Skole og Forældre: Mere ansvar til skolebestyrelserne styrker forældrenes opbakning til folkeskolen

Mere frihed og ansvar til skolebestyrelserne.

Sådan lyder de første meldinger om et af tiltagene i regeringens nye folkeskoleudspil Klar til fremtiden 2.

Det ansvar vil skolebestyrelserne gerne tage på sig, og det vil give god mening for at sikre opbakning til den lokale folkeskole.

Tager vi flere beslutninger sammen i skolebestyrelserne, så kan vi tilpasse lokale ressourcer til lokale behov og samtidig øge tilliden til demokratiet i praksis.

Skole og Forældre ønsker særligt at styrke skolebestyrelserne og give dem mere ansvar på fem områder: samarbejde, ledelse, økonomi, rekruttering og kompetence.

Bestyrelserne skal med til udviklingssamtalerne

I dag skal kommunalbestyrelsen afholde en årlig skoleudviklingssamtale med skolens leder.

Samtalen kan udvides til at omfatte skolebestyrelsen eller repræsentanter fra bestyrelsen, men det er op til dem, der afholder.

Hvordan kan skolebestyrelsen sikre sig, at udviklingen for skolen harmonerer med dens ønsker, hvis den ikke er med i samtalerne?

Rasmus Edelberg
Formand, Skole og Forældre

Det er et problem, at skolebestyrelsen ikke altid er med i samtalerne, der handler om udvikling af skolen.

Hvordan kan skolebestyrelsen sikre sig, at udviklingen for skolen harmonerer med dens ønsker, hvis den ikke er med i samtalerne?

Derfor skal skolebestyrelsen altid være repræsenteret i samtalen.

Vetoret ved ansættelse af skoleleder

Når skolen skal have ny skoleleder, så er skolebestyrelsen inviteret med, men i sidste ende er det skolechefen, der bestemmer.

Det kan være en skidt start på et samarbejde, hvis skolebestyrelsen er uenig med skolechefen.

Oplever skolebestyrelserne indflydelse, vil det også sikre opbakning.

Rasmus Edelberg
Formand, Skole og Forældre

Et udfordret samarbejde med skolelederen fylder allermest i vores rådgivning af skolebestyrelsernes medlemmer.

Derfor skal skolebestyrelsen i det mindste have vetoret ved ansættelse af skolelederen.

Reel indflydelse på skolens budget

Skolebestyrelserne oplever, at kommunalbestyrelserne detailstyrer skolerne gennem bindinger i budgettet, og at det forhindrer skolebestyrelserne i at foretage egentlig lokale prioriteringer.

Her skal kommunerne sætte skolerne fri, så de enkelte skoler kan få sammenhæng mellem udviklingsindsatser i forhold til for eksempel inklusion, forældresamarbejde, skolevægring eller mobning og det budget for skolen, som skal understøtte indsatserne.