureningskilder, man kender. Altså det kunne være både virkelig personligt tilfredsstillende og godt for menneskeheden, samfundet.”

Når vi så rammer i dag, ser den overordnede tendens således ud:

”Jeg synes, psykologi er rigtig spændende, men jeg har droppet den lidt.”

”Ja, jeg tænkte nemlig i folkeskolen, at jeg gerne ville læse jura, fordi det lød spændende, men så tænkte jeg, okay, glem det. ”

”Ja, så ser man gennemsnittet, så er man sådan, nå.”

”Pis, der røg den drøm.”

Forandringen peger i retning af, at 90’ernes vilde og måske urealistiske drømme om fremtiden i dag er afløst af fokus på optagekrav og karaktergennemsnit.

Forandringen er tydelig
De unges tilgange til uddannelse flyder ikke ud af ungdomskulturen, men hænger derimod sammen med den til enhver tid fremherskende uddannelsestænkning. Andre forhold spiller selvsagt også ind, men udviklingen i de unges tilgange spejler i vidt omfang de forskellige perioders uddannelsespolitik.

90’ernes uddannelsesekspansion, udvidelse af muligheder og individualiserede uddannelser. Unge, der for vild og skulle sortere sig selv gennem uddannelsessystemet og så videre.

00’erne, som var præget af de tre h’er. Hurtigt i gang, hurtigt igennem, hurtigt ud på arbejdsmarkedet. Fokus på uddannelsesplaner og såkaldte realistiske valg.

Og 10’ernes fokus på produktivitet, global konkurrence, arbejdsmarkedets behov, øget styring af uddannelsesvalget, parathedsvurderinger, optagelseskrav og så videre

Forandringen i de unges orienteringer over de 20 år er tydelig. Men den er ikke kun tydelig, den er også paradoksal. For trods det, at jeg ikke hører til dem, der tænker, at alt var bedre engang, så er noget alligevel ikke gået, som vi ønskede det.

Ingen har ønsket at skabe unge, der lukker ned for drømmene, ikke tænker ud af boksen, er pressede og begrænsede af en præstationskultur.

Snarere er der vel stor og bred opbakning til ønsket om at skabe et uddannelsessystem med plads til kreative elever, der trives og er ambitiøse, og hvor der er højt til loftet, plads til at fejle og tænke stort?

Men at nå dertil kræver et uddannelsespolitisk fokus på, hvor vi vil hen med vores uddannelsessystem og unge samlet set.

Forrige artikel Ungdommens Fællesråd: Disruption kalder på almen dannelse Ungdommens Fællesråd: Disruption kalder på almen dannelse Næste artikel Videncenter: Trivselsmålinger skal måle det, skolen kan gøre noget ved Videncenter: Trivselsmålinger skal måle det, skolen kan gøre noget ved
  • Anmeld

    Christian X

    Vi lever stadig med eftervirkningerne af 68’ernes Utopia


    Pyt med om unge kan tænke, regne, læse og skrive:

    https://www.bt.dk/danmark/chokerende-tal-her-dumper-tre-ud-af-fire-folkeskoler-i-matematik
    Vi lever med eftervirkninger og justeringer, af et ideologisk uddannelsessystem, hvor man troede, at alle kunne alt. Resultatet er alverdens lappeløsninger, der har mange konsekvenser bl.a. kvantitet fremfor kvalitet, som moderniseringsstyrelsen ikke kan måle...

    Ideologiske dårskaber er årsagen til de besparelser, der betyder, at alt skal ske på kortere tid – og det er et problem for både fagligheden, kreativiteten og unges trivsel.

    Kreativitet uden faglighed er blot støj – men som Alternativet transformerer vin til varmluft og bøffer til luftfrikadeller med veganer skysovs, har venstrefløjen og uddannelses-romantikere reduceret faglighed til luftig snak.

    Ingen ide er bedre end implementeringen - og ingen implementering uden struktur. Derfor kan kaospiloter som Elbæk og Blachman kun virke i abstrakte kunstneriske miljøer - og alligevel giver man dem megafoner med forstærkere?
    Hvornår får Elbæk, Blachman og andre enfoldigheds-megafoner en ende?

    Når drømmeres drømme idealiseres – ender vi hver gang med at vågne op i et mareridt...

  • Anmeld

    Christian X

    De unges problemstillinger er komplekse:


    De er "overoplyste" i modsætning til tidligere - og det kan tage pusten fra enhver.
    De har ikke behøvet/vænnet sig til at anstrenge sig over tid (med mennesker/håndværk etc.) for at opnå ting, da alt blot er et klik væk.
    De er vokset op i kuvøser - og samtidig i det mest kaotiske miljø nogensinde.

  • Anmeld

    Ragnar Haug · Fart kl gymnasiast

    68’ernes utopi har da trods alt bygget et OK samfund

    Det kan godt være at venstresiden havde meget at sige i -80, -90 og tidligere.
    Men uanset, så er det jo dem der er på arbeidsmarkedet i dag, og de ser ud til at gøre det rigtigt godt.
    På trods af den manglende fagligheden.
    Vi vil jo se hvorledes dagens unge klarer sig om 10-20 år. De har jo i hvertfald merket presset for at præstere.

  • Anmeld

    Christian X

    Re Ragnar

    Grunden til at vi klarer os nu, skyldes de mange der koncentrerede sig om deres dont - og den fantastiske teknologiudvikling dygtige, kloge og flittige mennesker har skabt i ordentlige seriøse firmaer, som NOVO, Danfoss, Grundfos, Haldor Topsøe, COWI, Rambøll etc.

    Men du præsterer netop de nemme overspringshandlinger, der gør at drømmemagere har nemt spil.


  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger, vælger, pens. lærer og psykolog

    ?Ansvarlighed ?

    Tak til Altinget, fordi I tager debatten op.
    Så længe vi har politiske, "ansvarlige" ledere, der....nu i 5½ år har nægtet at rådføre sig med fagligheden....og som har nedsparet på mulighederne for og udviklingen af vores allervigtigste ressourcer,.... børnenes og de unges uddannelse og udvikling..... så har vi rigtigt, rigtigt store problemer i og for vores samfund.
    **Børnene og de unge er landets fremtidige ressource.**
    ....Og de har mange og meget forskelligartede ressourcer og talenter, der skal være rum og tid til at stimulere og udvikle., så hver især kommer på den rette hylde.
    Læs eventuelt professor Howard Gardners teorier om "De mange intelligenser". Et menneske har ifølge ham mindst 9 intelligenser / kompetencer, hvoraf de forskellige kompetencer hos den enkelte kan være mere eller mindre fremtrædende. Men det handler jo alt i alt om at finde ud af, hvad den enkelte har evner for, stimulere det og sørge for at udvikle mulighederne, lysten og gåpåmodet hos den enkelte.
    ....
    Selv sætter jeg pris på, at det er en manuelt og praktisk begavet tømrer, der kan vurdere, regne og lægge sammen, når jeg skal have nye vinduer. Har jeg brug for juridisk rådgivning, kontakter jeg en god ven, der intellektuelt, socialt, og empatisk kan forvalte og rådgive om juraen....vel vidende, at han ville komme til skade, hvis han skulle klippe hækken eller slå et søm i.
    .. Vi skal erkende, at mennesker...små som store...har forskellige evner, som hver især er værdifulde for vores samfund.
    .. Vi skal erkende, at det er vigtigt og vitalt, at vi i samarbejde kan bruge hinandens viden, indsigt og forskellige kompetencer/færdigheder.
    **Skal børn og unge trives og udvikles, så skal de rette betingelserne være til stede.
    Nu har man, ....efter 5½ års tovtrækkerier.... besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe....en kommission,...der skal finde ud af, ....i løbet af yderligere 3 år....hvordan vi bedst skruer uddannelsen og udviklingen af vores børns- og unges ressourcer sammen.
    **Alt i alt 8½ år. Skolepligten for et barn er 9 år !!**
    ....
    Så længe man som ansvarlig, ledende politiker hovmodigt afviser at samarbejde med og at inddrage de uddannede og erfarne menneskers kompetencer og viden i drøftelserne om uddannelse...så længe når vi INGEN steder.**
    ?? 8½ år !!
    ..Pinligt er et fattigt ....
    ....
    Heldigvis har mange kommuner på ansvarlig vis taget sagen i egen hånd. Hurra for det. Det er der, man har nærkontakten til fagligheden og det er der, man kender børnenes og de unges behov og udviklingsmuligheder. Hatten af for de ansvarlige kommuners professionalisme.
    ....
    Man kan IKKE udvikle selvstændige, initiativrige børn på samlebånd som i Kina eller Nordkorea.
    Hvis man vil udvikle børnene og de unge til selvstændige, ansvarlige voksne, iderige, engagerede og samfundsbevidste voksne, der har lyst til at tage fat, så skal der helt andre holdninger til fra Borgen.
    Man skal ganske enkelt vise kommunerne tillid til, at de mange veluddannede mennesker..sammen med lokalpolitikerne.. ved, hvad de arbejder med. ...Man skal på Borgen holde op med at detailregulere og kontrollere pædagogik, men i stedet koncentrere sig om hovedlinjerne. .Og så skal man STANDSE oppefra besluttede igangværende og fortsættende nedsparinger på området., der alene er besluttet, for at man som politiker elle som parti kan promovere sig selv som værende effektive og kontrollerende aht til regnearkenes kolonner samt vidtløftige udsagn om historiske skattelettelser.... der ifølge politikerne selv skulle være identiske med gode fremtidsudsigter for landet ....!!??
    Det er fattigt....og det er dybt bekymrende for os alle.
    **Håber, man snart kommer i gang med .. i samarbejde..at udveksle viden, indsigt og erfaring med sagkundskaben... især med dem, der i dagligdagen har fingeren på pulsen...**

  • Anmeld

    Ib Skaale Christoffersen · Selvstændig med udenlandsk datterselskab

    Staten siger de vil så gerne innovation og iværksætteri

    Staten siger de vil så gerne innovation og iværksætteri, men når det kommer til handling, så er det uddannelsesstyring fra Christiansborg, styring af innovationen så den passer ind i eksisterende systemer og styring af iværksætteri så det passer direkte ind i statens systemer. Jeg tænker tit hvor meget der bliver til glæde for andre lande med det stive system som statens styring giver.

  • Anmeld

    Henrik Glensbo

    Marxistisk planøkonomi

    Det er det eneste 60'er inspirerede indslag her. Blot udsat for digitalisering. Vi skal nok i stedet gøre uddannelsesbegrebet endnu mere flydende end det er i dag. Denne tvangsstyring vi er udsat for bliver netop en begrænsning i et hypermobilt samfund. Ved at styre mod vore dages behov misser vi målet for at opfylde fremtiden behov