Debat

Skoleelever: Det er skørt, hvor meget tid politikerne bruger på Muhammed-tegningerne

Der skal være ytringsfrihed i vores grundskole, og den frihed må ikke blive indskrænket, blot fordi Muhammed-tegningerne er et følsomt emne at tage hul på. Med det sagt er det ret skørt, hvor lang tid vi bruger på at diskutere dem, skriver Danske Skoleelevers formand, Marie Holt Hermansen.

Hvis vi hverken kan tale om at være homoseksuel, tørklædebærer eller hvordan man benytter sig af sin ytringsfrihed hensigtsmæssigt i grundskolen, hvor lærer vi så at tale om det, spørger Danske Skoleelevers formand.
Hvis vi hverken kan tale om at være homoseksuel, tørklædebærer eller hvordan man benytter sig af sin ytringsfrihed hensigtsmæssigt i grundskolen, hvor lærer vi så at tale om det, spørger Danske Skoleelevers formand.Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Marie Holt Hermansen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Skolens opgave er at danne os som mennesker. Intellektuelt, demokratisk og kulturelt. Det er det første sted, man som barn møder samfundet. Mødet skal være retvisende og ærligt. Det skal afspejle den verden, vi som elever kommer ud i, når vi engang er færdige med grundskolen.

Når debatten om Muhammed-tegningerne i disse dage endnu en gang blusser op, er det vigtigt, at vi ikke glemmer skolens kerneopgave.

Lige nu er alt for mange lærere og skoleledelser bange for at tage de hårde, men vigtige snakke. For selvom det kan være ubehageligt at snakke om de svære ting, så er det nu en gang vores skoles opgave. Den opgave må vi ikke lade være med at løse bare fordi, den er svær.

Muhammed-tegninger bør være en selvfølge

Hvis der ikke er nogen, der tager disse snakke ordentligt med os elever, ender vi med at søge information steder, hvor man ikke kan være sikker på, at gengivelsen af en begivenhed er rigtig eller sand.

Jeg bliver som elev rigtig ked af det, når jeg kan se, at vores politikere handler hurtigere på emner, der fylder en mikroskopisk del af vores skole, end de gør på store, strukturelle problemstillinger

Marie Holt Hermansen
Formand, Danske Skoleelever

Muhammed-tegningerne rummer en fælles forståelse af vores samfunds værdigrundlag, som vi skal tage stilling til på godt og ondt. De har haft en kæmpe betydning for vores internationale omdømme, og de er en af de ting, Danmark har fået allermest opmærksomhed for igennem årene. Derfor bør det også være en selvfølge, at vi lærer om dem i skolen.

Samtidig skal vi også lære om de bagvedliggende kulturelle forskelle og strukturer. Det kan godt gøres med empati og hensyn. En snak, hvor vi som eleverne kan reflektere over, hvad vi selv synes er okay eller ikke okay.

I det øjeblik vi går ind og begynder at bestemme, hvordan skolerne konkret skal eller ikke skal undervise, krydser vi en rigtig ærgerlig linje. Det skal være op til den enkelte skole og den enkelte lærer at vælge, hvordan de vil formidle deres undervisning. Hverken stat eller kommune skal begynde at fortælle lærerne, hvordan de skal løse deres arbejde, for det ved lærerne bedst selv.

LÆS OGSÅ: V-borgmester til Christiansborg: Gør undervisning i Muhammed-krisen obligatorisk

Man kan dog godt sende en appel. Og hos Danske Skoleelever sender vi en klar besked til skolerne og lærerne: Hjælp os med at tage stilling til de svære ting – også selvom det kan være ubehageligt. Det er nemlig skolens opgave.

Der skal være plads til at tale om de ting, der betyder noget for os. Religion, seksualitet og identitet. Hvis vi hverken kan tale om at være homoseksuel, tørklædebærer eller hvordan man benytter sig af sin ytringsfrihed hensigtsmæssigt i grundskolen, hvor lærer vi så at tale om det?

Det er skørt, hvor meget Muhammed-diskussionen fylder

Der skal være ytringsfrihed i vores grundskole, og ytringsfriheden gælder på godt og ondt. Den frihed må ikke blive indskrænket, blot fordi Muhammed-tegningerne er et følsomt emne at tage hul på.

Hvis vi først begynder at gå ind og bestemme, at der er ting vi ikke må snakke om i skolen, risikerer vi en lang liste over emner, vi ikke må komme ind på. Det er et falsk hensyn at tage, for i sidste ende rammer det også de grupper, der kan blive forurettede.

Læs også

De vil nemlig møde et samfund, der hverken forstår eller har lært, hvor stor betydning Muhammed-tegningerne eksempelvis har haft. Vi skal i stedet lære, hvordan man tager ordentligt hensyn, så man ikke kommer til at bruge sin ytringsfrihed til at skade andre. Med det sagt er det ret skørt, hvor lang tid vi har brugt på at diskutere Muhammed-tegningerne.

Lige nu står vi overfor en grundskole med kæmpemæssige udfordringer. Den mentale trivsel har aldrig være dårligere, hver femte elev går ud af skolen uden at kunne læse og skrive, og vores indeklima har ikke forbedret sig i det seneste årti.

Derfor bliver jeg som elev rigtig ked af det, når jeg kan se, at vores politikere handler hurtigere på emner, der fylder en mikroskopisk del af vores skole, end de gør på store, strukturelle problemstillinger. For mig vidner det om, at vi har fået drejet debatten om vores skole mod nogle emner, der ikke griber fat om roden af vores problemer.

Der er ingen tvivl om, at vi skal værne om ytringsfriheden i vores skole samtidig med, at vi tager hensyn til hinanden. Lad os slå det fast og komme videre til nogle af de presserende emner, der påvirker os elever hver eneste dag.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Marie Holt Hermansen

Fhv. formand, Danske Skoleelever

0:000:00