Randers-borgmester: Skoleparate børn kræver tidlige investeringer

Af Claus Omann Jensen
Borgmester (V), Randers Kommune

Forleden indgik vi budgetforlig her i Randers Kommune med overskriften vækst, velfærd og udvikling.

Der er tale om et budget, som på den ene side adresserer her-og-nu-udfordringerne, men som også kigger fremad for at sikre fremtidige generationer de bedst tænkelige muligheder. 

Investér i børnene
I Venstre i Randers har vi sat en klar dagsorden: 

Vi har de sidste fire år valgt at investere massivt i den tidlige indsats med flere hænder til børnene og nye tidssvarende daginstitutioner, fordi al forskning viser, at en investering i 0-5 års alderen giver fire gange bedre resultater end ved senere investeringer.

Vi ved i dag, at vores vuggestuer, dagplejere og børnehaver kan stimulere vores børn, så de får bedre sociale og faglige kompetencer og dermed bliver mere skoleparate og livsduelige.

Al forskning viser, at en investering i 0-5 års alderen giver fire gange bedre resultater end ved senere investeringer.

Claus Omann Jensen
Borgmester (V), Randers Kommune

Alle børn fortjener en chance for at opnå det, de nu vil. 

Investeringen i den tidlige indsats løser derfor mange af de dilemmaer, vi som politikere står i, men den løser ikke de udfordringer, der klart lyser foran vores ansigter.

Alt for mange skoleelever har fravær på mere end 22 dage, og alt for mange elever ikke opnår karakteren 2 i dansk og matematik. Samtidig har vi for få, der søger ind på erhvervsskolerne.

Tag ved lære af den schweiziske model
Jeg kunne blive ved med at opliste, men hvis vi lige dvæler ved det sidste punkt, så mener jeg, der er lyspunkter i horisonten, især i Randers Kommune.

Vores erhvervsskole er dygtigt lykkedes i samarbejde med erhvervslivet og uddannelsesinstitutioner at gå forrest i Danmark, således at næsten 23 procent af elever i Randers Kommune vælger en erhvervsuddannelse.

Gennemsnittet i Danmark er omkring 20 procent. Det peger fremad for os og for Danmark.

Forleden læste jeg en analyse, der påpegede, at de elever, der søger ind på erhvervsskolerne, nu i gennemsnit kommer med højere karakterer, således at de dygtige hænder nu også bliver til de kloge hænder.

Måske er vi ved at tage ved lære af den schweiziske model, hvor flertallet af de unge mennesker tager en erhvervsfaglig uddannelse, og, hvis lysten og evnerne er til det, så læser de videre og bygger det akademiske niveau på.

Hvis man deler min præmis om, at det kræver investeringer i tidlig indsats for at sikre faglige og socialt dygtige børn, at grundskolen får rammerne til at sikre en stærk faglighed efter endt skolegang, så eleverne vælger de kloge beslutninger for den videre uddannelse, de har lyst til og, som også er det, Danmark har brug for, så burde dilemmaet for de valgte lokalpolitikere vel ikke være så svært, når flere af pengene skal investeres i de kommende budgetter.

Spørgsmålet kan så være: 

Er det rimeligt at investere mere af fællesskabets pengekasse til under 20 procent af vores befolkning, og er vi andre 80 procent villige til at acceptere, at det godt må koste os lidt?