Tidlige indsatser er en hjørnesten for Trivselskommissionen: Sådan skal de se ud i børnehøjde

Derfor argumenterer Trivselskommissionen i rapportens kapitel seks også for en tidssvarende pædagogisk praksis.

For de yngste borgere betyder det, at børnefællesskaber med leg som omdrejningspunkt kan skabe gode relationer mellem børnene. Relationer, der kan få en betydning helt op i voksenlivet.

Hvis børnefællesskaber foregår i de danske dagtilbud, så påvirkes det pædagogiske arbejde selvsagt af de rammer og den politiske opmærksomhed, der omkranser dem. Derfor anbefaler kommissionen, at der investeres i en tidssvarende pædagogisk praksis.

Børnene indgår i mange andre fællesskaber end dagtilbuddenes. Familiens, fritidslivet og andre, der kan påvirke deres relationer og dermed deres trivsel i positiv eller negativ retning.

Trivsel er et spørgsmål om, at børnene har det fysik og psykisk godt, ligesom de med støtte og hjælp fra omgivelserne og de voksne også skal lære, hvordan de overkommer nogle af de udfordringer, som de møder.

På den måde er trivsel ikke en simpel størrelse at indfange, og de yngstes trivsel og dermed identifikationen af de gode tidlige indsatser, er heller ikke en simpel opgave.

Børnene skal have mulighed for at fordybe sig i leg på legens egne præmisser. Børn skaber mening i egen og andres tilværelse gennem leg.

Andreas Rasch-Christensen
Forsknings- og udviklingschef, VIA University College

Et forskningsreview foretaget af VIA University College viser, at forståelserne af børns trivsel er mange, og de varierer fra kontekst til kontekst.

Nogle forbinder det med forældre og børns subjektive oplevelser. Andre tager afsæt i den ovenstående tilgang, hvor trivsel ses som et relationelt fænomen, der kobles til fællesskaber.

Endelig kan trivsel også anskues ud fra, om børnene mødes med empati, omsorg, nærhed og støtte i trygge og æstetiske omgivelser.

Det er vigtigt, at vi bliver skarpere på, hvad vi mener med trivsel i de kontekster, hvor vi forsøger at identificere det og understøtte det.

Ellers risikerer vi at sætte ind med de forkerte indsatser eller karakterisere noget som mistrivsel, der slet ikke er det.

I Trivselskommissionen har det pædagogiske arbejde med fællesskaberne været omdrejningspunkt for anbefalinger i forhold til de yngste borgere.

Det skyldes, at nok er trivsel forbundet til den enkelte, men de rette indsatser er fællesskabsorienterede og funderet i tidssvarende pædagogik. Og hvad betyder det så?

De danske dagtilbud vurderer, at et stigende antal børn har det svært i fællesskaberne og befinder sig i udsatte positioner. Der efterlyses samtidig de rette fagligheder og kompetencer til at identificere og hjælpe de børn.

Følgelig bør pædagoguddannelsen og efter- og videreuddannelsesområderne styrkes i forhold til det special- og socialpædagogiske. En tidssvarende pædagogik er dog bredere end det.

Børn kan godt have en diagnose og være i trivsel, ligesom de kan være i mistrivsel uden at have en diagnose.

Der skal generelt være gode relationer mellem børn og mellem børn og voksne. Også set ud fra børnenes perspektiver.

De skal mødes med omsorg, empati og nysgerrighed. Tempoet må godt tages ud. Inden for den pædagogiske forskning er der rejst en opmærksomhed mod langsom pædagogik.

Det betyder blandt andet, at børnene skal have mulighed for at fordybe sig i leg på legens egne præmisser. Børn skaber mening i egen og andres tilværelse gennem leg.

Penslen bliver en tryllestav, der forvandler børnehavens legerum til et ferieparadis. Det er som om, at nogle af børnene kender ferielandskabet og dets muligheder. 

De har oplevet det før, selvom det ikke er helt det samme. Nogle af de andre børn har aldrig før været på ferie, og gennem legen får pludselig nogle af oplevelserne sammen med deres kammerater og veninder.

Pædagoger kan bidrage til børnenes selvorganiserede leg ved at give dem nogle fælles oplevelser.

Gennem projektet "Musik i tiden" kunne børn i en børnehave lytte til Mozarts "Tryllefløjten." De lærte historien at kende og eksperimenterede med den. De opførte "Tryllefløjten" med dukker på pinde, de dansede dansene og spillede musikken på deres egne måder.

I Designbørnehuset Sanseslottet kan børn tegne streger. Tykke, tynde eller lange. Efterfølgende kan de besøge et kunstmuseum, hvor de kan se, hvordan professionelle kunstnere bruger streger i deres værker. Den type af oplevelser kan bidrage til børnenes selvorganiseret leg, når de er tilbage i dagtilbuddene.

Det er indlysende at nævne gode tidlige indsatser som en afgørende forudsætning for at sikre god trivsel blandt børn, unge og voksne. Det er en vanskelig opgave at praktisere.

Andreas Rasch-Christensen
Forsknings- og udviklingschef, VIA University College

Dannelse står centralt i det pædagogiske grundlag for dagtilbuddene. Det betyder blandt andet, at børn lejlighedsvist skal inddrages og have medindflydelse på deres dagligdag.

Set i forhold til et børnesyn, hvor det at være barn skal have en værdi i sig selv, forekommer det oplagt og en undersøgelse af de århusianske dagtilbuds arbejde med den pædagogiske læreplan viser, at det fylder meget.

Det kan også bøvle, for hvornår skal børnene inddrages, og hvornår skal de trygt læne sig ind i de rammer og strukturer, som det pædagogiske personale fastsætter?

Det er der ingen kogebogsopskrift på. Børnene skal ikke nødvendigvis bestemme, hvem de skal spise med, men måske hvor de skal spise.

Det kræver fortløbende dialoger og refleksioner mellem det pædagogiske personale og lederne for at kvalificere inddragelse af børnene. Rum, der kan forsvinde i en travl hverdag med for få professionelle hænder.

Det er indlysende at nævne gode tidlige indsatser som en afgørende forudsætning for at sikre god trivsel blandt børn, unge og voksne. Det er en vanskelig opgave at praktisere.

Vi har gennem de seneste 10 år fået sat dagtilbuddenes arbejde og deres pædagogiske praksisser på den politiske agenda.

I hvert fald retorisk.

Skal vi til for alvor at tage dem alvorligt, så skal der satses på en tidssvarende pædagogik. Uddannelsesmæssigt og ressourcemæssigt.