Skoleleder: Nedsæt en arbejdsgruppe, der kan reparere på 2013-såret

Af Anne Marker
Skoleleder Kildevældsskolen

Med krisen har vi fået det benspænd, der skulle til for at få testet nye undervisningsmetoder af og få rykket rammerne for skoledagen. 

Anne Marker
Skoleleder Kildevældsskolen

Corona-perioden har flyttet Folkeskolen milevidt i løbet af kun få uger. Og det er nok de færreste med tilknytning til undervisningssektoren, der havde forestillet sig, hvor positive effekter nedlukning og genstart af landets skoler ville få.

Fra alle egne af landet beretter lærere, elever og forældre om børn i trivsel, en skoledag med færre konflikter, og lærere som griber undervisningen an på nye måder. Også på min egen skole oplever vi, hvordan perioden har forandret skoledagen. På mange områder til det bedre.

Det momentum må vi ikke lade gå tabt. Derfor er det også fornuftigt, at formanden for skolelederforeningen Claus Hjortdal vil tage en drøftelse med Kommunernes Landsforening og undervisningsministeren om, hvordan vi lærer af erfaringerne.

Men der skal mere til, hvis forandringerne skal bringes med videre. Undervisningsministeriet bør nedsætte en arbejdsgruppe, hvor der også er repræsentanter for de skoleledere og lærere, der reelt har stået i situationen. Det er dem, der har skabt den nye skoledag, og det er dem, der skal engagere sig, når vi skaber en ny hverdag i folkeskolen.

Griber vi det rigtigt an, har vi endelig mulighed for at jage skyggerne fra den uheldige sammenblanding af skolereformen og lærernes arbejdstid tilbage i 2013 bort. Skygger der indtil coronakrisen fortsat bremsede implementeringen af de gode intentioner i reformen.

Nødvendig rusketur
Med krisen har vi fået det benspænd, der skulle til for at få testet nye undervisningsmetoder af og få rykket rammerne for skoledagen. Det har vi nydt godt af på vores skole. Helt åbenlyst har mange lærere prøvet kræfter med digital fjernundervisning, men også en alternativ tilrettelæggelse af skoledagen har vi fået testet af. Og erfaringerne er gode:

I corona-perioden har mængden af konflikter i skolegården været markant mindre. Det kan tilskrives flere ting. For det første har eleverne primært haft den samme lærer hele dagen, også i pauserne. Det giver tryghed. Samtidig har pauserne været forskudte, hvilket har betydet færre elever i skolegården samtidig. Det skaber ro, overblik og plads til fysisk aktivitet. 

Og det betyder, at lærerne kan bruge tiden på at undervise, når timen begynder, fremfor at bruge tid på at løse problemer opstået i en pause, der bedst kan sammenlignes med det vilde vesten. Dertil er vores i forvejen gode samarbejde med fritidshjemmets og KKFO’ens pædagoger blevet yderligere styrket til fordel for eleverne.

Når lærerne endvidere selv har mulighed for at beslutte, hvornår der skal holdes pause, giver det rum til fordybelse. Der er god tid til at tage særlige emner op eller bruge andre undervisningsformer end dem, der kan passes ind i en 45 minutters lektion. Samtidig kan lærerne også forlænge pauserne de dage, der måtte være brug for det.