Benedikte Kiær: Christiansborg blander sig for meget i kommuneskolerne

Af Benedikte Kiær
Borgmester (K), Helsingør Kommune

Gode folkeskoler spiller en rigtig vigtig rolle, når folk skal beslutte, om de flytter til den ene eller den anden kommune. Derfor er det også et område, som hver enkelt kommune har rigtig stor tilskyndelse til at satse på.

Det er vi meget opmærksomme på i min egen kommune, Helsingør Kommune. Derfor bruger vi også relativt mange penge pr. elev og arbejder hele tiden på at udvikle nye måder at undervise på.

Blandt andet har vi i denne byrådsperiode, i samarbejde med Index og Professionshøjskolen Metropol og med tilskud fra A.P. Møller Fonden, investeret i et forløb kaldet Boost.

Her lærer eleverne at arbejde med innovation, når de skal løse konkrete opgaver, samtidig med at hver enkelt lærer har fået et kompetenceløft.

Skolereformen går for langt
Vores økonomiske og pædagogiske satsning kan også aflæses direkte i de kolde fakta: De seneste fire år er karaktergennemsnittet ved afgangsprøven i 9. klasse steget fra 6.5 i 2012 til 7.0 i 2016, ligesom det går den rigtige vej med elevernes trivsel.

Desværre er der de senere år sket et skred i retning af, at man fra Christiansborg har haft behov for at blande sig meget mere i den måde, man lokalt tilrettelægger skoledagene, ved meget detaljeret at beskrive, hvordan skolen skal indrettes.

Benedikte Kiær
Borgmester (K), Helsingør Kommune

Så det er altså muligt for de enkelte kommuner at gøre meget for at forbedre den lokale folkeskole, og hæve det faglige niveau via lokale tiltag.

I Danmark har vi traditionelt haft en fornuftig balance i tingene med en folkeskolelov, der lægger de overordnede rammer og sikrer en vis ensartethed på tværs af landet, samtidig med at der er frihed til at finde de løsninger, der passer bedst lokalt.

Det, er jeg overbevist om, er en af de vigtigste forklaringer på, at vi traditionelt har haft en meget stor andel af elever, der går i den danske folkeskole.

For der er nu engang forskel på, om man driver en skole midt på stenbroen i København eller i et mindre samfund i Vestjylland. Både hvad angår elevernes behov og forældrenes forventninger til skolen.

Desværre er der de senere år sket i skred i retning af, at man fra Christiansborg har haft behov for at blande sig meget mere i den måde, man lokalt tilrettelægger skoledagene, ved meget detaljeret at beskrive, hvordan skolen skal indrettes.

Mest markante eksempel er naturligvis den seneste folkeskolereform. Jeg kan kun være enig i målet om at styrke elevernes kompetencer, men reformen går for langt i detailplanlægningen.

Eksempler på dette er skoledagens længde, den understøttende undervisning og den tvungne lektiehjælp i skoletiden, som man kun i meget ringe grad har mulighed for at justere på lokalt.

Kommunerne kan selv
Heldigvis er der på det seneste blevet blødt lidt op på nogle af kravene, så der nu er åbnet op for, at man lokalt kan eksperimentere med kortere skoledage i bytte for øget brug af tolærerordning.

Den mulighed har vi fået mulighed for at benytte os af i Helsingør Kommune, hvor nogle af de ældste klassers skoledag i gennemsnit er blevet forkortet med en halv time dagligt, samtidig med at der i højere grad benyttes tolærerordning i de pågældende klasser.

Jeg har allerede fået mange positive tilbagemeldinger fra forældre, lærere og elever, der synes, det er en rigtig god måde at udnytte ressourcerne på.

Om det ender med at blive en succes, det har vi naturligvis brug for lidt mere tid, inden vi endeligt kan afgøre.

Lige meget hvordan de endelige erfaringer viser sig at være, så har vi i Helsingør Kommune ikke andre interesser end at gøre det, som viser sig at skabe den bedste skole og den største tilfredshed blandt elever og forældre.

Derfor håber jeg også, at vi selv får lov til at vælge den løsning, der passer til os, når dispensationen udløber. Den frihed kan vi i kommunerne rent faktisk godt finde ud af at administrere.