Rektor: I kampen mod rastløshed og koncentrationsbesvær er papir vores bedste allierede

Rastløshed, overfladelæsning og overfladelæring

Det lyder måske banalt, men i en tid, hvor vores opmærksomhed konstant bliver trukket i alle retninger, er evnen til at koncentrere sig over tid blevet en mangelvare.

Den digitale verden har gjort meget godt for læring, men den har også givet os en generation, der kæmper med rastløshed og overfladelæsning og dermed overfladelæring. Derfor er det vigtigt, at vi som uddannelsesinstitutioner tør skabe rum for dybdelæring ikke bare gennem teknologi, men gennem tid, tekst og tanke.

At give de unge fysiske bøger i hænderne er ikke et tilbageskridt. Det er et nødvendigt modtræk. Et bevidst valg om at give fordybelsen en chance i en omskiftelig tid. Vi skal ikke dæmonisere det digitale, men vi skal insistere på, at det ikke kan stå alene. Skærme kan formidle, og bøger kan forandre. 

Den kompetence – at kunne være stille, koncentreret og undersøgende – bliver kun vigtigere i en verden, hvor alting forandrer sig hurtigere og hurtigere.

Malene Grandjean
Rektor, Nordfyns Gymnasium

I et uddannelsessystem, hvor mange unge kæmper med forskellige former for mistrivsel, kan netop fordybelsen i litteraturen være et stille værn mod overfladiskhed og stress.

Og læselyst er ikke kun et individuelt anliggende. Den vokser i fællesskab.

Derfor har vi på Nordfyns Gymnasium dette skoleår besluttet at oprette en læseklub for både elever og ansatte. Et sted, hvor man kan mødes på tværs af fag og generationer om litteraturen. Vi oplever, at samtalen om bøgerne åbner for noget, der rækker langt ud over dansktimerne nemlig nysgerrighed, empati, refleksion.

Når vi læser Yahya Hassan, Tove Ditlevsen eller Inger Christensen sammen, får vi både en oplevelse af sprog og samfund, men også af, at litteratur er et fælles rum for tanker og følelser.

Det er i sig selv dannelse. Og derfor er det så afgørende, at midlerne til bøger nu går direkte til de lokale gymnasier, som ved, hvad der motiverer netop deres unge.

Et spørgsmål om tid

De 100 millioner kroner øremærket fysiske bøger er et vigtigt skridt. Men midler alene skaber ikke fordybelse. Det kræver, at vi som ledere, lærere og politikere tør tage stilling til, hvordan vi bruger tiden.

Alt for meget af elevernes uddannelsesliv er i dag styret af effektivitet og målinger. Men læring er ikke kun et spørgsmål om at nå pensum.

Det handler også om at lære at være til stede blandt andet med en tekst, en tanke og et fællesskab.

Den kompetence – at kunne være stille, koncentreret og undersøgende – bliver kun vigtigere i en verden, hvor alting forandrer sig hurtigere og hurtigere.

Derfor bør vi ikke nøjes med at tale om flere bøger, men også om mere tid. Tid til at læse langsomt. Tid til at tale om det, man har læst. Tid til at mærke, at litteraturen faktisk kan gøre os klogere på os selv og hinanden.

Jeg håber, at de nye midler ikke bare fylder reolerne og de unges tasker, men også inspirerer flere gymnasier til at skabe rum for den langsomme læsning og de samtaler, der følger med.

For i sidste ende handler det om meget mere end danskfaget. Det handler om dannelse, menneskelighed og evnen til at være til stede i en verden, der hele tiden kalder på os et andet sted.