SMVdanmark: Juniormesterlære skal ikke kun være en ordning for skoletrætte elever

Hvorfor skal en juniormesterlæreelev med 12-taller i dansk og matematik ikke kunne gå direkte i gymnasiet? Og hvorfor skal ordningen kun gælde "skoletrætte" elever, hvis intentionen er at sidestille håndens og åndens arbejde? spørger Rasmus Emborg.

En del mestre på små virksomheder vil ikke være klædt på til at tage imod unge med diagnoser, skriver Rasmus Emborg. — En del mestre på små virksomheder vil ikke være klædt på til at tage imod unge med diagnoser, skriver Rasmus Emborg.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Rasmus Emborg

Politisk konsulent, SMVdanmark, næstformand, internationalt udvalg, DSU

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I disse dage forhandles der på livet løs inde i Børne- og Undervisningsministeriet om den kommende folkeskolereform, som børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye præsenterede et udspil til i efteråret.

Rygterne svirrer om, at en aftale kan lande så tidligt som ved udgangen af denne måned, men at partierne fortsat forhandler om de sidste store knaster.

En af de knaster er regeringens forslag om at indføre en ret til at ”skoletrætte” elever kan gå i såkaldt juniormesterlære.

Et forslag, hvor nogle elever kan blive undtaget for det meste tavleundervisning og i stedet komme ud på en virksomhed eller erhvervsskole med en mere aktiv dag og forhåbentlig finde læringsglæden der.

I SMVdanmark mener vi, at intentionen er god, og vi er bestemt på rette vej med regeringens forslag. Men djævlen ligger som altid i detaljen. Og her er der et par nøgleelementer, der skal være på plads, hvis juniormesterlære ikke skal blive et sekunda-tilbud, men i stedet et tilbud på linje med at tage den klassiske vej gennem folkeskolen.

Tænk på det stigma man som ung vil møde, hvis du bliver visiteret til en ordning for skoletrætte. Det er den forkerte vej at gå
Rasmus Emborg
Politisk konsulent, SMVdanmark

Det skal ikke være en ordning for skoletrætte

Udfordringen er, at regeringen vil udelukke eleverne fra juniormesterlære-ordningen fra at gå direkte videre i gymnasiet.

Det er underligt, for eleverne vil stadigvæk have dansk og matematik, så hvorfor skal en juniormesterlæreelev med 12-taller i dansk og matematik, der har brugt to dage om ugen på at “lege” med robotteknologi på en erhvervsskole eller på en virksomhed, ikke kunne gå direkte på HTX?

Hvis man fastholder dette, så mener vi i SMVdanmark, at vi risikerer det at ødelægge det gode initiativ, inden vi er kommet i gang. Potentialet er nemlig stort.

Når man spørger 25-årige, om de ville have valgt et praktisk spor i udskolingen, så svarer næsten hver anden ja. Det er langt højere end de 5 procent som ministeren skønner vil vælge juniormesterlære. Men de unges valg af det praktiske spor er betinget af, at de ikke på forhånd udelukker sig selv fra en gymnasial uddannelse.

Læs også

Den røde tråd i regeringens uddannelsespolitik handler om arbejde

Analyse

Fra stolte håndværkslande såsom Tyskland og Schweiz, der begge har større søgning til erhvervsuddannelserne, ved vi også, at praktiske udskolingslinjer kan indrettes med succes.

I forlængelse heraf er det vigtigt, at ordningen bliver indrettet sådan, at de fleste forløb foregår på en erhvervsskole, og at det bliver en frivillig ordning, og ikke noget man bliver visiteret til.

Få ting kan dræbe lysten og et godt initiativ så meget som tvang. Tænk bare på det stigma man som ung vil møde, hvis du bliver visiteret til en ordning for skoletrætte. Det er den forkerte vej at gå.

Pædagogisk kompetence og arbejdsmiljøregler

Derudover ved vi fra forskning, at pædagogiske kompetencer er alfa og omega, hvis ordningen skal kunne rumme den gruppe af elever, der har et handicap, for eksempel i form af en psykisk eller fysisk diagnose.

I dag har 23 procent af eleverne på en erhvervsskole således et sådant handikap og det er ikke utænkeligt, at andelen vil være mindst lige så høj for unge i juniormesterlære.

Det kan man nemmest rumme ude på en erhvervsskole, hvor lærerne allerede har de pædagogiske kompetencer og uddannelse til at kunne tage hånd om elever, der skal have lidt ekstra hjælp.

Regeringen og Folketingets partiet står med en unik mulighed for at sidestille håndens og ”åndens” arbejde
Rasmus Emborg
Politisk konsulent, SMVdanmark

Virkeligheden ude på mange af de små virksomheder (som altovervejende er dem, der tager lærlinge) er, at en del mestre ikke vil være godt nok klædt på til at tage imod den målgruppe, desværre.

Sidst men ikke mindst skal arbejdsmiljøreglerne grundigt gennemses, inden sådan en her ordning bliver lanceret. Der er i dag en lang række arbejdsmiljøregler for unge under 15 år under uddannelse, der for eksempel betyder, at unge maksimalt må arbejde to timer på en skoledag og i store træk ikke må arbejde med maskiner såsom håndværktøj.

Hvis ikke der bliver gjort undtagelser herfra, vil det i praksis være nær umuligt for mange af SMV’erne at give de unge et ordentligt forløb. Her foreslår vi, at man lader sig inspirere af Dansk Metals trainee-ordning.

Alt det her bør mane til eftertanke. Er det den rigtige vej at gå at gøre det praksisfaglige spor til et begrænset tilbud for skoletrætte?

Regeringen og Folketingets partier står med en unik mulighed for at sidestille håndens og ”åndens” arbejde ved at gøre det praksisrettede spor i udskolingen til et ligeværdigt tilbud med det akademiske spor.

Den mulighed bør man gribe.

Læs også