R-kandidat: Frit skolevalg skaber ulighed i uddannelse

Af Samira Nawa Amini
Folketingskandidat for Radikale Venstre

De fleste danskere mener, at vi skal skabe lige muligheder for alle børn. Konklusionerne fra et nyt dansk ph.d.-projekt viser, at elevsammensætningen i de danske folkeskoler, de nuværende skoledistrikter og frit skolevalg skaber ulighed i uddannelse for danske børn og unge.

Forskningsresultaterne stiller skarpt på, at skal vi uligheden til livs, kræver det, at vi ser på elevsammensætningen, da den har afgørende betydning for børnenes dannelse og fremtidige uddannelsesmuligheder.

Manglende mangfoldighed 
Den danske folkeskole bygger på almen dannelse, høj faglighed, demokratisering, socialisering samt indsigt i egen rolle og værdi for fællesskabet. Disse værdier bliver dog alle udfordret, når mangfoldigheden udebliver.

Mange steder kan vi finde skoler, der ligger side om side, hvor der på én skole primært går elever med minoritetsetnisk eller socialt belastet baggrund, og hvor der på skolen ved siden af primært er elever fra etniske danske og ressourcestærke familier.

Folkeskolen skal afspejle mangfoldigheden i hele samfundet, og vi skal derfor sikre, at vi i folkeskolen ikke kun møder dem, vi ligner. Det er derfor nødvendigt med politisk handling, hvis vi skal skabe en mere mangfoldig folkeskole.

Børn har gavn af forskellighed og at kende de andre i nabolaget og dem, der ikke ligner dem selv. Kun sådan kan vi styrke vores fællesskab og sammenhængskraft i samfundet. Hvad venter vi på?

Samira Nawa Amini
Folketingskandidat for Radikale Venstre

Kommunerne skal have redskaberne til at sikre, at elevsammensætningen på folkeskolerne i højere grad afspejler den lokale befolkningssammensætning. Dette kræver ændringer i den nuværende folkeskolelov.

Folkeskoler skal afspejle samfundet
Førnævnte undersøgelse foreslår, at der indføres en ny model for fordeling af elever til folkeskolerne. Kort sagt skal ordninger om skoledistrikter og frit skolevalg nedlægges.

I en ny ordning skal forældrene sende ønsker ind til kommunen, og derefter bliver eleverne fordelt ud på skolerne via et system, der passer til de lokale forhold i den pågældende kommune.

Systemet vil tage hensyn til familiernes ønsker og præferencer, og resultatet vil blive en folkeskole, der i højere grad vil afspejle samfundet. Løsningen bruges allerede til at fordele elever på videregående uddannelser, så det kan i høj grad lade sig gøre.

Børn har gavn af forskellighed og at kende de andre i nabolaget og dem, der ikke ligner dem selv. Kun sådan kan vi styrke vores fællesskab og sammenhængskraft i samfundet. Hvad venter vi på?